Modstand mod bærbare computere blandt sundhedsplejersker

En undersøgelse blandt sundhedsplejersker på Sjælland viser, at der er modstand imod brugen af bærbare computere i sundhedsplejen.

Sundhedsplejerskers holdning til brug af bærbar computer er ikke tidligere blevet undersøgt. Jeg havde en hypotese om sundhedsplejerskernes modstand, og den blev bekræftet i min eksamensopgave som arbejdsmiljøsygeplejerske, hvor jeg forholder mig til det psykiske arbejdsmiljø ved indførelse af ny teknologi i sundhedsplejen.

Ud af 723 sundhedsplejersker modtog 180 et spørgeskema. Ingen af deltagerne arbejdedede med bærbar computer.

Spørgsmålene omfatter erfaring med computer

• Hjemme og på arbejde
• Behov for ekstra uddannelse for at bruge bærbar computer
• Er der tilbudt uddannelse i brugen af bærbar computer
• Anciennitet og alder

Sundhedsplejerskernes holdning til bærbar computer er undersøgt, fordele og ulemper er beskrevet.

Svarprocenten er næsten 80 pct., det er repræsentativt for hele gruppen.

54 sundhedsplejersker var positive i deres holdning til bærbar computer, 42 var imod og lige så mange var i tvivl.

Det blev analysen af modstanderne og tvivlernes begrundelser, der gav svaret på hypotesen. De 54, som er positive over for brugen af bærbar computer i sundhedsplejen, angav mange visionære udsagn i deres begrundelse. Det var især udtryk som: Let læselige journaler, arbejdet gøres færdigt i besøget, lettere administrativt arbejde, statistik og dokumentation af faget, bedre opsporing, der blev fremhævet.

Modstanderne og tvivlerne nævnte egen usikkerhed, indkøringsvanskeligheder og kontakten til familien som problemområder. Dokumentation og statistik bliver nævnt sporadisk.

Den teoretiske analyse af modstanderne og tvivlernes begrundelser viste, at de kunne betragtes som en gruppe, der er imod brugen af bærbar computer.

Alle tre grupper angav tyngden af computeren som en ulempe.

I aldersfordelingen repræsenterer tvivlerne hos de yngste sundhedsplejersker 29 pct. (29-43 år). Hos de ældste er 31 pct. (57-63 år) modstandere. Hovedparten af de positive har været sundhedsplejersker i 1-5 år, og alle er modstandere eller tvivlere efter 26 år i faget.

Det er ikke arbejdet med computer hjemme eller på arbejdet, der er afgørende for holdningen til brugen af bærbar computer i sundhedsplejen. 17 pct. af de positive og 38 pct. af de negative har bærbar computer hjemme.

Det er afgørende, om der er modtaget uddannelse i brugen af bærbar computer, eller om tilbuddet er givet.

96 pct. af de positive har fået denne uddannelse, 65 pct. mener, at de har behov for ekstra uddannelse.

Hhv. 29 pct. og 26,5 pct. af de negative og tvivlerne har fået uddannelse i brugen af bærbar computer, i disse grupper har 91 pct. og 83 pct. behov for ekstra uddannelse. Undersøgelsen viser, at 40 pct. af sundhedsplejerskerne på Sjælland er positive i deres holdning til brugen af bærbar computer, mens 60 pct. er imod. I løsningsforslaget pointerer jeg, at alle sundhedsplejersker bør have uddannelse i brugen af bærbar computer for at have samme fundament. Sundhedsplejerskerne i en kommune, hvor man allerede anvender bærbar computer, har besvaret spørgsmål om dette arbejdsredskab. De er alle positive og visionære i deres svar, og de pointerer, at computeren ikke har nogen betydning for kontakten til familien. De betragter dog tyngden af computeren som en ulempe.

Forfatteren er sundhedsplejerske i Brønshøj