Kliniske databaser kræver skriftligt ja

At man skal spørge patienterne om lov til at lave kvalitetssikring, er en tanke, som nok vil komme bag på de fleste læger og sygeplejersker. Men det er rent faktisk tilfældet, selv om det vist ikke bliver praktiseret ret mange steder.

Når man registrerer operationsdata eller komplikationer i en klinisk database, er der tale om videregivelse af helbredsoplysninger. Og da videregivelsen ikke er til brug i en aktuel behandling, kræver det patientens skriftlige samtykke.

Om man overhovedet kan lave kvalitetssikring og kvalitetsovervågning på de betingelser, er et spørgsmål, som sundhedsmyndighederne for øjeblikket arbejder med.

Tal til sammenligning

Det er et politisk krav, at amterne om nogle år skal dokumentere sygehuskvaliteten på en måde, så de enkelte afdelinger kan sammenlignes.

Hvis ret mange patienter siger nej til at indgå i en kvalitetsregistrering eller bare ikke er i stand til at sige ja, giver registreringen ikke længere et pålideligt billede af afdelingens resultater. Og slet ikke et, der kan bruges i en sammenligning med andre tilsvarende afdelinger.

''Vores opgave er at sikre, at loven kan overholdes,'' siger kontorchef Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen. ''Man kan ikke forlange, at amterne skal dokumentere deres kvalitet og samtidig sige til dem, at de ikke må sende data videre.''

Arne Kverneland vil ikke udelukke, at kvalitetssikringen kan fungere med et krav om at spørge patienterne. Hvis to ud af 10.000 siger nej, er det ikke noget problem for pålideligheden. Hvis to ud af fire gør det, er situationen en helt anden.

Patienter skal være trygge

''Det vigtigste er, at patienterne skal kunne se, hvad der står i registrene. Det vil afdramatisere spørgsmålet,'' mener Arne Kverneland. ''Patienterne skal selvfølgelig spørges og orienteres, når de bliver henvist til behandling. Så må den praktiserende læge forklare dem, at sygehusenes kvalitetsarbejde bygger på deres data.

Endelig kan man lave en pseudonymisering, så der kun er ét sted, f.eks. i Sundhedsstyrelsen, hvor man kender patientens rigtige identitet.''

I Sundhedsstyrelsen er grundholdningen, at patienten skal kunne bestemme selv. Men på den anden side er det i alles interesse, også patienternes, at man kan sikre kvaliteten.

''Hvor grænsen går, er et politisk spørgsmål,'' tilføjer Arne Kverneland. ''Det er Folketinget, der afgør, om man vil bevare samtykkekravene, eller om man vil sige: Behandlingen er gratis, men så skal patienterne også yde deres bidrag ved at deltage i kvalitetsudviklingen.'' -

Reglerne om videregivelse af data til kvalitetssikring står i persondataloven.