Boganmeldelser

Om at overleve en anbringelse

Henrik Egelund Nielsen

Tabuka

Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge

København: Forlaget Børn og Unge 2005
381 sider, 298 kr.

Der tales og skrives meget om børn, som anbringes uden for hjemmet, men de er aldrig før selv blevet spurgt om, hvordan det er at være anbragt. Samtidig med, at Socialministeriet igangsatte projektet "Kvalitet i Anbringelsen af Børn og Unge" (KABU), startede en projektgruppe af 39 tidligere anbragte, som har medvirket i en række møder, hvor de har drøftet anbringelser. Tidligere anbragte har en stor viden om anbringelse, som er værd at lytte til. Resultatet af disse drøftelser er samlet i denne guldgrube af en bog, som giver et broget og nuanceret billede af de anbragte børn som aktive, reflekterende, handlende og ikke nogen, der skal handles for.

Enkelte har oplevet en god anbringelse med kontinuitet, men flertallet af anbringelserne er for dårlige, og nogle børn har endda været udsat for overgreb. Bogen kommer ind på barnets overlevelsesstrategier, livet før anbringelsen, problemer med at se børnene, de professionelles rolle, hvordan det er at være anbragt og tiden efter anbringelsen. Den udstiller det system, som skal sikre børnene en god opvækst, men som er usammenhængende og mangelfuldt og medvirkende til, at børnene ikke får det bedre under deres anbringelse, af og til nærmest tværtimod.

Man får fin indsigt i, hvordan den gode anbringelse og hjælp kan være. Bogen dokumenterer, hvorfor det er nødvendigt at inddrage tidligere anbragte børns oplevelser, hvis der skal ske ændringer på området. Deltagerne i projektet har været meget åbne om deres anbringelse og tiden før og efter, og bogen rummer masser af visdom, som vi skylder børnene at bruge konstruktivt.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.

Chef for sin egen sygdom

Kate Lorig, Halsted-Holman, Davidd Sobel, Diana Laurent, Marian Minor
Oversat af Trine Dansgaard

Patientuddannelse - at leve med kronisk sygdom

København: Komiteen for Sundhedsoplysningen/ Sundhedsstyrelsen 2005
248 sider, 104 kr.

Bogens sigte er at støtte mennesker med kronisk sygdom i at tage ansvar for deres sygdom, så vidt muligt opretholde vanlige aktiviteter og håndtere psykosociale aspekter. Bogens skelet er mestringsstrategier i relation til problemløsning, kommunikation og brug af ressourcer i omverdenen. Selvhjælpstanken dominerer, men der inddrages relevant teori om sundhedsadfærd og forandringsprocesser, som sætter fokus på, hvor svært det kan være at ændre adfærd. Det overordnede budskab er, at patienten skal være chef for sin egen sygdom, dvs. arbejde med målsætninger og handleplaner for oplevede problemstillinger og udfordringer. Der beskrives både strategier og konkrete teknikker til at håndtere generelle symptomer, eksempelvis træthed, nedtrykthed, stress og smerte. Der er udførlige vejledninger om fysisk aktivitet, afslapningsteknikker, kost og medicinindtagelse. 

Bogen er tilpasset dansk lovgivning og sociale forhold og er skrevet i et let læseligt sprog uden at virke banal, så almindelige læsere vil kunne læse den med udbytte, og der er nyttige litteratur- og hjemmesidehenvisninger af mere generel karakter, som alle kroniske patienter kan have gavn af. Grundkonceptet om problemløsning og handleplaner er delvis styrende i alle kapitler, men rækkefølgen kan forekomme som en lidt tilfældig blanding af overordnede strategier og specifik rådgivning, så bogen egner sig måske bedst til undervisning, som tager udgangspunkt i enkelte kapitler.

Det er en styrke, at bogen behandler det fælles ved livet med kronisk sygdom og forsøger at favne alle typer af kroniske lidelser. Men måske er det en svaghed, at der løbende eksemplificeres med de mest almindelige kroniske sygdomme. Eksempler kan være illustrerende, men også medvirke til, at man mister fokus, fordi de kan forekomme irrelevante for læsere uden pågældende sygdom og for overfladiske for læsere med interesse for en specifik sygdom. De generelle afsnit er aktuelle for en større målgruppe end kronisk syge. Mennesker i risiko for livsstilssygdomme kan have gavn af mange af budskaberne, men vil sandsynligvis ikke opfatte sig som kronisk syge og derfor ikke se sig som naturlig målgruppe. 

Den rationelle og strukturerede tilgang til helbred og livsstil fordrer overblik og overskud. For de fleste vil forandringsprocesser kræve megen social og professionel støtte, så målet med bogen nås måske bedst, hvis den forankres i en social kontekst, f.eks. i institutionaliseret patientundervisning eller selvhjælpsgrupper. Bogen kan være et godt bidrag i forhold til de udfordringer, sundhedsvæsnet står over for med hensyn til at støtte kronisk syge og mennesker med risiko for at udvikle livsstilssygdomme. 

Af Carsten Nielsen, sygeplejerske, cand. pæd., pædagogisk koordinator på Sygeplejeskolen i Århus, og Helle Terkildsen Maindal, sygeplejerske, MPH, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Almen Medicin i Århus og Udviklingsinitiativet ved sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt. 

Få identitet som eksryger

 Pernille og Christian Olsen

Det tager kun 3 timer at stoppe med at ryge

Dynamisk Rygestop

Kokkedal: Stopcentret 2005

160 sider, 199 kr. + forsendelse 

Det ikke kan lade sig gøre at styre jernbanedrift, seksualdrift og rygeres trang til at ryge. Historien har dokumenteret sandheden af de to første udsagn, men ikke det sidste. Danskerne flygter i stor stil fra cigaretterne. Det gør de også i den øvrige del af den vestlige verden, men ikke i ulandene, hvor forbruget stiger.

De fleste eksrygere har hverken fået hjælp fra familie, læge, arbejdsplads eller rygestopkurser, da de holdt op. En stor del af dem, der ønsker at stoppe, vil dog gerne have hjælp, og rigtig mange står parat til at hjælpe. Rygestop er også blevet en forretning. Der er også udviklet flere mere eller mindre evidensbaserede metoder, hvor "Dynamisk Rygestop" præsenterer et par af dem, "fokusmetoden" og "EFT."

"Det sværeste ved at holde op med at ryge er at tage beslutningen. Det næstsværeste er at placere fokus rigtigt. Er dette i orden, arbejder man allerede med sig selv efter fokusmetoden. Hovedbudskabet er, at rygestopperen skal fokusere på, at rygestoppet er hans/hendes egen beslutning og ansvar. Rygestopperen skal gøre sig klart, hvorfor og hvornår der ryges, og hvad der virker skræmmende, hvis der stoppes, samt erkende en livsvarig fysisk og psykisk afhængighed af nikotin. Rygestopperen laver så en bindende aftale med sig selv og en handleplan - og voila, en identitet som eksryger venter forude. Hvis hele forløbet er ordentligt forberedt, er rygestoppet en ganske udramatisk proces, der kan/skal være en god oplevelse.

Får han abstinenser undervejs, skal rygestopperen kun være glad, fordi alle negative følelser skyldes forstyrrelser i kroppens energisystem. Så benytter man sig af EFT, en forkortelse af Emotional Freedom Technique. Teknikken er udsprunget af akupunktur og akupressur og viden om og brug af meridianer og meridianpunkter som kanaler og reguleringspunkter for kroppens energi. Med tegninger og forklaringer beskrives, hvordan man selv kan undgå blokeringer. Derfor bør man være meget forstående, næste gang man til et selskab ser en rygestopper, der febrilsk sidder og trykker på sig selv. Vedkommende praktiserer blot EFT.

Rygere trækker vejret dybt mange gange under rygning, og den dybe vejrtrækning virker afstressende og beroligende. Åndedrætsøvelser indgår derfor som en naturlig del af et rygestop, så dybe vejrtrækninger bliver en del af hverdagen.

Håndbogen er inspireret af teorierne bag den motiverende samtale, hvor rygestoppet ses som en forandringsproces, hvor individet tager ansvaret for sin egen forandring. Indirekte siges også, at det ikke er svært, men at succes handler om motivation og beslutsomhed. Er den kommende rygestopper lidt svag i koderne, kan man henvende sig til "Stopcenteret," hvor forfatterne driver kursusvirksomhed.

Imidlertid er der evidens for, at rygestoprater for rygeophør er på 5-30 pct. afhængigt af målgruppe og hjælpemidler. Det afspejler, at de fleste rygere bruger 3-8 seriøse forsøg på at holde op med at ryge, inden det endelig lykkes, og der går ofte år med overvejelser.

Der er meget godt og gratis gør det selv-materiale om rygestop udgivet af eksempelvis Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Sammenstilles informationsværdien i materialerne, falder sammenligningen ikke ud til fordel for "Dynamisk Rygestop." Budskabet er derimod så glad og optimistisk, at selv den, der for en stund har måttet opgive kampen, måske får mod på at tage en ny tur i bokseringen.

Som sygeplejerske bør man primært anbefale rygestopmateriale, der er evidensbaseret, hvad "Dynamisk Rygestop" ikke er. Det er dog en god idé at kende bogen, hvis man arbejder med rygestop, idet nogle rygestoppere er glade for den.

Af Lise Therkelsen, sygeplejerske, cand.mag., forebyggelseskoordinator i Gentofte Kommune.

Endegyldig sandhed eller statistisk alkymi

Edited by Ivar Sønbø Kristiansen, Gavin Mooney

Evidence-Based Medicine In its place

London: Routledge 2004
165 sider, 65 pund 

Evidensbaseret medicin (EBM) er et begreb, der i de senere år har trængt sig på i det danske sundhedsvæsen, og der er fremsat mange meninger for og imod denne tilgang til den kliniske beslutningsproces.

Holdningerne rækker fra mere eller mindre fanatisk tillid til den naturvidenskabelige metode til en indædt tro på en humanistisk forståelse af brugerperspektivet. Med antologien "Evidence-Based Medicine in its place," søger en række danske og udenlandske forfattere at beskrive nogle styrker og svagheder ved EBM, set i sin rette sammenhæng: "In its place."

Bogens perspektiver rækker fra epidemiologi, sundhedsøkonomi, medicin og sygepleje til filosofi. Emnerne behandles seriøst og velafbalanceret og øger læserens forståelse for opkomsten af evidensbaseret medicin og dens konsekvenser.

Et af de paradokser, der berøres af bogens redaktører, er, at der endnu ikke er bevis (evidens) for, at EBM virker. EBM støtter sig til Cochrane Collaboration, et internationalt samarbejde, der indsamler forskningsbaseret viden i databaser. Samarbejdet er et posthumt resultat af Archie Cochranes ønske om at systematisere den lægevidenskabelige viden, så patienten kunne få den bedst mulige behandling - eller rettere, så patienten kunne undgå virkningsløs terapi. Sagen er, at Cochrane efter fire års internering i en tysk koncentrationslejr nåede frem til den opfattelse, at de fleste syge mennesker kommer sig af sig selv uden lægelig indgriben. Ud fra denne indsigt ønskede Cochrane, at effektiviteten af kliniske interventioner skulle bevises. Dette synspunkt har i de seneste ti år medført en dyrkelse af randomiserede kliniske forsøg og metaanalyser som den endegyldige sandhed. Den fremtrædende epidemiolog Alvan Fein-stein betegnede dette som det 21. århundredes statistiske alkymi.

Cochranes eftermæle beskrives af Uffe Juul Jensen ud fra en videnskabsteoretisk tilgang, og forskellige former for evidens diskuteres. Cochranes tro på menneskets spontane helbredelse fører over i en diskussion af social- og sundhedsmæssig ulighed. Patienter på privathospitaler kommer sig hurtigere end patienter på offentlige sygehuse. Skønt diskussionen kredser om forskellen på behandling og pleje, bliver sygeplejen dog aldrig nævnt som supplement, komplement eller konkurrent til den lægelige behandling. Er læseren sygeplejerske, ligger Florence Nightingales principper om udnyttelse af kroppens naturlige ressourcer ved hjælp af frisk luft, ro og renlighed lige for.

Helle Ploug Hansen belyser ud fra en antropologisk vinkel, hvorledes EBM-tænkningen vedligeholder opfattelsen af sygeplejersken som aktiv aktør og brugeren som passiv patient. Ordet patient henviser jo til brugerens tålmodighed. Evidensbaseret sygepleje er med til at dekontekstualisere sygdomsforløb, hvorved patientens ønsker og behov bliver statiske og sygeplejen mekanisk. Traditionelt har sygeplejen det modsatte sigte, at styrke (empower) patienten gennem information og forståelse. Det indbyggede dilemma i evidensbaseret sygepleje er ønsket om at generalisere og samtidig individualisere. Dette dilemma bør artikuleres og udfoldes.

Sundhedsøkonomerne Stephen Birch og Amiram Gafni konkluderer, at evidensbaseret sundhedsøkonomi ikke er fordelagtig i forhold til en traditionel analytisk ramme for økonomiske beslutninger, mens Ivar Sønbø Kristensen udfordrer gældende statistiske metoder, der styrer kliniske beslutningsprocesser. Gavin Mooney påpeger, at EBM drejer sig om at bekymre sig for (caring for) i højere grad end at bekymre sig om (caring about), og at godheden er ved at forsvinde i sundhedsvidenskaben. Dette er et lille udsnit af de pointer, bogen indeholder. Jeg vil anbefale bogen til enhver, der vil forstå evidensbaseret praksis på et dybere niveau. 

Af Ingrid Egerod, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., seniorforsker ved Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF.

En dygtig coach

Lisbeth Ødum

Stresshåndtering i sundhedssektoren

København: Aschehoug 2004
200 sider, 249 kr.

Joan og Ulla er to sygeplejersker fra en ortopædkirurgisk afdeling. De har samme arbejdsvilkår, men oplever deres arbejdssituation forskelligt og håndterer den på hver deres måde. Den ene føler sig stresset, og den anden oplever travlhed. NLP uddannelsesleder Lisbeth Ødum har arbejdet og indsamlet data på Joan og Ullas afdeling i Hjørring, hvor hun også har lavet fokusgruppeinterview med sygeplejersker på afdelingen. Lisbeth Ødum gennemgår neurolingvistisk programmering (NLP) og holder den op mod sine egne erfaringer med coaching og bruger den til at analysere Joans og Ullas historier.

De afsnit, hvor Lisbeth Ødum beskriver sin måde at praktisere NLP på, og hvor hun analyserer data fra sygeplejerskerne i Hjørring, er levende og interessante. Lisbeth Ødum er en dygtig coach inden for NLP, og det er dejligt at læse beskrivelser af hendes arbejdsform og metoder. Bogen er knap så vedkommende og inspirerende, når teorier om stress, udbrændthed og NLP formidles.

"Hjertelig tillykke med dine nye muligheder for at håndtere stress," slutter Lisbeth Ødum. Sætningen forvirrede mig. Var det meningen, at jeg skulle lære at håndtere stress ved at læse om, hvordan en erfaren coach og ekspert i NLP analyserer og praktiserer i sit område? Jeg er blevet bevidst om nogle af NLPs begreber, om filtre, om landskaber, om vigtigheden af at værdiafklare, om at kende sine egne personligheds-, tanke- og arbejdsmønstre, og der var skemaer, hvor jeg kunne teste mig selv. Desværre havde jeg frygtelig svært ved at tage stilling til de mange muligheder, så jeg kender fortsat ikke min profil. Til gengæld har jeg nydt at læse om, hvordan en dygtig coach arbejder, og jeg tror, det kan inspirere andre, som arbejder med sygeplejefaglig vejledning og coaching.

Af Berit Fekkes, sygeplejefaglig vejleder og psykoterapeut MPF