Jeg følte mig kasseret

Som en følge af, at Hanne Sig Helms mistede retten til
sygedagpenge og kontanthjælp pga. en uafklaret arbejdsevne, kunne hun heller ikke få løn i de måneder, hun var i arbejdsprøvning. ”Det er den værste fornedrelse, jeg har oplevet. Selv indsatte i fængsler får løn,”
siger Hanne Sig Helms i dag, hvor hun har fået erstatning og er på førtidspension.

Sygeplejerske Hanne Sig Helms bliver som 45-årig ramt af en mindre blodprop i hjernen i foråret 2000. Et år senere mister hun sit job, og efter endnu et år står hun uden forsørgelse og under mistanke for at lyve for myndighederne.

I dag er hun renset for mistanke og har fået tilkendt erstatning fra Lemvig Kommune. Men inden da har hun været igennem et langvarigt tovtrækkeri med myndighederne og til sidst en retssag i byretten.

Da Hanne Sig Helms rammes af blodproppen, arbejder hun som sygeplejerske på røntgenafdelingen, Lemvig Sygehus. Et arbejde, hun har bestredet i tre år. Efter blodproppen er Hanne Sig Helms sygemeldt i tre måneder, men begynder så at arbejde igen, dog på nedsat tid. Hun har problemer med hukommelse og koncentration og bliver hurtigt træt. Lemvig Sygehus ønsker, at hun skal arbejde på fuld tid igen, men hun ikke kan holde til en 37 timers arbejdsuge, og efter en række delvise sygemeldinger bliver hun sagt op - godt et år efter hændelsen.

Herefter kommer Hanne Sig Helms på sygedagpenge, og en udredning af hendes helbred går for alvor i gang. Eksperter, der allerede har undersøgt hende, har udtalt, at det er urealistisk, at hun kommer til at arbejde som sygeplejerske på fuld tid igen. En speciallæge i neuromedicin anfører, at der ”imidlertid er en vis diskrepans mellem de subjektive klager og de objektive fund,” idet MR-skanninger af Hanne Sig Helms viser normale forhold.

Denne udtalelse giver grobund for mistanke til Hanne Sig Helms, og en neuropsykolog bliver sat til at undersøge hendes psykiske tilstand. Neuropsykologen afkræfter, at hun har en depression, men at hun naturligvis er præget af situationen. Forløbet er dog belastende for hende:

”Kommunen blev ved med at fokusere på, at jeg nok var deprimeret, og det fik mig til at føle mig mistænkeliggjort. Det var meget ubehageligt at blive indirekte beskyldt for at lyve. Det gjorde mig vred,” siger Hanne Sig Helms i dag, næsten fire år efter sin blodprop. 

Dagpengene standses 

Hendes sag bliver kompliceret af, at hendes datter får konstateret et arveligt syndrom, Ehlers-Danlos, som Hanne Sig Helms så også skal undersøges for. Syndromet er en bindevævsdefekt, der bl.a. medfører hypermobilitet, som giver træthed i musklerne. Pga. den nye situation vil kommunen vente med en evt. arbejdsprøvning af Hanne Sig Helms, til det er afgjort, om hun har syndromet. Diagnosen trækker dog ud. Også ud over de 52 uger med sygedagpenge, som hun har ret til i første omgang. 

Efter de 52 uger er der mulighed for at forlænge dagpengene med to gange 13 uger. Det kan ske, hvis ”det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne,” som det hedder i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 2 (se boks side 11). 

Kommunen overvejer forlængelsesmulighederne, men ender med at stoppe dagpengene med den begrundelse, at der stadig ikke er en endelig lægelig afklaring, og at Hanne Sig Helms´ helbredstilstand ikke betegnes som stabil. 

Fra den 1. juni 2001 står Hanne Sig Helms uden indtægt. Hun har ret til kontanthjælp, men da hendes mand tjener for meget, bortfalder retten.

”Der følte jeg mig meget, meget kasseret. Jeg kunne ikke holde til at arbejde, og jeg kunne ikke få nogen økonomisk hjælp. 

Jeg havde aldrig haft brug for systemet før, og jeg havde forventet, at det var mere fintmasket. Men jeg måtte bare klare mig, og det syntes jeg var hårdt,” siger hun. 

Familien Helms består også af fire børn, hvoraf to børn på 7 og 9 år på det tidspunkt bor hjemme i familiens daværende hobbylandbrug. 

Valget står mellem at gå langt ned i levestandard eller at sælge dyr og noget jord fra. De vælger det sidste.

”Vi kunne ikke være blevet boende, hvis vi ikke havde solgt,” fortæller Hanne Sig Helms. Hun tilføjer, at hendes mand tog konsekvensen af at have en syg kone og sagde sit lederjob op for at få mere tid til at hjælpe hende med husførelse og børn. 

Det viser sig knap et halvt år senere, at Hanne Sig Helms faktisk har Ehlers-Danlos´ syndrom. Men som hun siger:

”Jeg har så haft Ehlers-Danlos hele livet, og det har ikke forhindret mig i at klare mit arbejde, mine børn og min fritid. 

Side 9

Billede

Side 10
 

Problemerne opstod først efter blodproppen.” 

 
Oprejst pande 

Efter dagpenge-stoppet klager Hanne Sig Helms over Lemvig Kommunes afgørelse. Til hendes fortrydelse bliver afgørelsen bakket op af Det Sociale Nævn, der er ankeinstansen for kommuners afgørelser. 

Ved Dansk Sygeplejeråds hjælp stævner Hanne Sig Helms så myndighederne. Byretten i Lemvig kommer til at udgøre rammerne for retssagen, som foregår i foråret 2003, to år efter at kommunen standsede sygedagpengene. 

Seks uger efter selve retssagen falder dommen. Byretten idømmer Lemvig Kommune at betale Hanne Sig Helms sygedagpenge med tilbagevirkende kraft fra 1. juni 2001. Hun havde altså ret til at få forlænget sine dagpenge i sin tid, og kommunen burde have gennemført arbejdsprøvning eller andre foranstaltninger for at få afklaret hendes arbejdsevne. 

Hanne Sig Helms bliver glad. Men ikke pga. de ca. 300.000 kr., som dagpenge og renter efterhånden er løbet op i.

”Det var slet ikke pengene, jeg tænkte på. Jeg tænkte kun på, at jeg fik ret. At jeg nu kunne gå med oprejst pande igen,” siger hun. 

Inden retssagen nåede Lemvig Kommune paradoksalt nok at erklære Hanne Sig Helms egnet til revalidering. En arbejdsprøvning viste, at hun ikke kunne komme til at arbejde igen, og den 1. februar 2003 fik hun tilkendt mellemste førtidspension. 

I dag er den 49-årige sygeplejerske stadig plaget af træthed og hukommelses- og koncentrationsbesvær samt smerter Side 11

efter en nyreoperation, men hun er ikke ked af sin tilværelse.

”Det er jo noget tidligt at blive pensioneret, men efter jeg har fået tilkendt pensionen, er der kommet ro over livet og over økonomien. Nu kan jeg se fremad, og så må jeg glæde mig over, at jeg er hjemme, når børnene kommer hjem fra skole.” 

Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

”Jeg har valgt at stå frem for at andre kan undgå det, jeg har prøvet: At leve to år i uvished og føle sig kasseret samtidig med, at man har det dårligt rent fysisk. Men også for at sige, at man ikke bare skal give op.” 

Hanne Sig Helms´ tilfælde er ikke enestående. Ifølge formidlingschef i Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse, Elly Køhler, havner flere og flere sygeplejersker med et uafklaret helbred i et økonomisk sort hul, fordi kommunen lukker for dagpengene. Og antallet af den slags sager er stigende, vurderer Elly Køhler.