Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Læring af fagetik i sygeplejerskeuddannelsen

Forsvar. Afhandlingen blev forsvaret den 17. juni 2004 på Danmarks Pædagogiske Universitet. Opponent var lektor Linda Andersen, Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Vejleder: Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Sygeplejersken 2004 nr. 32, s. 34

Af:

Hanne F. Mortensen, sygeplejerske, master i professionsudvikling

Afhandlingens problemformulering lyder: Hvilke læreprocesser tilrettelægger den kliniske vejleder i femte semester klinik på sygeplejerskeuddannelsen for den studerende i forhold til målet ”redegør for samt analyserer etiske dilemmaer i sygeplejepraksis,” og hvordan ser læringsrummet ud for den sygeplejestuderende i klinik? På hvilken måde kan disse fund få indflydelse på tilrettelæggelse af teoretisk undervisning på tema 3 på femte semester?

Elkjær og Lysgaards analyseværktøj anvendes til teoretisk analyse af læreprocessens indhold, formål, metode og deltagere. Til analyse af læreprocessens rum anvendes Bottrups begreber om produktions/procentfelt, politikerfelt og uformelt socialt felt.

Til at belyse læreprocessens metode og deltagere blev et kvalitativt semistruktureret gruppeinterview med kliniske vejledere i primær sektor foretaget. Masterprojektet diskuterer samspillet mellem skole og sygeplejepraksis, og en anden omsorgsprofessions forslag til metoder til læring af etik i praksis præsenteres.

Konklusion: Læreprocesser i den kliniske undervisning tilrettelægges på baggrund af formelle mål/skrifter (styret læreproces), og samtidig stilles krav til den studerende om at deltage aktivt (arbejde med egne oplevede etiske dilemmaer).

Den studerendes læringsrum er påvirket af produktionsfeltet, der i klinikken er styret af effektivitet og rationalitet (en arbejdslogik), der betyder, at uddannelse kommer i anden række. Læreprocessens rum påvirkes endvidere af klinikkens engagement i det fagpolitiske/ fagorganisatoriske system (poli- tikerfelt) og af arbejdskultur, normer og værdier (uformelle sociale felt). De interviewede påpeger, at de studerende grundlæggende har svært ved at identificere etiske dilemmaer.

Hanne Mortensen er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt.