Sygeplejersker søger væk fra Falck-styret center

”Da vi fik at vide, at Falck skulle overtage os, og vi fik stillet en masse udvikling i sigte, følte vi endelig, at det var vores tur til opgang,” sagde daværende tillidsrepræsentant Ina Kristensen (th.) i 2003. Siden har det været nødvendigt at inddrage amtskredsformand i Ribe, Anni Pilgaard (tv.) pga. arbejdsforhold og manglende overenskomst med Falck. Forhenværende tillidsrepræsentant Ina Kristensen. Dansk Sygeplejeråds formand i Ribe amtskreds Anni Pilgaard. Foto: Palle Peter Skov

Varde, den 1. september 2003: Smilene var store. Glæden ligeså. Det sidste ikke mindst hos sygeplejerskernes tillidsrepræsentant Ina Kristensen. Arbejdspladserne på Rehab Varde var reddet. Privatvirksomheden Falck havde indgået en kontrakt med Ribe Amt om driften af centeret. Men nu her et år efter er flere sygeplejersker på vej væk fra arbejdspladsen. Foreløbig er syv ud af de 25 faste, deriblandt Ina Kristensen, rejst. Frustration, skuffelse, stress og nervøsitet over en begyndende dalende kvalitet i plejen angives som grund til sygeplejerskeflugten.

Det er en helt anden historie, en gruppe sygeplejersker kan fortælle deres fagblad, end den, der var i TV2 Syd på årsdagen for Falcks overtagelse af Rehab Varde. Her blev forløbet betegnet som intet mindre end en succes. En smilende formand for Ribe Amts sundhedsudvalg, Bent Poulsen (V), kunne konstatere, at amtet er godt tilfreds med samarbearde.

Også oversygeplejerske Lilly Bønder-gaard så glad ud på tv-skærmen: ”Det er jo spændende at få lov til at komme med derud, hvor stierne ikke er trådt før,” sagde hun. Selv tror hun, at lignende initiativer vil se dagens lys.

For mange vikarer

De glade udsagn står i skærende kontrast til stemningen blandt flere af de menige sygeplejersker på centeret, hvor ”kunderne” til genoptræning er patienter med apopleksi og patienter, der har været under ortopædkirurgisk behandling. Dårlig normering, korttidsansættelser, vikarer og overbelægning er en del af forklaringen.

”Bare sådan en ting som at være personale nok

Side 11 

i forhold til de patienter, vi skal tage imod, er en opslidende kamp med ledelsen. Folk er trætte og opgivende og i dårligt humør, synes jeg, og ingen orker rigtig at gøre noget,” hedder det i en mail i august i 2004 fra en kollega på centeret til Ina Kristensen. Selv valgte hun at trække sig som tillidsrepræsentant i foråret og efterstående at sige op til fordel for et job i Esbjerg.

I en tidligere henvendelse til sin oversygeplejerske havde Ina Kristensen netop påpeget ulemperne ved vikar- og korttidsansættelserne.

Med en evig karrusel af afløsere skabes der ikke rum til udvikling, er hendes konklusion. Og på sigt betyder det, at grundstammen af sygeplejersker vil være på vej til andre job, påpeger hun.

Helt konkret har det også betydet ekstra omkostninger. Patienterne har måttet ligge længere på grund af uhensigtsmæssige plejeforløb med de mange vikarer, siger hun.

Inden Falcks overtagelse havde sygeplejerskerne udarbejdet en plan for kompetenceudvikling. Det samme havde social- og sundhedsassistenterne, som nåede at få skriftligt samtykke til planen og nu er i gang. Det nåede sygeplejerskerne desværre ikke, og planen ligger stadig brak. Resultat: Manglende udvikling af sygeplejen til glæde for patienterne og manglende mulighed for sygeplejerskerne for at bruge erhvervets kompetence i de kommende lønforhandlinger.

Tillidsrepræsentant siger stop

Ina Kristensen og kollegerne havde ellers store forventninger til deres nye arbejdsgiver Falck. Efter et opslidende forløb med sparerunder og nedskæringer og følelsen af kun at være et vedhæng til Esbjerg Sygehus

Side 12 

efter omstruktureringen af sygehusområdet i amtet vejrede de endelig morgenluft:

”Da vi fik at vide, at Falck skulle overtage os, og vi fik stillet en masse udvikling i sigte, følte vi endelig, at det var vores tur til noget opgang,” siger en fornøjet Ina Kristensen til Falcks personaleblad i 2003. Hendes forventninger deles af de øvrige personalegrupper. 

Et år efter er situationen en anden. Skuffelse og udmattelse er nok de ord, der bedst beskriver tingenes tilstand, mener hun.

”Grundlæggende handler det om samarbejdet med den nye ledelse,” forklarer hun og peger på, at den lokale MED-aftale (se evt. www.kto.dk) om medarbejderindflydelse og medbestemmelse har fungeret utrolig dårligt i praksis. Da Falck overtog driften, hed det, at samarbejdsrelationerne skulle køre uændret. Ifølge aftalen skal både medarbejderrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter have plads i udvalget, men centerets direktør Flemming Rosleff, der også er vicedirektør i Falck, sad enevældigt som ledelsesrepræsentant fra starten, og det fungerede mildt sagt ikke særlig godt.

”Flemming Rosleff virkede ikke interesseret i at overholde de regler, der er på området, endsige i at overholde vores egen forretningsorden,” siger Ina Kristensen.

Først efter meget møje og besvær blev der dannet et korrekt sammensat MED-udvalg. I februar 2004 beskriver tillidsrepræsentanterne samarbejdsrelationerne på rehabiliteringscenteret sådan:

Der mangler konkretisering af planer, der er mange løse ender, men kun få knuder, der er mangel på tilbagemelding, der svares ikke på mails, møder aflyses, ting sættes i gang, men følges ikke op, ting loves at blive sat i gang, men bliver det ikke, der er mangelfuld tilstedeværelse af direktøren, der savnes funktions- og kompetencebeskrivelse for stedfortræderen for direktøren, personalet oplever manglende respekt, hvilket medfører manglende tillid og arbejdsglæde. Konklusion: Fælles fodslag savnes. Personalet er begyndt at søge andre stillinger.

Brevet til ledelsen

Til sidst er situationen så tilspidset, at Ina Kristensen vælger at frasige sig hvervet som tillidsrepræsentant. Et møde med ledelsen, hvor også Dansk Sygeplejeråd skal deltage, bliver gang på gang udsat, og da det endelig bliver til noget, får Ina Kristensen at vide, at ”de andre (ansatte) er godt tilfredse.” Falcks personalechef, der deltager i mødet, kan ikke umiddelbart se utilfredsheden afspejle sig i referaterne fra MED-møderne, men det har ifølge Ina Kristensen sin naturlige forklaring, idet den tilsyneladende ikke medtages.

Et efterfølgende brev til Falcks øverste ledelse, herunder Flemming Rosleff, fra hele sygeplejerskegruppen, dvs. alle de menige sygeplejersker (24 i alt) på de to afsnit for apopleksipatienter og ortopædkirurgiske patienter, dokumenterer, at Ina Kristensen ikke står alene:

”Fra starten af overdragelsen har vi set udfordringen som positiv og spændende. Vi har alle arbejdet for, at processen skulle foregå så smidigt som muligt. Ikke mindst har Ina Kristensen været foregangsperson og motiverende for resten af personalet. Den utilfredshed, Ina Kristensen har viderebragt, er gældende for hele sygeplejerskegruppen.”

I brevet understreges en række af de forhold, som gruppen er utilfreds med - om visioner og løfter, der langtfra er indfriet, om lovede forbedringer og tiltag, der aldrig er blevet til noget. Også personalesituationen berøres. Den har i lange perioder været kritisk, hedder det i brevet. Endelig påpeges det, at dialogen mellem ledelse og personale er nærmest ikke eksisterende.

Sygeplejerskerne har aldrig fået en reaktion på deres henvendelse.

Sådan var stemningen i marts, og her ved etårsdagen i september er frustrationerne der stadig hos mange af sygeplejerskerne. Efter Ina Kristensen er rejst, er der ikke nogen, som har haft overskud til at stille op som ny tillidsrepræsentant.

”Det kan kun tolkes som et klart signal udadtil,” siger Anni Pilgaard, Dansk Sygeplejeråds amtskredsformand i Ribe. Under hele forløbet har Ina Kristensen og sygeplejerskegruppen haft opbakning fra Dansk Sygeplejeråd centralt og lokalt, men indtil videre har det ikke resulteret i bedre arbejdsforhold i Varde. End ikke en overenskomst er det blevet til, ligesom

Falck Rehab Varde har benyttet sig af et vikarbureau, der ikke har overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.

Tænk jer om

”Sagen her drejer sig ikke om personen Ina Kristensen,” understreger Anni Pilgaard. ”Jeg har heller ingen ambitioner om noget ideologisk korstog mod privatisering og udlicitering, ligesom jeg ikke frakender Falck den ekspertise og viden, virksomheden har inden for ambulance- og redningstjenesten. Mit formål er et klart budskab til omverdenen:

Tag jer i agt for, at det ikke går ligesådan, hvis I som offentlig virksomhed bliver overtaget af et privat foretagende. Indtil videre må jeg konkludere ud fra tingenes tilstand, at jeg ikke kan tilråde, at sygeplejersker søger stillinger på rehabiliteringscenteret i Varde. Her er der hverken faglig udvikling eller gode samarbejdsrelationer. Inden overtagelsen fik vi at vide, at Falck vægtede faglig udvikling højt. Den faglighed, man nu kan bryste sig af over for offentligheden, at der på det første år kun har været én patientklage, skal tilskrives det veluddannede personale, man overtog fra det offentlige.

Falck Rehab Varde er stadig en offentligt finansieret virksomhed, som drives af et privatforetagende, nemlig Falck. Ifølge loven om virksomhedsoverdragelse overtager man de samarbejdsrelationer, der allerede er etableret. Det står i den rammeaftaLe, der er underskrevet med KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte).

Til de politikere, der i den sidste ende står for privatiseringsideologien, vil jeg sige:

”Tænk jer godt om, når I udliciterer. Lav nogle kontrolforanstaltninger. Undersøg, om det nu også går så godt, som ledelsen melder ud,” siger hun og tilføjer:

Direktøren er nok aldrig rigtig flyttet ind i det vestjyske. Den meget fraværende leder er den selv samme, som rejser rundt i England og Norge for at få en fod indenfor i disse landes sundhedsvæsener.”