Resultatløn for ekstravagter

Kan vi få en højere kvalitet i sygeplejen og et bedre arbejdsmiljø for nogle af de tusindvis af kroner, vi i dag bruger på vikarer fra bureauer?

Det spørgsmål overvejede ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter ved børneintensivafsnit A5 på Skejby Sygehus, da Århus Amt i efteråret 2000 efterlyste forslag til resultatlønsprojekter.

Svaret blev et forsøgsprojekt over et halvt år, der skulle minimere brugen af dyre og skiftende vikarer fra private vikarbureauer. I stedet skulle det faste personale tage ekstravagter.

Ledelse og medarbejdere havde en forventning om, at plejen og mulighederne for debriefing ville blive bedre, fordi der stort set kun ville være fast personale på arbejde.

Sammenhold og bedre pleje

Overordnet har det vist sig, at det kunne lade sig gøre at dække et stort antal ekstravagter på frivillig basis. Nogle sygeplejersker havde lyst til - og syntes, det var i orden - at tage mange ekstra vagter, mens andre var af den modsatte mening.

Som ventet var det en fordel, at afsnittets eget personale dækkede vagter frem for vikarer. Kvaliteten af sygeplejen blev højnet, fordi det faste personale var kendt med specialet. Det blev også lettere at have gennemgående personer hos den enkelte familie, og plejen blev mere målrettet og individualiseret, når sygeplejersken kendte barn og familie.

Udsigten til resultatløn virkede som en gulerod, og det kollegiale sammenhold blev stærkere, fordi det var et fælles mål at dække vagterne uden at bruge vikarer. Samtidig blev nyt personale hurtigere oplært i specialet.

Der var dog også mindre vellykkede sider af projektet. Det var et problem, at der herskede usikkerhed om resultatlønnens størrelse, mens projektet forløb, og at der ikke var sat en dato for udlodningen af resultatlønnen.

Projektet viste imidlertid også, at man ikke kan anvende denne model til en permanent nedbringelse af vikarforbruget. Medarbejderne kan ikke over længere tid holde til så meget ekstra arbejde.

Kan ikke afvise børn

Da sygehusledelsen og Århus Amt havde godkendt projektet, blev der lavet en aftale om resultatløn i perioden fra den 1. januar - 30. juni 2002 mellem Dansk Sygeplejeråd og Skejby Sygehus.

I andet halvår af 2000 brugte afsnittet vikarer for 350.000 kr. Derfor blev der lavet en aftale med sygehusledelsen: I det omfang det forventede vikarforbrug på 350.000 kr. i foråret 2002 kunne reduceres, skulle besparelsen deles med 50.000 kr. til Skejby Sygehus og resten til de deltagende sygeplejersker.

Børneintensivafsnit A5 modtager ekstremt præmature børn og børn op til 15 år med sygdomme, der kræver intensiv medicinsk behandling. Afsnittet er akut modtageafsnit med lands- og landsdelsfunktioner for præmature børn, født før 28. gestationsuge. Afsnittet modtager børn fra de øvrige børneafsnit og fødegangen på Skejby Sygehus samt fra andre børneafdelinger både i og uden for Århus Amt.

Vi oplever derfor, at belægningen er meget ujævn. Erfaringsmæssigt er perioden januar til april særlig hektisk med mange RS-virus- og kighoste-børn, der kræver CPAP- og respiratorbehandling, mens antallet af præmature børn stiger, når vi nærmer os foråret.

Personalemæssigt er vi normeret til seks børn, men de fysiske rammer gør det muligt at have 15 børn. Vi kan hverken afvise eller omvisitere børn, og derfor har vi perioder, hvor normeringen ikke slår til, og hvor vi må rekvirere vikarer fra private vikarbureauer. 

Side 19

Resultatløn oveni

31 sygeplejersker meldte sig til projektet, der indebar, at de hver skulle tage to ekstravagter, før vagterne blev honoreret i kraft af resultatlønsprojektet. De to første ekstravagter blev honoreret på sædvanlig vis som mistede fridage (12 timer til udbetaling eller afspadsering plus en godtgørelse på 307 kr.).

Efter de to første vagter fik sygeplejerskerne resultatløn oven i den overenskomstmæssige betaling for den mistede fridag. Det var op til den enkelte sygeplejerske, hvor mange ekstravagter hun ville påtage sig.

Afdelingssygeplejersken fik ansvaret for, at arbejdstidsaftale, overenskomst, arbejdsmiljøregler og lokalaftaler blev overholdt, og hun skulle ud fra en konkret vurdering af antal børn, plejetyngde og personaleressourcer beslutte, om vagten kunne dækkes af personalet i projektet, eller om det var nødvendigt at bruge en ekstern vikar.  

Det indebar, at personale i aften-, natte- og weekendvagter skulle ringe hjem til afdelingssygeplejersken eller evt. oversygeplejersken, hvis der opstod huller i vagtplanen. Til gengæld skulle Skejby Sygehus honorere afdelingssygeplejersken med et beløb, der svarede til gennemsnittet af resultatlønnen for de deltagende sygeplejersker. 

Blod på tanden

Da udgifterne til vikarbureauer for første halvdel af 2002 var bogført, viste der sig at være 211.344,25 kr. til fordeling blandt de 31 sygeplejersker, der tilsammen havde taget 180 ekstravagter plus to vagter hver (62 vagter) for at komme med i projektet.

Resultatet var altså 1.174 kr. ekstra pr. vagt efter de første to. (Se tabel 1).

Både aktivitet og plejetyngde var nogenlunde ens i første halvår af 2002 og første halvår af 2001. Det var altså ikke nedgang i aktiviteten, der fik vikarudgifterne til at falde.

I projektperioden faldt sygefraværet blandt sygeplejerskerne på børneintensivafsnit A5 med 2,21 procentpoint fra 7,32 pct. i første halvår af 2001 til 5,11 pct. i samme periode i 2002. Men da en del af forklaringen er færre langtidssyge i 2002, kan resultatlønsprojektet ikke siges at være den afgørende årsag til et lavere sygefravær.

Børneintensivafsnit A5 tager nu fat på et forsøgsprojekt med arbejdstilrettelæggelse, der delvis er baseret på erfaringerne med resultatløn. I det nye projekt bemander vi grundplanen efter de sæsonudsving i belægningen, som vi har erfaring for, og vi indfører 12-timers rådighedsvagter aften og nat samt i weekenderne. Desuden reducerer vi weekendvagtbelastningen fra hver anden weekend til tre ud af otte weekender, hvoraf den ene er en rådighedsweekendvagt.

Charlotte Sjørup Langballe og Helle Larsen er henholdsvis tillidsrepræsentant og afdelingssygeplejerske i børneintensivafsnit A5, Skejby Sygehus. Karen Timm er oversygeplejerske i børneafdelingen.