Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Indsats og udfordringer i sundhed og sygdom

Britta Hørdam, Ulla Ischiel Træden, Dorthe Overgaard, Ane Friis Bendix København:

Folkesundhed - en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 

Samfundslitteratur 2003
160 sider, 165 kr.

SY_2004_06_30_01Det skønnes, at mere end hver tredje voksne dansker lever med en langvarig sygdom, og næsten en halv million lever med en meget hæmmende langvarig sygdom. I det perspektiv er der god brug for en bog, der kan inspirere sygeplejersker til at fokusere på folkesundhed. 

Først defineres begreber inden for feltet sundhedsfremme og forebyggelse, og det er udmærket at få dem præciseret, selvom det ikke er ukendte begreber. Dernæst introduceres folkesundhedsvidenskab som en ny videnskabsretning i spændingsfeltet mellem sundheds-, human- og samfundsvidenskab, som udgør fundamentet i arbejdet med at forbedre befolkningens sundhed. Forskellige fagområder inden for folkesundhedsvidenskab gennemgås med særligt fokus på epidemiologi som metode til at kortlægge og analysere sammenhænge mellem risikofaktorer og forekomst af sygdom og til overvågning af ændringer i befolkningens sundhedstilstand. 

Intet er så vanskeligt, som at ændre den menneskelige adfærd. Bogen giver en kort, illustrativ gennemgang af nogle af de væsentligste adfærdspsykologiske og sociologiske teorier og modeller, som kan forklare vores adfærd og den komplicerede proces, det er at ændre indgroede vaner. Under forebyggelse skelnes mellem almen forebyggelse og specifik sygdomsforebyggelse. Den almene forebyggelse vedrører alle, dvs. raske såvel som syge. Fokus er rettet mod faktorer med størst betydning for folkesundheden, og eksempler på forebyggende indsatser præsenteres. 

Specifik sygdomsforebyggelse retter sig mod grupper af patienter med særlige behov. Otte folkesygdomme defineres, og der gøres rede for problemets udbredelse i befolkningen og den forebyggende indsats. 

Bogens styrke er gennemgangen af de mange konkrete indsatser i forbindelse med almen og specifik sygdomsforebyggelse. Eksemplerne giver et godt overblik over, hvor vi står i dag, og over de udfordringer, som kommende generationer af sygeplejersker og andet sundhedspersonale står overfor i forhold til folkesundhed. Bogen henvender sig primært til studerende på sundhedsfaglige og pædagogiske professionsbachelor- og diplomuddannelser og lever fint op til formålet som en introduktionsbog til folkesundhedsvidenskabens fagområder. Den er samtidig ganske lærerig ved at give overblik over effekten af national og international forskning i forskellige forebyggende indsatser og kan forhåbentlig også inspirere studerende på kandidatuddannelser. 

Af Yrsa Andersen Hundrup, projektforsker, ph.d., Statens Institut for Folkesundhed.

Nutidens forstås gennem historien

Einar Kringlen

Psykiatriens samtidshistorie 

Oversat fra norsk af Knud Michelsen
København: Hans Reitzels Forlag 2003
372 sider. 375 kr.

SY_2004_06_30_02For at forstå nutidens psykiatri er det nødvendigt at kende dens historie. I ”Psykiatriens samtidshistorie” gives et hurtigt tilbageblik på psykiatrien fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til tiden før Anden Verdenskrig, efterfulgt af en ganske omfattende skildring af faget frem til årtusindskiftet. 

I 1800-tallet havde asylbevægelsen sin storhedstid i både USA og Europa. Forfatteren giver et glimrende billede af, hvordan forståelsen af de psykiske lidelser i høj grad hænger sammen med kulturelle og politiske forhold. Der gives en grundig gennemgang af de mest toneangivende personligheder inden for psykiatrien, hvad de har repræsenteret, og hvilke behandlingsmetoder man har kendt til gennem tiderne. 

Freuds udviklingsteori og psykoanalysens indflydelse er uomgængelig, og der er mange eksempler på videreførelsen af hans tankegang, hvor nedtoningen af de biologiske faktorer i personlighedsudviklingen og større vægt på sociale og aktuelle mellemmenneskelige forhold får stor betydning for behandlingen. I mellemkrigstiden introduceres nye somatiske behandlingsmetoder f.eks. insulinkomabehandling, lobotomi og ECT. Sidstnævnte finder som bekendt stadig anvendelse, hvorimod de første havde mange fatale konsekvenser.

Ikke desto mindre var lobotomi i en årrække en lovprist behandlingsform, om end indikationen og bivirkningerne med nutidens øjne var betænkelige. Behandlingen af de sindslidende i Nazityskland er et dystert kapitel, men vigtigt at kende til, når man skal sætte faget ind i en historisk ramme. 

Efter Anden Verdenskrig gør socialpsykiatrien sit indtog og endnu mere revolutionerende: Psykofarmakologien. I takt med dens udvikling ses store forandringer på de psykiatriske hospitaler fra opbevaringsanstalter til terapeutiske institutioner. Psykoanalytisk orienteret terapi bliver taget i brug over for både psykotiske og neurotiske lidelser, og den psykodynamiske forståelsesramme er fremherskende. Medicinalindustriens ekspansion inden for de sidste 50 år kan ikke betvivles, den udgør en væsentlig magtfaktor i forhold til sundhedssektoren. I 60´erne opstår troen på miljøets betydning for psykiske lidelser og interesse for alle typer af psykoterapi. Samtidig får klinisk psykologi, socialt arbejde og ergoterapi stigende indflydelse. 

I slutningen af 70´erne ses igen et kulturskifte i psykiatrien, idet der sættes spørgsmålstegn ved Freuds psykoanalyse som videnskabelig teori, og interessen koncentreres om den biologiske forskning. Kognitive, adfærdsterapeutiske og familiesystemiske metoder vinder indpas. 

Afslutningsvis gør forfatteren sig til talsmand for at prioritere psykiatriens kernegruppe, de alvorligt syge. I en tid med biologisk nyorientering er det vigtigt ikke at glemme patienten som en person med eksistentielle problemer. Psykiatrien bør have en humanistisk holdning og indeholde psykoterapi for at give mening, og udfordringen ligger i at undgå en biologisk reduktionisme. 

Bogen henvender sig primært til fagfolk inden for psykiatrien. Den er vedkommende og lærerig, og man får et samlet og grundigt overblik over psykiatriens udvikling på internationalt og nationalt plan. 

Den viser, hvordan fagets egne forskningsresultater og landvindinger har påvirket sygdomsopfattelsen i et kompliceret samspil med kulturelle og politiske strømninger. 

Bogen er mættet med stof og oser af stor fortælleglæde og engagement. 

Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Lyngby-Taarbæk/Søllerød. 

Hjælp til svigtede børn

Bent Nørgaard, Susanne Mertz

Da Pelles far blev syg i hovedet

København: PsykiatriFondens Forlag 2003
42 sider, 100 kr.   

Redaktion: Søren Blinkenberg

Når børn lever sammen med psykisk syge forældre

København: PsykiatriFondens Forlag 2003
154 sider, 150 kr.

SY_2004_06_31_01Temaet ”børn af psykisk syge” har eksisteret i årevis, men været voldsomt overset. Inden for de senere år har der dog vist sig en voksende erkendelse af problemets omfang og af, at vi har at gøre med en gruppe børn, som er blevet svigtet af behandlingssystemet og er blevet overladt til sig selv. Uvidenhed, ansvarsforflygtigelse og berøringsangst fra de professionelle instanser har været udtalt med ganske alvorlige konsekvenser.

At vokse op med en psykisk syg mor eller far sætter ofte spor langt op i voksenalderen i form af lav selvfølelse, skyldfølelse, skam, angst, depression m.m. Det er ensomme børn, som ofte i en meget tidlig alder oplever et tungt ansvar over for deres psykisk syge forælder hvile på deres skuldre. De udvikler en øget sensitivitet over for stemninger i deres omgivelser, hvorimod de ikke mærker deres egne behov og følelser i samme grad. De har aldrig fået muligheden for at sætte ord på dem, fordi der ikke har været nogen voksne, der har interesseret sig for dem. Det er veltilpassede børn, som udadtil klarer tingene til perfektion, men som indadtil er skamfulde og ensomme. 

SY_2004_06_31_02Det gøres der nu forsøg på at lave om på, bl.a. ved øget fokus på området og oplysningsvirksomhed. 

Emnet behandles dels gennem meget personlige beretninger fra børn og forældre, der har oplevet problemet på egen krop, dels fra fagfolk, som arbejder med det i dagligdagen. De mange citater fra de berørte er med til at give bogen autenticitet.

Psykiater, børnepsykiater, psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver og socialpædagog står for de professionelle indlæg. Søren Blinkenberg, psykiater, fokuserer på sindslidelsens betydning for forældrefunktionen. Lene Lier, børnepsykiater, retter blikket mod barnet og Birgitte Ahlgren, psykolog, belyser problemet gennem de børn, som nu er blevet voksne unge. Øvrige indlæg handler om, hvad der kan gøres og nogle steder gøres i kommuner og på hospitaler. Der omtales projekter, som er sat i værk med henblik på at støtte og styrke børnene, f.eks. Psykiatrifondens oplysningsvirksomhed og konkrete gruppetilbud til børn. 

Et af de nævnte projekter ”Netværk for netværk,” treårigt projekt i Fyns Amt, har både tilbud til børnene og de professionelle. Blandt mange undervisningstilbud har de fået udgivet en bog for 4-10-årige børn ”Da Pelles far blev syg i hovedet.” Den handler om, hvordan børnene oplever hans ændrede adfærd og moderens reaktioner. Faderen forsøger selvmord, tvangsindlægges og behandles.

Tanken er, at man med udgangspunkt i teksten og de mange sort-hvide fotografier kan snakke med børn om, hvordan de har oplevet, at deres far eller mor er blevet indlagt. Umiddelbart virker bogen velegnet til målgruppen, og for sygeplejersker, som arbejder med disse familier, kan den være et nyttigt redskab. Så meget mere kan man kun beklage, at projekt ”Netværk for netværk” nu er indstillet pga. manglende bevillinger.

Begge bøger kan og bør læses af alle, som enten på privat eller professionelt niveau er i berøring med disse børn og familier. Ydermere er de udstyret med rigtig mange nyttige henvisninger til relevant litteratur og hjemmesider. 

Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrien Lyngby-Taarbæk/ Søllerød.