Fleksibilitet og tydelighed skal fastholde de studerende

Behovet for sygeplejersker vil vokse i de kommende år. Derfor er det nødvendigt at sætte rekruttering og fastholdelse af sygeplejestuderende i uddannelsen på dagsordenen. Udfordringen for uddannelsesinstitutionerne bliver at udvise den nødvendige fleksibilitet i forhold til de studerendes forskellige behov samtidig med, at der bevares en høj kvalitet i uddannelsen. Desuden skal der være mulighed for, at de studerende kan skabe sig et klart billede af, både hvad selve uddannelsen handler om, og af, hvad det vil sige at være sygeplejerske.

Antallet af sygeplejestuderende, der afbryder deres uddannelse, er steget igennem de senere år og ligger højere end i sammenlignelige uddannelser. Samtidigt kan der lokalt være rekrutteringsproblemer, sådan at nogle skoler, specielt de der er beliggende i yderområder, ikke har et tilstrækkeligt stort antal ansøgere. Ikke mindst pga. af prognoserne for fremtidens behov for sygeplejersker er der stor politisk opmærksomhed på søgningen til uddannelsen og efterfølgende på, hvor mange af dem, der bliver optaget, der rent faktisk gennemfører uddannelsen. Amterne er derfor som ansvarlige for uddannelsen interesserede i løbende at undersøge årsagerne til, at studerende afbryder deres studier for derigennem at kunne afdække, hvilke områder i uddannelsen, der kan sættes ind på.

Komplekse forhold

Men som den seneste undersøgelse (1) fra Århus Amt i foråret 2002 viser, er forholdene omkring studerendes afbrud af uddannelsen så komplekse og forskelligartede, at det kan være svært at udvikle effektive politiske strategier til at sikre, at de studerende kan fastholdes i uddannelsen.

Undersøgelsen blev gennemført af Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt i samarbejde med studievejledere fra sygeplejeskolerne i amtet. Den bygger på interviews med 34 ud af de i alt 64 studerende, som i forårssemestret 2002 afbrød deres uddannelse.

Undersøgelsen blev suppleret med en mindre spørgeskemaundersøgelse, der registrerede en række baggrundsinformationer og bl.a. blev brugt til at sammenligne dem, der lod sig interviewe med dem, der ikke gjorde.

Formålet med interviewundersøgelsen var at få dokumenteret og uddybet, hvilke bevæggrunde der ligger bag, når studerende vælger at afbryde uddannelsen.

Flere årsager til frafald

Undersøgelsen viser, at kun ganske få studerende afbryder uddannelsen pga. forhold, der alene kan føres tilbage til den teoretiske del af uddannelsen. Hvor de studerende anfører ”problemer med teorien” som afbrudsårsag, er det ofte, fordi de teoretiske krav bliver uoverkommelige på baggrund af familiære omstændigheder, såsom krav fra børn, kærester eller ægtefælle eller sygdom i familien. Eller også er der et misforhold mellem den studerendes medbragte forventninger til studiet og de faktiske teoretiske krav.

Der er intet, der tyder på, at det sociale miljø og læringsmiljøet på skolerne i sig selv spiller nogen afgørende rolle i forhold til de studerendes beslutning om at afbryde uddannelsen.

Interviewene viser også, at nogle studerende forlader uddannelsen, fordi deres forestillinger om arbejdsopgaver og arbejdsmiljø ikke svarer til deres oplevelse i den kliniske praksis. Et mislykket samspil mellem klinisk vejleder og studerende kan også have betydning for, om uddannelsen bliver afbrudt.

To strategier

Selvom undersøgelsen viser, at der er mangfoldige årsager og årsagskombinationer, der forklarer en beslutning om at

Side 19 

afbryde uddannelsen, har interviewene kastet lys på forhold, der kan være værd at se lidt nærmere på, når talen er om fremtidig rekruttering og fastholdelse. Interviewene peger bl.a. på to strategier til at forbedre de studerendes muligheder for at gennemføre uddannelsen: For det første kan der overvejes, om der er behov for større fleksibilitet fra uddannelsesinstitutionernes side, og for det andet kan der skabes en mere entydig profil af sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejefaget.

Et mere fleksibelt uddannelsessystem, der tager højde for de studerendes eksterne forpligtelser og omstændigheder, f.eks. familien, arbejde og sygdom, ville formentlig kunne afværge noget af frafaldet. Hertil hører f.eks. mere fleksible undervisnings- og prøveformer, mulighed for deltidsstudier og fjernstudier samt øget brug af differentieret undervisning.

Et andet område, der kan arbejdes med, er en præcisering af den sygeplejefaglige profil i uddannelsen. Det skinner igennem i en række interviews, at de studerende er usikre på, hvad sygeplejen grundlæggende handler om. De studerende kan nogle gange have svært ved at forstå, hvorfor uddannelsen lige netop er skruet sammen, som den er, og hvilke krav og forventninger der stilles til dem. De kan også være grundlæggende i tvivl om, hvad der er sygeplejefaglige arbejdsfunktioner, og om det egentlig er det, de har lyst til at engagere sig i. Undersøgelsen peger således i retning af, at noget af studieafbruddet formentlig kan modvirkes ved, at der arbejdes på at synliggøre, hvad der er sygeplejefaglige opgaver i forskellige arbejdssituationer, og ved at der arbejdes med at gøre sammenhængen mellem sygeplejeteori og praksis tydelig for de studerende. Det betyder, at allerede i rekrutteringsfasen er en af opgaverne, at mulige studieansøgere får så klart et billede som muligt af studieforløbets udfordringer og ikke mindst, at de får et realistisk billede af sygeplejerskernes nuværende og fremtidige arbejdsfunktioner. 

Kirsten Frederiksen er ph.d.-studerende ved Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt. Ulli Zeitler er leder samme sted.

Litteratur

1. En undersøgelse af årsager til afbrud indenfor sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt i foråret 2002. Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Am