Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Mistanke om underbehandling

Forhøjet blodtryk er en væsentlig risikofaktor i forbindelse med apopleksi. Derfor er sygeplejerske Nete Hornnes bekymret for, at der ikke bliver taget tilstrækkelig hånd om blodtryksbehandlingen, når apopleksipatienter udskrives fra sygehuset.

Sygeplejersken 2003 nr. 31, s. 6-7

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-2003-31-06-1Meget tyder på, at der sker en underbehandling af forhøjet blodtryk hos apopleksiramte, påpeger sygeplejerske, MPH Nete Hornnes, der har skrevet en masterafhandling om forebyggelse efter apopleksi.

”Det bør sygeplejersker være opmærksomme på, når patienterne bliver udskrevet,” siger hun.

”Ved udskrivelsessamtalen bør de sikre sig, at patienter med forhøjet blodtryk er klar over, at de skal gå til egen læge og få sat en behandling i gang, hvis det ikke allerede er sket under indlæggelsen.”

Den nyeste forskning har vist, at apopleksipatienter bør sættes i behandling for forhøjet blodtryk meget tidligere, end man før har gjort, tilføjer Nete Hornnes.

”Men erfaringsmæssigt tager det mange år, før ny viden slår igennem i praksis.

Og min undersøgelse tyder på, at man på sygehusene ikke gør tilstrækkelig meget ud af at sikre, at patientens egen læge sætter blodtryksnedsættende behandling i gang efter udskrivelsen.”

Huller i forebyggelsen

Manglende behandling af forhøjet blodtryk var et problem, der sprang Nete Hornnes i øjnene, da hun gennemgik journalerne for en gruppe apopleksipatienter i forbindelse med sit masterprojekt. Selv om sigtet med undersøgelsen var et andet. (Se artiklen ”Store huller i forebyggelsen”).

Ud af 51 apopleksiramte patienter med forhøjet blodtryk blev 17 udskrevet uden behandling.

”Og det fremgik ikke af journalerne, at de var instrueret i, at de skulle henvende sig til egen læge for at få kontrolleret blodtrykket og evt. få sat en behandling i gang. Det fremgik heller ikke af epikrisen,” siger Nete Hornnes.

”De kan selvfølgelig have fået vejledning, uden at det er dokumenteret. Men når jeg omtaler mine resultater for fagfolk, kan jeg høre, at de genkender problemet.”

Nete Hornnes er udmærket klar over, at hendes materiale er meget lille. Hun forsøger

Side 7 

nu at få midler til en større undersøgelse af problemet.

”For jeg var rystet over det, jeg så. Jeg ville ikke være så overrasket, hvis det drejede sig om, at man overså et forhøjet blodtryk hos de ældste patienter. Men det var unge som gamle og uden persons anseelse. Jeg husker f.eks. en yngre mand med et tårnhøjt blodtryk. Han havde arbejde og tre hjemmeboende børn og var politiker.”

God latin at vente

Der findes ingen danske undersøgelser, der kan belyse, hvor god behandlingen af forhøjet blodtryk hos apopleksiramte er.

Overlæge Tom Skyhøj Olsen, Hvidovre Hospital, der gennem en årrække har været formand for HjerneSagen, er dog ikke i tvivl om, at der er tale om underbehandling.

Det er nemlig et generelt problem, at mange mennesker går rundt med for højt blodtryk uden at få det behandlet. Selv om det giver dem 5-6 gange større risiko for apopleksi end normalbefolkningen.

”Men man skal være opmærksom på, at det er gængs politik på mange sygehuse, at man overlader det til de praktiserende læger at sætte patienterne i behandling efter en apopleksi.

Det betyder ikke noget, om der går et par uger, og det kan være farligt at sætte blodtrykket ned umiddelbart efter apopleksien.

Ved siden af det døde hjernevæv ligger der en bræmme, hvor hjernecellerne nærmest er i dvale. Her bliver gennemblødningen mindre, hvis man nedsætter blodtrykket, og derfor har man hidtil været tilbageholdende med at sætte blodtrykket ned i den akutte fase.”

Den nyeste forskning har imidlertid sat disse principper til debat, tilføjer Tom Skyhøj Olsen.

I 2001 dokumenterede en meget stor undersøgelse (PROGRESS-undersøgelsen), at risikoen for en ny apopleksi kan nedsættes med over 40 pct., hvis blodtrykssænkende behandling sættes i værk senest 14 dage efter apopleksien.

”Derfor kan det meget vel være, at sygehusene skal ændre praksis i de kommende år afhængig af, hvor længe patienten er indlagt,” siger Tom Skyhøj Olsen.

Savner danske data

Blodtryksspecialisten, administrerende overlæge på Amtssygehuset i Glostrup Hans Ibsen, finder Nete Hornnes´ resultater tankevækkende.

”Man mener, at apopleksipatienter ikke bør behandles med blodtryksnedsættende medicin inden for de første par dage.

Men på udskrivelsestidspunktet burde de fleste være sat i behandling. Eller i det mindste burde der være givet besked til egen læge om, at en behandling skal sættes i gang.”

Hans Ibsen er bekymret for, om der er tilstrækkelig opmærksomhed på dette forhold. Han henviser til en svensk undersøgelse af en gruppe patienter i Umeå, der havde været indlagt med en førstegangs apopleksi.

”Ud af 129 patienter, som havde haft en apopleksi og havde forhøjet blodtryk, var kun én velbehandlet.”

Hvordan det står til med blodtrykssænkende behandling hos patienter med en tidligere apopleksi i Danmark, ved man ikke.

”Men man ved, at forhøjet blodtryk generelt er frygtelig underbehandlet. Så en undersøgelse er meget påkrævet, for jeg kan være bange for, at det ikke bliver gjort godt nok,” siger Hans Ibsen.

Læs også den sygeplejefaglige artikel "Store huller i forebyggelsen"