Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: Cirkus søger klovn

Man skulle tro, danske sygeplejersker var nogle kedelige drys, et bundt hundehoveder og hængerøve, siden det er nødvendigt at specificere et behov for humor og empati i en stillingsannonce.

Sygeplejersken 2005 nr. 11, s. 46

Af:

Birgitte Harild, ­sygeplejerske, leder af visitationsafdelingen i Halsnæs Kommune

"Så du det fede job i Dutterup Kommune," spurgte min kollega. "Søger du?"

Dutterup Kommune søger en engageret og dynamisk person med en positiv adfærd, humor og stor indfølingsevne. Én, der kan se muligheder frem for begrænsninger, og som kan koordinere og planlægge sit arbejde. De forventer en visionær og udviklingsorienteret medarbejder, der har lyst til at samarbejde.

Det er lige mig.

Heldigvis skriver de ikke ret meget om de faglige krav og uddannelsesbaggrund, så jeg er stadig kvalificeret. Jo, altså, der står, at de søger en sygeplejerske. 

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
SY_2004_19_54_01

Jette Bagh,

sygeplejerske,
cand.cur.
Uddannet i
1981 på
Frederiksberg
Hospitals
Sygeplejeskole.

SY_2004_19_54_02 Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget.
Uddannet i 1987 på
sygeplejeskolen ved
Rigshospitalet.
SY_2004_19_54_03

Anne Vesterdal, sygeplejerske,
Uddannet i 1970
på sygeplejeskolen
ved Rigshospitalet 

SY_2004_19_54_04

Birgitte Harild, sygeplejerske,
P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole
i Hillerød.  

Heldigvis skriver de ikke ret meget om de faglige krav og uddannelsesbaggrund, så jeg er stadig kvalificeret. Jo, altså, der står, at de søger en sygeplejerske.

De præsenterer også deres værdier, og her er det vigtigt at have det sjovt og rart, og at der er godt at være.

Det er ikke underholdningsbranchen, der har behov for sygeplejersker, men man kan godt blive i tvivl.

Man skulle tro, danske sygeplejersker var nogle kedelige drys, et bundt hundehoveder og hængerøve, siden det er nødvendigt at specificere et behov for humor og empati i en stillingsannonce.

Personligt har jeg aldrig hørt, at nogen har søgt en stilling, fordi der stod, at arbejdspladsen havde det sjovt, og at ansøgeren gerne skulle bidrage lidt til klovnerierne. Det plejer at være de faglige krav, der krydses af, pind for pind: det kan jeg, det kan jeg ikke, det kan jeg næsten ...

Få personer forholder sig endvidere kritisk til egen humor. Godt humør? - Nix, det har jeg ikke!

Signalværdien af de efterspurgte humørreserver bliver nemt latterlig, undskyld udtrykket, og kan endda virke omvendt. Hvis de mener, at humor er særlig nødvendigt på denne arbejdsplads, må det enten være, fordi de ikke har det i forvejen, eller fordi forholdene er bedrøvelige.

Vist skal vi da more os på arbejde. Det er et basalt krav på linje med løn og kuglepenne. Og vist skal vi være engagerede og udviklingsorienterede, men det fremmer forståelsen, når der konkret står, hvad vi skal engagere os særligt i, og hvilket udviklingsperspektiv man efterspørger.

Man kan let få den mistanke, at det her er vigtigere at være end at vide.

Lad os gøre et forsøg: Teksten i annoncen antager den modsatte værdi, altså, hvor der søges en engageret medarbejder, handler det nu kun om én, der er til stede eller måske ligefrem har forbehold. Hvor der før blev efterspurgt indfølingsevne, er det nu én, der forstår at promovere egne værdier, og udviklingsorienteret bliver til afviklingsorienteret - eller i bedste fald til én, der kan fastholde den aktuelle situation. Det giver ingen mening, fordi den indledende annoncetekst efterspørger helt basale krav til enhver medarbejder og tilbyder minimum arbejdsvilkår. Det handler om velmenende varm luft.

Min morale er: Fortæl i annoncen, hvad der optager arbejdspladsen fagligt, og hvor I vil hen. Og lad den personlige samtale åbenbare, om ansøger og arbejdsplads har humor. Eller om det bare er noget, I siger.