Synspunkt: Fra faglighed til saglighed

Sygeplejen er et fag, der bærer en sag. Sygeplejen vil fortsat være begge dele, men jeg vil argumentere for et øget fokus på selve sagen.

Oprindeligt betyder ordet "fag" en adskilt del af en større sammenhæng. Et hus kan opdeles i mange fag. F.eks. har tagkonstruktionen lige så mange fag, som der er mellemrum mellem spærene. Ligeledes er der et fag for hvert vindue eller døråbning. Når der skal bygges et hus, indgår der endvidere en lang række fagområder, som alle har et fælles mål nemlig færdiggørelsen af huset. I den universitære verden er fagbegrebet også blevet brugt, når nye videnskaber grundlægges. Selve ordet universitet betyder blot en helhed eller enhed af fagområder. Videnskabeligt set kan vi således betragte verden fra et sociologisk eller psykologisk vindue osv. Samlet set udgør videnskaben derfor et hus med mange forskellige fagvidenskaber. En bygning, som konstant holder rejsegilde.

Sygeplejen har ikke altid været et fag. På samme måde som der blev bagt brød, før der eksisterede et bagerfag, har sygeplejen eksisteret, lang tid før det blev et fag. Da faget endelig blev grundlagt, var det som fagprofession. Dvs. at sygeplejefaget oprindeligt var en del af et professionsfællesskab. Der er imidlertid sket det, at sygeplejen gerne vil ind i videnskabens hus. Det er der intet forgjort i, da arbejdet ikke blot kræver tavs viden, men også eksplicit viden og dermed et fagligt stof, der skal bearbejdes.

Problemet er blot, at sygeplejen taber noget på vej hen til det videnskabelige hus. Man taber selve sagen. Sygeplejen holder ikke rejsegilde i videnskabens hus, men finder det rum, hvor det nu engang befinder sig bedst. Ser vi således på de mange opgaver, specialer og afhandlinger, som formuleres i sygeplejen, sker det altid ved at kigge ud fra et filosofisk, sociologisk eller psykologisk vindue. Hvor ofte har vi ikke set en analyse af en given sygeplejefaglig problemstilling på baggrund af Habermas, Giddens, Foucault, Bourdieu eller andre af tidens moderne orakler fra videnskabens hus. Når sygeplejen reelt set ikke holder rejsegilde i videnskabens hus, er det, fordi det befinder sig allerbedst et andet sted. Sygeplejen forlader derfor ofte videnskabens hus, men beholder den teoretiske overfrakke på. Med dette overtøj vender sygeplejen tilbage til egne græsmarker, som var det en catwalk.

Sygeplejen vil være bedre tjent med at afklæde sig de lånte fjer og gå til sagen selv. Hvor faget afgrænser sygeplejen, vil sagen vedrøre selve sygeplejens substans. Ordet sag er beslægtet med ordet "søge." Sagen er derfor det, man søger efter, stræber mod eller er på sporet af. Sagen er fagets indholdsmæssige kerne. Om det gælder fagprofessioner eller de videnskabelige fag, så er det sagen, der skaber samfundsnytte. Det afgørende er, om sygeplejen gavner patienten. Det er sagligheden selv.

Hvis bageren bliver mere optaget af sit fag end selve sagen, vil interessen vokse for hjemmebag. I sygeplejen synes faget at få mere opmærksomhed end selve sagen. En kamp for en videnskabelig faglighed. Denne kamp kan let gøre sagligheden til offer. Fagforståelsen kan med andre ord blive så domineret af abstrakte tankevaner, så denne ikke blot må suppleres, men direkte aflæres, når det kommer til selve sagen. Sygeplejersken kan brænde for faget, men sygeplejen må leve og overleve for sagen. Sygeplejens faglighed må derfor bæres af en vilje til saglighed, som er videnskabens egentlige objekt.

Jacob Birkler, cand.mag. i filosofi og psykologi, underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole og er forfatter til lærebogen "Filosofi & sygepleje," Munksgaard 2003.