Synspunkt: Grib opgaven

Før den ny kommunalreform har sygeplejersker og ledere i primærsektoren endnu tid til at drøfte, hvordan fremtidens sygepleje i kommunerne skal se ud. Udgangspunktet er borgernes sundhedsbehov og en fremtidssikret sygeplejerskeprofil.

Udviklingen går stærkt i sundhedsvæsenet. Ny teknologi og forbedrede behandlings- og plejemetoder betyder accelererede patientforløb, ambulante behandlinger og korte indlæggelser. Det skal vi indrette sundhedsvæsenet efter, også det primærkommunale. Kravene til den observation, sygepleje, behandling og rehabilitering, som patienterne har brug for i eget hjem efter udskrivning eller ambulant behandling på sygehusene, er derfor stigende. Patienterne skal samtidig støttes i at leve en tilværelse tæt på den, de tidligere havde.

Antallet af mennesker med kroniske sygdomme er steget stærkt, men sundhedsvæsenet er stadigvæk indrettet til at tage sig af akutte sygdomme. Derfor må strukturen i sundhedsvæsenet ændres, så kronisk syge får de rigtige tilbud, f.eks. på et sundhedscenter.

Hvis det projekt skal lykkes, er sygeplejersker i den primære sundhedstjeneste selvskrevne aktører: Hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker og sygeplejersker på plejehjem/ældrecentre. Disse grupper skal tage det lange seje træk, så patienter og borgere får det rigtige sundhedstilbud i deres eget hjem.

Mange sygeplejersker i primærområdet føler sig usikre på, hvad der forventes af dem, og hvordan deres fremtidige arbejdsopgaver bliver. Måske har man forsømt at diskutere fremtidens sygepleje i kommunerne? Paradokset er, at der på den ene side er et stort behov for sygeplejerskernes ekspertise, på den anden side føler en del sygeplejersker sig usynlige. Der har været stærkt politisk fokus på og udvikling i hjemmehjælpen med BUM-model, kvalitetsstandarder, it og frit valg. Udviklingen har påvirket det sygeplejefaglige område kraftigt, fordi der er sammenfald af hjemmehjælpens og hjemmesygeplejens patienter. En sideeffekt ved frit valg, BUM-model og visitation til hjemmehjælp er, at det er nødvendigt at udvikle andre måder at samarbejde på, hvis sygeplejersker skal videreføre den helhedsorienterede sygepleje, især ved udskrivning af patienter med komplekse forløb.

Sygeplejerskerne må prioritere, hvad de vil bruge deres kostbare tid på i en ny struktur med nye opgaver i et ændret sundhedsvæsen. Nogle opgaver skal fjernes, andre skal opprioriteres. For mig er svaret klart: Sygeplejersker skal tage roret og afstikke kursen ved hjælp af en sygeplejerskeprofil, som beskriver, hvilke funktioner en sygeplejerske eller en gruppe sygeplejersker varetager på arbejdspladsen. Basis er borgernes sundhedsbehov i den kommune og det område, sygeplejerskerne arbejder i. Med det som afsæt kan sygeplejersker prioritere og argumentere for deres fremtidige funktioner. Af samme grund bliver sygeplejerskeprofiler lige så forskellige som kommuner og borgere. Måske er det især specialistfunktioner, måske er det komplekse patientforløb, forebyggelse, sundhedsfremme, kroniske patienter, konsulentopgaver eller både-og, der er behov for. Udvikling af sygepleje skal der imidlertid altid være plads til. Diskussionen om og processen med at udarbejde realistiske, prioriterede sygeplejerskeprofiler skal tages af sygeplejerskerne og de sygeplejefaglige ledere i fællesskab. Men sygeplejens vision og mission i det kommunale sundhedsvæsen er for værdifuld til at blive overladt til amatører. Grib opgaven, før andre beslutter for jer.

Bodil Ludvigsen er ansat som konsulent i Dansk Sygeplejeråd.