Illustration: Bodil Molich
Katrine er 27 år og sygeplejestuderende på fjerde semester. Hun er netop startet i studiepraktik på et plejecenter i en stor forstadskommune. Der er to faste sygeplejersker på plejecentret. Den ene er ansat i et skånejob, den anden i en 30 timers stilling. Begge er praktikvejledere for Katrine, og den ene har gennemgået uddannelsen som praktikvejleder.
Katrine er blevet tilknyttet fire beboere i den korte periode, hun er på centret og er netop gået i gang med at kortlægge 85-årige Bodils livshistorie, for hun har opdaget, at ingen på centret ved noget særligt om beboerne, ud over hvilken dato de er flyttet ind. Katrine taler med Bodils datter om Bodils liv, og hun er ved at få rigtig god kontakt til den demente dame, da hun en dag hører råben fra beboerens stue. ”Av, av, av, uhhh,” lyder det gennem den lukkede dør.
Katrine løber ind uden at banke på døren og ser, at en sygeplejerske har taget fat i Bodils arm og rusker hende, mens hun siger, ”du skal have børstet tænder nu, Bodil, hører du.”
”Rolig nu,” siger Katrine, hvorefter sygeplejersken overfuser hende for ikke at banke på døren og dermed overtræde beboerens integritet og værdighed. ”Du skal passe lidt på, Katrine, din facon er ikke altid så heldig,” siger sygeplejersken.
Katrine overvejer situationen og beslutter herefter at ....
Hvad ville du gøre, hvis du var i Katrines situation?
Kommentarer i Sygeplejersken nr. 22 2004
Ikke hendes dilemma
Her er ikke tale om et etisk dilemma, så derfor har jeg et andet udgangspunkt.
Katrine har en uheldig facon, som sygeplejersken med den dårlige samvittighed siger.
Man siger altså ikke "Rolig nu" til et andet menneske. Det er en kommando, som man kan anvende på sin hund eller hest, men ikke på et menneske, som man har respekt for. Og her er jeg ved sagens kerne. Katrines manglende respekt for sin kollega.
Det skal Katrine gøre noget ved, før hun overhovedet begynder at overveje at anmelde denne.
Selvfølgelig skal der gøres noget ved problemet omkring beboermishandling, hvis det var så galt; men det er ikke Katrines ansvar og derfor heller ikke hendes dilemma.
Bodil Lissau, sygeplejestuderende ved Vestsjællands Amts Sygeplejeskole i Slagelse, fjernstudiet.
Skriv ned
Hvis jeg var i Katrines situation, ville jeg gå hjem og skrive i min logbog/dagbog, hvilke erfaringer jeg havde gjort i plejen af demente Bodil, og hvordan man bedst tacklede hende, og om mine frustrationer omkring sygeplejerskens udtalelse om integritet og værdighed - (det sygeplejersken gjorde ved at ruske beboeren var/er dog betydelig mere uværdigt end det at brase ind ad døren uden at banke på - formentlig var sygeplejerskens udtalelse et udslag af hendes egen dårlige samvittighed).
Det må så være den situation, der sætter dagsordenen ved næste vejledermøde. Det er ofte nemmere og bedre at skrive tingene ned, ligesom ordene da også får større vægt. Katrine er jo i en læringsproces, men hvis ellers sygeplejersken er åben herfor, kan hun måske lære noget af Katrine.
Ester Bitsch, primærsygeplejerske i Kjellerup Kommune.