Klorhexidin frarådes ved sårpleje

Det er velkendt, at vi ikke skal rense sår med jod længere, da jod er meget vævsirriterende og ofte giver anledning til toksisk kontaktdermatitis. Bliver det benyttet præoperativt, skal det fjernes efter operationen. Derimod er min erfaring fra den primære sundhedssektor, at det ikke er så velkendt, at vi ikke længere skal desinficere sår profylaktisk.

Jeg har truffet en patient, der fik fjernet lidt begyndende hudkræft og fik ordineret klorhexidin creme til at pleje såret med postoperativt. En anden patient fik ordineret klorhexidin sæbe til at vaske en cicatrice med dagligt, indtil trådene skulle fjernes. På skoler og i institutioner står der klorhexidin i diverse udformninger til at rense med, når børnene har slået sig, men det skal vi ikke benytte længere. 

Bakterier kan blive resistente over for desinfektionsmidler, ligesom de kan blive det over for antibiotika, og det er en global trussel, der skal tages meget alvorligt. Overflødig anvendelse af kemiske desinfektionsmidler reducerer ikke antallet af infektioner, men udgør en unødig belastning af miljøet og arbejdsmiljøet. 

Klorhexidin er et meget benyttet desinfektionsmiddel i Danmark. Det har gode egenskaber specielt over for grampositive bakterier, men effekten er mere usikker over for gramnegative bakterier. Klorhexidin har tilbøjelighed til at binde sig til hudens proteiner og har en depoteffekt, idet det indbygges i hudens hornlag.

Disse egenskaber har ført til, at klorhexidin globalt er blandt de mest benyttede desinfektionsmidler. Klorhexidin passerer kun i meget ringe grad intakt hud og har endvidere en langsommere indsættende virkning end f.eks. alkohol. Det tager 10-15 minutter, før klorhexidin virker optimalt (1). Klorhexidin kan i høje koncentrationer være hudirriterende. 

Der er påvist mutagene egenskaber ved Ames test. Det er neurotoksisk og må ikke benyttes i nærheden af hjernen eller meninges. Endvidere frarådes klorhexidin (og andre desinfektionsmidler) i sår pga. risiko for udvikling af overfølsomhed. Klorhexidin har sine fordele, men sandelig også sine ulemper og må ikke benyttes ukritisk. 

Vand og sæbe 

Kloraminmècher har tidligere været brugt i sårpleje, men glæden af at få nedbragt antallet af mikroorganismer i sårene blev overskygget af kloraminens vævsbeskadigende effekt med deraf forsinket sårheling. 

Endvidere kan anvendelse af desinfektionsmidler i sår, herunder klorhexidin, give anledning til unødig udvikling af overfølsomhed. 

Derfor er anvendelse af desinfektionsmidler i sårbehandlingen traditionelt begrundet og bør i vid udstrækning undgås (2). 

Så gem klorhexidinen langt væk og find vand og sæbe frem og udsæt såret for luft, så snart det ikke væsker mere. ”Råd og Anvisninger. Desinfektion i Sundhedssektoren” (2) kan varmt anbefales at have stående på hylden. Den kan rekvireres hos Statens Serum Institut, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, telefon: 32 68 32 68.

En ny udgave er på trapperne. 

Inge Nandrup-Bus er ansat i Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Litteratur

1. Rotter M. Hygiene der Hände. Z gesamte Hyg 1990;36(2):77-9.
2. Statens Serum Institut. Råd og Anvisninger. Desinfektion i Sundhedssektoren. Amager: Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, 1997.