Skab din egen patient

Storylinemetoden er et bud på et pædagogisk værktøj, som bl.a. skal træne de sygeplejestuderende i at blive selvstændige, kritiske og aktivt opsøgende i forhold til ny viden.

I september 2001 påbegyndte næsten 60 sygeplejestuderende den nye sygeplejerskeuddannelse (1) ved Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg. I den forbindelse stiftede omkring halvdelen af disse studerende for første gang bekendtskab med ''Den skotske metode,'' også kaldet storylinemetoden (se boks side 20).

Dét blev et møde med en særlig form for pædagogik, som allerede på nuværende tidspunkt har vist sig at være en succes.

Selv om det aktuelle storylineforløb endnu ikke er afsluttet, vil jeg på baggrund af de studerendes udsagn og egne erfaringer hævde, at brugen af storylinemetoden i den teoretiske del af den nye sygeplejerskeuddannelse åbner op for mange gode muligheder for læring.

Pædagogisk værktøj

Storyline som metode og pædagogisk værktøj har vist sig at kunne favne mange af de kriterier, som den nye uddannelse lægger op til (1). Der stilles krav til de studerende om at udvikle handlekompetencer på en lang række områder inden for sygeplejen.

Et undervisningsværktøj som storylinemetoden kan på mange måder bidrage til, at de studerende styrkes i at omsætte deres viden og indsigt til handling. Metoden lægger op til deltagerstyring, ansvar og sammenhæng mellem skolens og teoriernes verden og verden uden for skolen.

Storylinemetoden træner bl.a. de studerende i at blive gode til at samarbejde, at stille kritiske og undrende spørgsmål og at blive visuelle og kreative samt at blive i stand til at kombinere det enkle med det komplekse.

Denne måde at arbejde med sygeplejefaget på lægger op til en høj grad af problemløsning og integrerer på en meget levende måde bl.a. fænomenologiske perspektiver omkring relevante faglige og menneskelige problemstillinger. Det vil f.eks. sige, at de studerende ikke alene arbejder med de fysiologiske sider af en sygeplejefaglig problemstilling, de medtager også det enkelte menneskes oplevelse af den aktuelle problemstilling.

Opdigtet person

Processen med at forsøge at integrere storylinemetoden i den teoretiske uddannelse af et nyt hold sygeplejestuderende startede med, at de studerende på baggrund af en kort præsentation udarbejdet af underviserne stiftede bekendtskab med den nulevende (tid) - men opdigtede - person (person). Klassen fik udleveret et meget kort, skriftligt oplæg omkring Sofie Clausens alder, bopæl (sted), sociale netværk, livshistorie og hendes aktuelle fysiske, psykiske og sociale tilstand. Dette fælles udgangspunkt gjorde det muligt at arbejde videre ved hjælp af ganske få supplerende oplysninger.

Efter flere diskussioner og en fælles afklaring af de vigtigste kendetegn ved Sofie Clausen arbejdede de studerende gruppevis med en visualisering af personen Sofie Clausen og hendes hjem. I fem studiegrupper beskæftigede de studerende sig således med Sofie Clausens udseende (f.eks. tøj, hud, hår, lugt, vægt, højde) samt indretningen af de forskellige dele af Sofie Clausens hjem (f.eks. hvordan er soveværelset indrettet, hvad mon der er i hendes skab på badeværelset, hvilke pyntegenstande i stuen mon betyder noget særligt for hende, og hvordan forestiller vi os, at haven mon ser ud?).

At de forskellige gruppers arbejde skulle resultere i håndgribelige, visuelle produkter, både begejstrede og undrede flere studerende, som umiddelbart fandt det svært at identificere brugen af papir, saks og farveblyanter med en videregående uddannelse.

Visualisering er vigtig

Men visualiseringsfasen er et meget vigtigt led i et storylineforløb. Diverse plancher, tegninger og collager udgør trods deres måske temmelig naive udformning en symbolværdi, som har stor betydning for de studerendes læring og for storylineforløbets videre liv. Plancherne, collagerne og tegningerne bliver de milepæle, der gør, at det bliver muligt at fastholde et fælles udgangspunkt og huske de drøftelser, der ligger bag de forskellige beslutninger og konklusioner, som bliver truffet i forløbet. Den enkelte studerende vil, når han/hun f.eks. ser tegningen af Sofie Clausen, kunne genkalde sig de diskussioner, der gik forud for denne tegning.

Allerede på dette tidspunkt i forløbet viste storylinemetoden sig at være lærerig og inspirerende, idet de studerende i forbindelse med den kreative visualiseringsproces blev trænet i at samarbejde, indgå kompromiser samt ikke mindst sætte deres egne fordomme og forforståelse på spil. Processen udløste spørgsmål som:

  • Hvordan ser en 71-årig kvinde mon ud?
  • Hvilket tøj har hun på?
  • Hvordan mon hendes kropsholdning vil være, og hvordan forestiller I jer, at hendes hjem vil være indrettet?
  • Hvilken avis læser hun?
  • Hvilken mad står der i hendes køleskab?
  • Hvordan mon der lugter, når man åbner hoveddøren til huset?
  • Hvad mon kan gøre Sofie henholdsvis glad og ked af det?

Side 19 

Opsøge ny viden

Mange nøglespørgsmål blev stillet, og processen affødte en lang række lærerige, faglige og personlige diskussioner. Flere gange i løbet af storylineforløbet måtte de studerende opsøge ny viden, idet de ofte stødte på spørgsmål, som måtte undersøges nærmere:

  • Er Sofie Clausen mon folkepensionist, og hvordan er det nu med reglerne omkring pension?
  • Er Sofie Clausen mon berettiget til at få mad og hjælpemidler fra kommunen?
  • Hvordan er det mon med ældres gangfunktion, på hvilken måde er den ofte påvirket?
  • Hvorfor har så mange ældre kvinder en foroverbøjet kropsholdning?

Graden af tværfaglighed blev stor, idet de studerendes søgen efter viden ofte gik på tværs af de forskellige fag og vidensområder.

Ud over de studerendes faglige diskussioner gav storylineforløbet desuden anledning til flere følelsesladede diskussioner. De studerende fik via Sofie Clausen og hendes sociale netværk mulighed for at berøre mange forskellige følelser og erfaringer, som de studerende under andre omstændigheder måske ville have haft svært ved at udtrykke og sætte ord på. De studerende talte f.eks. om, hvordan Sofie Clausen mon havde det med, at hendes mand Peter, nu var blevet tiltagende syg og afkræftet (Sofie Clausens mand, Peter lider af en uhelbredelig lungecancer). ''Hvad med Sofie og Peters voksne døtre og børnebørnene, hvordan mon de tacklede forældrene/bedsteforældrenes situation, og hvordan påvirker dette forholdet til Sofie?''

Arbejdet med personificeringen af Sofie Clausen og arbejdet med de forskellige nøglespørgsmål affødte ofte reaktioner fra de studerende, som f.eks. ''Nej, helt ærligt, jeg tror altså aldrig, at Sofie Clausen ville have beklaget sig til sin datter,'' eller ''Jeg tror altså ikke, Sofie nogensinde ville have taget til fest hos naboen, når nu Peter bare lå syg derhjemme.'' Kommentarer og reaktioner, der vidnede om, at Sofie Clausen langsomt blev mere og mere hel og dermed i stadigt stigende grad dannede dét komplekse grundlag, som de studerende skulle bearbejde de respektive dele af det teoretiske pensum op imod. Med andre ord var Sofie Clausen nu blevet en vigtig person i såvel den studerendes som underviserens verden.

Nye nøglespørgsmål

Efter de studerende havde skabt flotte og kreative tegninger, collager og modeller af Sofie Clausen og de vigtigste rammer omkring hendes liv, var det nu igen tid for, at vi som undervisere tilførte processen nyt liv ved hjælp af hændelser og nye nøglespørgsmål. Dette for at sætte gang i nye læringsprocesser, der ville kunne føre til, at de studerende kom rundt om endnu flere af de elementer, som var relevante i forhold til

Side 20

studieordning og læringsmål, f.eks. viden om forskellige symptomer og sygdomme og den relevante sygepleje, der knytter sig til den samt teorier omkring stress og mestring og teorier om forskellige mestringsstrategier.

Sofie Clausen fik således f.eks. konstateret diabetes mellitus. I forbindelse med denne hændelse blev det nu naturligt for de studerende både at arbejde med de fysiologiske, de sociale og ikke mindst de fænomenologiske aspekter af denne sygdom. At også den fænomenologiske vinkel blev taget med, betød, at sygdommen blev sat i relation til en konkret person, nemlig Sofie Clausen. Det var derfor pludselig ikke til at komme uden om, at de studerende ud over at søge viden inden for bl.a. de naturvidenskabelige fag selvfølgelig også skulle sætte sig ind i, hvordan denne ændring mon ville påvirke Sofie Clausens tilværelse, hvordan hun mon ville opleve denne situation. Hvordan kunne hjemmesygeplejersken yde en optimal sygepleje til hende i forbindelse med hendes nyopdagede diabetes mellitus?  

Storylinemetoden

Storylinemetoden stammer fra Skotland, hvor den er udviklet af den læreruddannede Steve Bell.

Herhjemme har cand.pæd.pæd. Cecilie Falkenberg fra Danmarks Lærerhøjskole skrevet om metoden rettet mod undervisningen i folkeskolerne.

Desuden har sygeplejerske, cand.pæd.pæd. Linda Schumann Scheel, skrevet om sine erfaringer med brugen af storylinemetoden i den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen (3).

Cecilie Falkenberg definerer metoden således:

''Storylinemetoden består i tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et centralt emne, men er fremadskridende som en fortælling - følger en storyline. Børnene bliver ikke belært, men udfordret.

De lærer i en oplevelsespræget tilgang ved at opdage, udforske, reflektere, samtale og handle. De kommer i fortællingens univers til at arbejde med den virkelighed, de kender, så de udvider deres forståelse af verden - understøttet af visualiseringen af deres forestillinger. En vigtig pointe er, at børnene hele tiden bliver klar over, at deres egen kreative og argumenterede tænkning er værdifuld'' (2).

Alle storylineforløb må i én eller anden udstrækning indeholde følgende grundelementer:

  • Tid
  • Sted
  • Nogle personer, som har et liv
  • Nogle hændelser (to).

Hændelserne har to funktioner:

  1. De udfordrer til at arbejde med de faglige områder, som underviseren ønsker, at de studerende skal udvikle sig omkring. (Læringspotentialet)
  2. De får historien til at fortsætte. (Konteksten for læringen) (2).

Storylinemetoden indeholder såkaldte nøglespørgsmål, som er åbne spørgsmål, der stilles for at igangsætte læringsprocesser, der udfordrer de studerende til at undersøge, undre sig, reflektere, vurdere og tage stilling. Disse nøglespørgsmål lægger ikke op til ét, men til mange svar.

Nøglespørgsmål kan startes med hv-ord som hvad, hvordan og hvorfor (2).

Et storylineforløb er tilrettelagt, så der arbejdes:

  • I fortællingens form
  • Så den faglige læring sker i den kontekst, storylinen giver
  • Så der tages udgangspunkt i den viden om sygeplejen, de studerende allerede har, og at denne forståelse af sygeplejen og verden generelt udfordres
  • Så der arbejdes på en problemorienteret måde
  • Så de studerende er aktive i læringsprocesserne
  • Så de studerende motiveres til at arbejde kreativt og velargumenteret
  • Så fortællingen visualiseres og gøres levende ved, at de studerende skaber modeller af deres forestillinger (2).

Virginia og Sofie

De studerende skulle ifølge studieordningen desuden have fokus på almenmenneskelige behov. Efter et par lektioner med oplæg blev de studerende præsenteret for en række hændelser og nøglespørgsmål, som skulle medvirke til, at deres arbejde naturligt ville komme til at berøre Sofie Clausens almene menneskelige behov.

De respektive studiegrupper relaterede - på baggrund af nøglespørgsmål stillet af underviserne - Virginia Hendersons 14 almene menneskelige behov til Sofie Clausen og opnåede på denne måde en forståelse for at kombinere teorien med det individuelle og komplekse. Nøglespørgsmålene blev formuleret som åbne spørgsmål, der ikke altid kun lagde op til ét svar. Spørgsmålene kunne f.eks. lyde sådan:

  • Kan du forestille dig, hvordan Sofie Clausens respiration vil være?
  • Hvordan tror du, Sofie Clausens nattesøvn er?
  • Hvordan mon Sofie Clausens urin ser ud, og hvordan tror du, at hendes mave-tarm-funktion er?

Der opstod i forlængelse af sådanne nøglespørgsmål hele tiden nye spørgsmål, idet de studerende i forbindelse med deres svar fremkom med forskellige hypoteser, som de skulle begrunde, afprøve og undersøge, bl.a. ved hjælp af litteratursøgning og anvendelse af viden fra forskellige fag.

Side 21

Efter at have arbejdet med Virginia Hendersons teori om almene menneskelige behov tog undervisernes nøglespørgsmål bl.a. afsæt i teoretisk viden omkring stress/mestring og omkring den normale fysiske, psykiske og sociale aldring.

I skrivende stund planlægges undervisningen omkring sygdom, lidelse og død, og i forbindelse med sidstnævnte tema vil det efter al sandsynlighed være Sofie Clausens mand, Peter, der bliver sat i centrum for en stund.

SY-2003-05-18-1

Udbytterig metode
Med en veludviklet fantasi og en god portion sund, kritisk sans mener jeg, at storylinemetoden kunne være et godt bud på en anderledes, kreativ og meget udbytterig pædagogisk metode i forbindelse med undervisningen i sygepleje i den nye sygeplejerskeuddannelse.

De studerendes arbejde med et storylineforløb giver store muligheder for i vid udstrækning at imødekomme flere af de aspekter, som tegner grundridset af den nye sygeplejerskeuddannelse (1). De studerende trænes i at være selvstændige, og de opnår en naturlig forståelse for at være kritiske og aktivt opsøgende i forhold til ny viden. De opnår en forståelse for fagets overordnede teorier på anvendelsesniveau, og storylineforløbet giver dem en mulighed for at sætte det generelle ind i en kompleks og individuel sammenhæng. Der åbnes mulighed for, at de studerende kan få en oplevelse af, at uddannelsens forskellige fag hænger sammen.

Flere studerende har løbende og i forbindelse med mundtlige evalueringer af arbejdsformen givet udtryk for, at de har oplevet det som positivt at arbejde med storylinemetoden. De studerende har udtalt, at læringen er blevet lettere af, at de via Sofie Clausen har haft noget at hænge teorierne op på. De har oplevet at være aktive medspillere i egen uddannelse.

Med den mulighed for undervisningsdifferentiering, som storylinemetoden desuden lægger op til, så er der gode muligheder for at opnå en høj grad af motivation og frihed i arbejdsprocessen.

Storylinemetoden kan ikke erstatte virkeligheden. Sofie Clausen, Peter og alle de andre er ikke rigtige mennesker af kød og blod, men opdigtede personer, som aldrig vil kunne erstatte den læring, som skal foregå ude i klinikken blandt rigtige patienter og klienter. Storylinemetoden er blot et bud på et undervisningsværktøj, som kan være med til at bane vejen for en naturlig sammenhæng mellem teori og praktik i den nye sygeplejerskeuddannelse (1). -

Eva Hoffmann er ansat på Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg.

Illustrationsmaterialet er udarbejdet af sygeplejestuderende og stammer fra det beskrevne undervisningsforløb.

Litteratur

  1. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen, nr. 232 af 30. marts 2001. Undervisningsministeriet, uddannelsesstyrelsen, j.nr. 2000-2723-58.
  2. Falkenberg C, Håkonsson E. Storylinebogen. En håndbog for undervisere. Vejle: Kroghs Forlag; 2000.
  3. Scheel, LS. Storyline - en metode i sygeplejerskeuddannelsen? Uddannelsesnyt 2000; (1):21.
Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogik