Sundhedskartellet: Sundhedscentre sikrer forebyggelse

”Vi befinder os i en brydningstid præget af nye sygdomsmønstre, nye pleje- og behandlingsmuligheder og krav fra borgerne om sammenhæng i deres forløb gennem sundhedsvæsenet.

Samtidig er sundhedssektoren under et stærkt økonomisk pres. Derfor skal ressourcerne udnyttes optimalt - på tværs af sektorgrænser.”

Med det udgangspunkt peger Sundhedskartellet i en ny pjece på, at etableringen af sundhedscentre er et na­tur­ligt og nødvendigt skridt. ”Vi er nødt til at forandre det sundhedsvæsen, vi kender i dag, og etablere nye lokale sundhedstilbud. Sund­heds­centre kan sikre, at sundhedsydelserne i fremtiden bli­ver udført der, hvor det både er fagligt forsvarligt og mest omkostningseffektivt. Derfor vil sundhedscentrene give mere sundhed for pengene,” skriver formand for Sundhedskartellet, Connie Kruckow i pjecen.

”Der er brug for lokale tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse, så færre bliver syge, og væksten i livsstils- og folkesygdomme som f.eks. overvægt, diabetes og KOL (”rygerlunger”) bremses. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være - hverken menneskeligt eller økonomisk. Alene KOL forårsager ca. 23.000 hospitalsindlæggelser hvert år og er ansvarlig for omkring 3.500 dødsfald, uddyber hun.”

Der er også brug for lokale tilbud om diagnostik, behandling, pleje og genoptræning, så kronisk syge ikke unødigt optager sengepladser på sygehusene. Men også så folk med småskader ikke behøver at belaste skadestuen eller lægevagten.

”Nogle steder i landet er to ud af tre besøg på skadestuerne så banale, at de sagtens kunne ordnes i andre dele af sundhedsvæsenet,” lyder argumentationen i oplægget.

Mange modeller

De voksende problemer med rekruttering af læger og sygeplejersker taler også for etablering af lokale sundhedscentre, fordi det kan være en ny måde at anvende disse faggrupper på.

Dertil kommer, at nye pleje- og behandlingsmetoder og ny teknologi åbner mulighed for en helt ny snitflade mellem sygehuse, kommunale sundhedstilbud og borgernes eget hjem.

Etablering af sundhedscentre giver således mulighed for at slå mindst to fluer med ét smæk:

Sundhedsfremme og forebyggelse kommer i højsædet, og borgerne får tilbud om diagnostik, behandling, pleje og genoptræning i lokalområdet.

Fordelen ved sundhedscentrene er desuden, at de lokale centre ikke skal opbygges efter en skabelon. Tværtimod er forskellighed netop en fordel, så centrene kommer til at afspejle de lokale behov og ønsker.

Lokale forskelle

”Der er forskel på et sundhedscenter i Hvidovre og i Hvide Sande. Derfor er det de lokale og regionale politikere, der skal beslutte, hvilke sundhedstilbud det enkelte sundhedscenter skal stille til rådighed for borgerne,” skriver Sundhedskartellet i sin pjece.

Nogle steder i landet er der et særligt behov for at sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, f.eks. over for Side 9
 

socialt udsatte grupper, overvægtige børn eller gravide.

Andre steder har kronisk syge eller ældre borgere måske behov for et lokalt tilbud om pleje, behandling og genoptræning.

Eller måske er det vigtigste, at borgerne skal kunne komme direkte ind fra gaden og få hjælp til småskader og andre mindre problemer.

Tværfaglig bemanding

Der hverken kan eller skal laves en facitliste for, hvem der skal bemande et sundhedscenter, mener Sundhedskartellet.

Udgangspunktet er en tværfaglig bemanding.

Det sikrer, at borgerne kan få en bred vifte af sundhedstilbud - hvad enten det drejer sig om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, pleje, behandling eller genoptræning.

”Hvis genoptræningen koordineres fra sundhedscentret, kan det bl.a. være bemandet med fysio- og ergoterapeuter. Hvis der er tilbud til gravide eller småbørnsfamilier, kan der være jordemødre og sundhedsplejersker på sundhedscentret,” står der i pjecen.

Eller hvis hjemmesygeplejen har sin base på sundhedscentret, kan der være hjemmesygeplejersker og omsorgstandplejere.

En akut skadebehandling kræver skadesygeplejersker og evt. radiografer og bioanalytikere.

Listen er lang, og sundhedscentrene kan også bemandes med socialrådgivere, kostfaglige medarbejdere, kliniske diætister, tandplejere, afspændingspædagoger, fodterapeuter og farmakonomer.

Også lægerne kan have en naturlig funktion i sundhedscentrene, men er ikke en betingelse, mener Sundhedskartellet.

F.eks. kan kommunallægen, der varetager den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge, have sit arbejdssted her, ligesom alment praktiserende læger kan have deres praksis i et sundhedscenter.

Pjecen findes i sin fulde ordlyd på www.sundhedskartellet.dk