Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Hvis nu Hamer har ret?

Meget af den alternative medicin kan ses som et forsøg på at integrere de personlige oplevelser og følelser, der følger med sygdom, og den tilbyder patienten at få dem taget alvorligt.

Sygeplejersken 2003 nr. 27, s. 9

Af:

Maria K. Jacobson Picasso, sygeplejerske

”Nej, det kan dog ikke være sandt!” Fru Tuttas indre var i oprør. Jo. Nogle år tidligere, da hendes mand havde haft det så skidt, og senere, da hun febrilsk måtte ordne økonomi og andre af livets løse tråde og følte sig under gulvbrædderne, ville hun have accepteret. Men ikke nu. ”Jeg følte mig så godt tilpas, indtil røntgenbilledet, der viste kræft, svøbte nattesøvnen væk.”

Forleden nat med kamilleteen dampende ved skærmen havde hun prøvet nøgleordene ”new medicine” på www.google.com.

På de danske sider om alternativ medicin havde der hverken været ”ny medicin,” ”new medicine,” ”neue Medizin” eller ”medicine nouvelle” at hente. Hvorfor ikke? Den gamle var da ikke perfekt. Hendes bedste veninde var lige død af kræft, og når hun havde været på besøg uden hår og udmarvet efter kemoterapi, havde fru Tutta følt sorg og afmagt. Nu var det hendes egen tur.

”New medicine” havde en anden måde at fortolke sygdom på. En holistisk model, der vendte den kropscentrerede model på hovedet. Kompliceret, men alligevel logisk.

Kræftbehandling var noget med at løse en biologisk konflikt samtidig med, at organismen satte et alternativt program i gang på tre planer, i psyken, i hjernen og i kroppen. Alt var nøjagtigt kortlagt i naturens finurlige system. Kemoterapi var unødvendig tortur og bandlyst i new medicine. Desuden skulle patienten have mere at sige ved valg af behandling.

Fru Tutta printede siderne ud til sin egen læge. Han havde stirret på hende og mumlet noget om, at det vist var rigtigt, at en sådan teori var blevet præsenteret i Tyskland i firserne, men at lægen ikke længere måtte praktisere, og at han nok var kommet lidt ud af balance efter at have mistet sin søn og selv at have fået cancer.

En af artiklerne omtalte Ryke Geert Hamer som en moderne Galilei. Den gang havde den katolske kirke følt sin magt truet af astronomen. Kunne Hamers ny model måske på lignende måde være en trussel mod den moderne medicins magt? Mod lægemiddelindustri og forskning? Måske var det en af grundene til, at det først for nylig var lykkedes for Dr. Hamer at få sin model undersøgt på et universitet - og det kun i et østeuropæisk land?

Fru Tutta bestemte sig for at læse videre i den engelske og tyske litteratur på nettet og at følge diskussionerne mellem patienterne på de franske sider.

Hvordan med hendes egen behandling? Hvilken dansk sygehusafdeling ville tage hende alvorligt, hvis hun ønskede at blive behandlet efter den hamerske model?

Meget af den alternative medicin kan ses som et forsøg på at integrere de personlige oplevelser og følelser, der følger med sygdom, og den tilbyder patienten at få dem taget alvorligt. Er det ikke tosset, at den vestlige skolemedicin primært beskæftiger sig med at observere og behandle mekaniske, kemiske og fysiske størrelser i kroppen, og at den oftest overser psykiske og sociale faktorer i diagnose og behandling?

Maria K. Jacobson Picasso arbejder som sygeplejerske i Italien.