Dilemma: Gener

Illustration: Bodil Molich

Bettina er 23 år og har netop fået foretaget en abort. Hun bor alene og læser til pædagog på seminariet. Da hun fik skrevet journal i ambulatoriet, gik det op for hende, at både hendes mor, mormor og mormoderens søster døde af brystkræft. Hun har ikke tænkt over det tidligere, men beslutter sig for at blive testet for at få at vide, om hun selv har stor sandsynlighed for at få sygdommen. Hun skal op til egen læge for at få resultatet af blodprøven.

Da hun sidder i venteværelset, bliver hun meget nervøs og fortryder næsten, at hun har fået taget prøven. Lægen, som hun har haft i tre år, ser på sin skærm og fortæller hende, at hun er bærer af et gen, der giver hende 80 pct. chance for at få brystkræft.

Han vil gerne tale mere med hende, men hun bryder helt sammen og græder ukontrolleret. Konsultationssygeplejersken tager hende med ind i et samtalerum og byder hende en kop kaffe. Bettina græder videre, men da hun efter ti minutter snøftende kommer lidt til sig selv, vender hun sig imod sygeplejersken og spørger:

"Hvad skal jeg nu gøre? Skal jeg få fjernet begge bryster med det samme? Hvad ville du gøre, hvis du var mig?

Hvordan skal sygeplejersken håndtere situationen?

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 12 2005    

Være til stede

Som professionel sygeplejerske ville jeg aldrig svare på spørgsmålet "Hvad ville du gøre, hvis du var mig." Bettina har brug for hjælp til at træffe sine valg, så hun kan forholde sig til at leve med det livsvilkår, som denne dag får.

Jeg vil blive sammen med Bettina i samtalerummet og så nænsomt som muligt prøve at få hende til at sige de tanker højt, som vælter ind over hende. Lytte, supplere med enkle spørgsmål, men mest af alt være til stede, give hende få informationer omkring valgmuligheder. Men ikke uddybe disse nærmere.

Hvis Bettina kan gå fra konsultationen med den viden, at beslutningerne ikke skal tages her og nu, at andre har erfaringer at øse af, som hun måske kan bruge, og at der er professionelle, som på forskellige måder er klar til at støtte og vejlede og hjælpe igennem, vil jeg synes, jeg har slået til.

Jeg vil lave en aftale om, at Bettina kommer igen om to dage, og sørge for, at Bettina vil blive hentet af nær ven/veninde.

Lone Mariager, sygeplejerske på et plejehjem for demensramte.

Ny tid hos lægen

Min opgave vil være at få Bettina til at begribe, at hun mangler hjælp til at tackle så store spørgsmål, og jeg vil herefter råde hende til at få en ny tid hos lægen, evt. med en bisidder, så der er to hold ører til at lytte.

Jeg vil også nævne, at samtaler hos en psykolog kan være meget gavnlige, fordi en praktiserende læge ikke har samme ressourcer til lange samtaler i den travle hverdag.

I øvrigt vil jeg klart lade hende forstå, at hun er velkommen med sine problemer, så hun har et sted at henvende sig. Som konsultationssygeplejerske har man mulighed for "egne konsultationer," og det kunne være her, at det første skridt tages for at få hul på problemet.

Benedikte Folkmann Jensen, sygeplejerske på plejehjemmet Kløvervangen, Skødstrup.