Resuméer af international forskning

Erfaringer med tiden, før en person bliver udbrændt

Ekstedt M, Fagerberg I. Lived experiences of the time preceding burnout. J Adv Nurs 2005;49:59-67.

Perioden, før en person bliver udbrændt, er ofte en travl og omtumlet tid. At blive udbrændt betyder, at man ikke kan magte langvarig stress i dagliglivet. Man bliver syg.

Formålet med denne undersøgelse var at belyse, hvordan livet er i perioden, før diagnosen udbrændthed bliver stillet. Otte unge mænd og kvinder i alderen 30-36 år, alle tidligere sygemeldte i mere end tre måneder på grund af udbrændthed, blev interviewede om deres oplevelser, og data blev analyseret i en fænomenologisk forståelsesramme.

Resultaterne viste, at disse personer var engagerede arbejdsmyrer, de kunne lide deres arbejde og var meget ansvarsfulde. Fælles for dem var, at de i lang tid havde haft en enorm arbejdsbyrde, og at de havde gjort deres bedste for at udføre deres arbejdsopgaver, oftest på bekostning af familieliv, vennekreds og fritidsbeskæftigelser. Arbejdet fyldte deres liv, det betød meget for personernes selvbillede og identitet. Når symptomerne begyndte at vise sig, følte de sig derfor forrådte af sig selv og deres egen krop. Successivt udviklede der sig fysiske gener i form af appetitløshed, opkastninger og kraftig hovedpine og psykiske gener i form af angst, passivitet og nedsat reaktionsevne. Ikke mindst oplevede de en konstant træthed, der blev beskrevet som "en tæt tåge." Trætheden var anderledes, end alt hvad de tidligere havde oplevet, og den kunne ikke soves væk. Når de til sidst fik diagnosen udbrændthed, følte de sig fuldstændigt afsondrede fra alt og alle, også sig selv. 

Artiklen giver et levende billede af, hvordan udbrændthed successivt griber fat i et arbejdsomt og flittigt menneske, og af den kamp, dette menneske gennemgår i et forsøg på først at vige udenom og derefter at acceptere situationen og gøre noget ved den.

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d. 

Side 33

Familiens erfaring ved genoplivning af intensivpatienter

Wagner J. Lived experience of critically ill patients family members during cardiopulmonary resuscitation. Am J Crit Care 2004;13(5):416-20.

Baggrund: Familien får som regel ikke tilladelse til at være til stede ved genoplivning af patienter i intensivafdelingen, og familiemedlemmerne får derved aldrig siden mulighed for at gense patienten i live. I nyere tid er man begyndt at stille spørgsmål ved denne praksis, da der mangler viden om familiens oplevelse af genoplivningen.

Formål: At beskrive oplevelser, tanker og erfaringer blandt familiemedlemmer til kritisk syge patienter under genoplivning på intensivafdelingen.

Metoder: Seks familiemedlemmer til genoplivede patienter indvilgede i at deltage i et båndet interview. Familiemedlemmerne blev bedt om at beskrive deres oplevelser under genoplivningen. Interviewene blev transskriberet og herefter analyseret ud fra van Manens tematiske analysemetode.

Resultater: Et overordnet tema kom frem: Bør vi blive eller forlade stedet? To underordnede temaer dukkede også op: Hvad foregår der? og Gør dit arbejde. En model, der beskriver familiens oplevelse af genoplivning, blev udviklet for at beskrive undersøgelsens fund.

Konklusion: Under genoplivningen ser personalet ikke, at familien er i krise sideløbende med patientens krise, og at familien ikke er i stand til at mestre situationen. I krisesituationer bliver familiemedlemmernes nære og uformelle behov ofte overset. I fremtiden vil det blive yderligere påkrævet, at sygeplejersker bliver i stand til at tage sig af familien i forbindelse med genoplivning af intensivpatienter.

Af Ingrid Egerod, seniorforsker, cand.cur., ph.d.

Musik som middel til at dæmpe frygt

-en kritisk litteraturgennemgang

Cooke M, Charboyer W, Hiratos MA. Music and its effect on anxiety in short waiting periods: a critical appraisal. J Clin Nurs 2005;14:145-55.

Formål: At gennemføre en kritisk gennemgang af publicerede undersøgelser, der beskæftiger sig med, i hvilken udstrækning musik nedsætter den frygt, som opleves af patienter i forbindelse med korte venteperioder, f.eks. ved dagkirurgi. Litteraturgennemgangen fokuserede på metodologiske forhold.

Metode: Litteratur for perioden 1985-2004 blev søgt i databaserne CINAHL, Medline, PsychLit, Cochrane og Proquest. Inklusionskriterierne var, at undersøgelsen vurderede musiks effekt på frygt i forbindelse med korte venteperioder, at den anvendte forskningsmetode var klart beskrevet, og at artiklen var på engelsk. Der fremkom 12 artikler, som indgik i bedømmelsen. Disse blev bedømt i forhold til forskningsdesign, population, intervention og resultatindikatorer.

Resultat: Musik er et billigt middel, hvis det kan dæmpe patienters frygt, mens de venter på f.eks. dagkirurgi. Derfor vil det have stor betydning for praksis på afdelinger, der udfører invasive indgreb. Litteraturgennemgangen har afsløret metodologiske problemer i de undersøgelser, der foreligger, derfor kan det ikke entydigt konkluderes, at musik har en positiv effekt.

Bemærkninger: Artiklen er interessant, fordi den har analyseret de undersøgelser, der er gennemført i de sidste 20 år. Den vil gøre det let for en afdeling at finde relevant litteratur, men også at bedømme resultaternes anvendelighed, fordi forfatterne har påpeget svagheder i de respektive undersøgelser.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.