Dilemma: Imod reglerne

Illustration: Bodil Molich

Fie har haft diabetes, siden hun var to år. Nu er hun 32, mor til en dreng på fem og uddannet folkeskolelærer. Hun har gennem årene fået tiltagende dårligt syn, og hun er aktuelt indlagt til laserbehandling på begge øjne. Fie har fuldstændig styr på sin diabetes, måler selv blodsukker og har været velreguleret, siden sygdommen debuterede. Da hun bliver indlagt på øjenafdelingen, fortæller sygeplejersken, at Fie vil få målt blodsukker efter afdelingens skema, hvilket bl.a. betyder, at Fie bliver vækket midt om natten. Det er Fie ikke tilfreds med.  

”Jeg har selv passet min diabetes i mange år, kan du fortælle mig, hvorfor du tror, jeg ikke kan gøre det her på afdelingen?” spørger hun sygeplejersken. 

Sygeplejersken mumler noget om ansvar, rutineprøver og afdelingens forpligtelse til at passe godt på patienten, men det er ikke nok for Fie. ”Jeg kan udmærket måle blodsukker selv, og jeg kan også godt finde ud af at dosere insulin. Vil du skrive det i jeres sygeplejejournal,” beder hun venligt sygeplejersken. Sygeplejersken bliver rød i kinderne og svarer: ”Det er imod reglerne, for vi har haft diabetespatienter, som er blevet meget dårlige. Derfor bliver jeg nødt til at tale med mine kolleger om det.”  

Hvad synes du, sygeplejerskerne skal blive enige om?  

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 31 2004  

Vi må ikke tage over

Jeg ville ikke være i så stort dilemma i dette tilfælde. Hvis sygeplejersker arbejder ud fra, at mennesket er unikt, og at vi skal tage udgangspunkt i den enkelte, så må vi klart stole på, at Fie kan tage ansvaret for sin egen diabetesbehandling. Vi opfordrer netop diabetespatienter til selv at være ansvarlige for deres egen sundhed. Mange har fået den rette vejledning i, hvordan de skal håndtere deres sygdom og insulinindtag under sygdom, hvor blodsukkeret kan stige, og at de skal tage mindre insulin ved f.eks. faste.  

Da hendes diabetes er velreguleret, og hun meget ansvarligt selv måler blodsukker og regulerer sin insulin ud fra dette, kan hendes behandling ikke være i bedre hænder. Mangeårige diabetespatienter ved næsten mere om deres egen sygdom end så mange andre. I Fies tilfælde er det 30 år. Flot, at hun er velreguleret. 

Hvis hendes blodsukkermålinger, som man selvfølgelig følger, bliver forværrede, så kan man vælge at sætte målingerne op og evt. tage over og i øvrigt følge hende med diabetesblodprøver. 

Vi sygeplejersker arbejder desuden ud fra egenomsorgsprincippet og må ikke tage over. 

Berit Frost, primærsygeplejerske, Stevns Kommune

Stol på Fies kompetencer

Tillid og autonomi er uhyre vigtig i plejen. Jeg mener, at sygeplejerskerne skal støtte op om og vise, at de stoler på Fies kompetence til selv at styre sin diabetes. Sygeplejerskerne skal støtte op om Fies egne ressourcer og eget ansvar.
Fie har også ret til selvbestemmelse, og derfor mener jeg, at hun skal bestemme selv

Der jo den risiko, der altid er i et tillidsforhold, at det er tillid og ikke tro. Tillid er, at man stoler på nogen i blinde. Sygeplejerskerne ved ikke, om Fie er ærlig eller måler sit blodsukker korrekt. Der er en risiko for, at hendes blodsukker forandres til det negative - hendes øjne er jo blevet akut dårligere. Fie kan være i en psykisk tilstand af benægtelse.
Derfor er det sygeplejerskernes ansvar at kontrollere, at Fie tager sit blodsukker, og at det er stabilt.
Jeg mener derfor, at sygeplejerskerne skal være med, når Fie måler sit blodsukker de første dage af hendes indlæggelse og vejlede hende i selv at udfylde sit blodsukkerskema på stuen

Det er vigtigt, at sygeplejerskerne forklarer og informerer på en "grounded" måde, hvorfor de er med, når hun måler sit blodsukker. Det er vigtigt, at de møder Fie, hvor hun er, så at hun ikke føler sig disrespekteret, overgrebet eller ude af kontrol med sin situation.

Når sygeplejerskerne har observeret, at Fie selv kan måle sit blodsukker sufficient og dosere sin medicin sufficient, synes jeg, at sygeplejerskerne skal trække sig og give ansvaret (informeret ansvar) tilbage til Fie.

Anna Pihlgren, 8. semester sygeplejestuderende, H:S Sygeplejerskeuddannelsen

Flugt fra ansvaret

Regler, standarder og procedurer sætter mange steder dagsordenen for sygeplejerskens handlinger. Det er der også brug for for at kvalitetssikre sygeplejen i en mere og mere trængt hverdag, hvor risikoen for at glemme og overse vigtige gøremål ligger lige for. Problemer opstår dog, når regler og standarder bliver styrende som i Fies tilfælde. Det være sig problemer som krænkelse af selvbestemmelsens ukrænkelighed og et fagprofessionelt formynderi.

Det er dog ikke altid så let at forvalte patientens værdighed, integritet og selvbestemmelsesret. Situationer, hvor for meget og for vigtige beslutninger overlades til patientens eget ansvar, forekommer også. Og når sådanne situationer opstår, er selvbestemmelsen blevet så styrende, at det kan udmønte sig i en flugt fra det professionelle faglige ansvar. Det er omsorgens udartninger, der her er i spil.

At kunne håndtere forholdet mellem regler og patientens selvbestemmelse fordrer et fagligt skøn og mod til at gå imod reglerne under behørig hensyntagen til patientens svækkelse, kræfter, livsmod og tidligere håndtering af sygdommen. Det er et fagligt skøn, der er rettet mod patienten samt en kontinuerlig udvikling af sygeplejerskernes erfaringer og faglige indsigt.

Charlotte Delmar, forskningsleder på Aalborg Sygehus, medlem af Sygeplejeetisk Råd

Red nattesøvnen

Fie har i de år, hun har haft sin diabetes, lært at styre den, og det skal hun også have lov til, når hun er indlagt. Hun er jo ikke indlagt for at få reguleret sin diabetes, men for at få ordnet sine øjne, og der er derfor ingen grund til, hun skal have sin nattesøvn ødelagt, fordi ”vi plejer” at tage blodsukker om natten.

Eva Ketelsen, pensioneret sygeplejerske