Flere sygeplejersker må til domstolene

Ligesom sygeplejerske Hanne Sig Helms ender mange almindelige borgere i retten for at afprøve myndighedernes afgørelser, f.eks. afgørelser om at standse udbetaling af sygedagpenge. Og den tendens er stigende, mener flere, der arbejder med sagerne.

”Det er min opfattelse, at antallet af den slags sager er voksende. Ikke kun for sygeplejersker, men for mange forskellige faggrupper,” siger Elly Køhler, formidlingschef i Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse (DSA). 

Tal fra statens advokat, Kammeradvokaten, bekræfter den opfattelse. I Berlingske Tidende kunne man for nylig læse, at antallet af sager mod staten og andre offentlige myndigheder er mere end fordoblet de sidste knap 10 år. Således var udgifterne til Kammeradvokaten 52 mio. kr. i 1995, mens de var steget til 122 mio. kr. i 2003. Af avisen fremgik det også, at de mange sager har skabt helt nye forretningsområder for advokater, herunder det sociale område. 

Advokat Søren Kjær Jensen, en af Danmarks førende advokater på det sociale område, ser også sagerne ”meget ofte.” Han kalder de sociale myndigheder ”borgerfjendtlige” i deres fortolkning af loven.

”Der er ganske mange eksempler på, at myndighederne vælger en praksis, der går ud over borgerne. Myndighederne er ofte borgerfjendtlige, når de fortolker f.eks. sygedagpengeloven,” siger han og uddyber:

”Paragrafferne i sygedagpengeloven er tit uklare og lægger op til fortolkning, og her fortolker kommunerne tit til ugunst for borgeren.” 

Typisk er der tale om sager, hvor borgeren er blevet langtidssygemeldt fra sit arbejde, og efter 52 uger på sygedagpenge stadig står uden en diagnose og dermed med en uafklaret helbredstilstand.

”I den situation kan de sociale myndigheder forlænge sygedagpengene ved at iværksætte en vurdering af, om personen kan revalideres f.eks. til anden beskæftigelse,

Side 11

men de undlader tit fuldstændigt at foretage den sandsynlighedsvurdering. I stedet for standser de sygedagpengene og henviser folk til kontanthjælp,” siger Søren Kjær Jensen, der førte Hanne Sig Helms´ sag (se artikel side 8). 

Han tilføjer, at han godt forstår, at kommunerne mistænkes for kassetænkning. 

Ifølge Elly Køhler fra Danske Sygeplejerskers a-kasse kommer sygeplejersker reelt til at stå uden indtægt, når kommunerne lukker for dagpengene. Hun siger:

”Sygeplejerskerne ender økonomisk i et sort hul, fordi deres ægtefælle ofte tjener så meget, at de ikke har ret til kontanthjælp.” 

Økonomi går forud 

Grete Christensen, 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, fortæller, at fagforeningen ikke har som mål at føre civile søgsmål for sine medlemmer, men at stramme op på kommunernes praksis og ændre uhensigtsmæssig lovgivning.

”Kun ved at føre sager for de medlemmer, der bliver tabt pga. svigt fra kommunen, kan vi dokumentere og synliggøre, at den sociale lovgivning ikke bliver håndhævet, som den var tænkt,” siger hun. 

Hun peger på mulige årsager til den nye type sager:

”Problemet kan skyldes mangel på viden og erfaring i de små kommuner, men i de sager, vi har kendskab til, har kommunerne tænkt på at spare penge frem for på konsekvenserne for den borger, der pludselig står uden forsørgelse. Deres økonomiske tankegang går forud for den menneskelige, og det er blevet afgørende for, hvordan sagerne bliver afgjort i kommunen.” 

Grete Christensen mener, at sagerne klæder det danske samfund dårligt.

”Man kan godt mærke, at kommunerne er hårdt presset økonomisk. Men det er et problem for det danske samfund, hvis man lukker kassen i for et menneske i den fase, hvor man ikke kan blive enige om helbredstilstand og arbejdsevne.” 

Kritikken bliver vel modtaget af Vagn Ry Nielsen (A), formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening:

”Jeg er selvfølgelig glad for at blive gjort opmærksom på, at det er et stigende problem, for det har jeg ikke hørt om før. Jeg vil foreslå, at jeg og Dansk Sygeplejeråd holder et møde, hvor vi finder ud af, hvad der er myter og virkelighed i det her. 

Sådan et møde vil jeg gerne tage initiativ til, hvis Dansk Sygeplejeråd mener, at det her er ved at nærme sig et principielt problem.”