Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Må leve med risikoen

Tyveri. At blive udsat for mistanke om tyveri, når man arbejder i folks private hjem, er en erhvervsrisiko, man ifølge Kommunernes Landsforening ikke kan gardere sig imod. Derfor er det vigtigt, at den enkelte arbejdsplads ved, hvordan man skal forholde sig, når en medarbejder bliver mistænkt.

Sygeplejersken 2005 nr. 15, s. 12-13

Et pengebeløb er tilsyneladende forsvundet. To kaffekopper i et stel på otte mangler. Stråhatten hænger ikke længere på knagerækken. Kunne det være hende fra kommunen, der var på besøg i formiddag?

Det er ubehageligt for alle parter, når mistanken bliver rejst. Både for den, der føler sig forulempet, og for den, der beskyldes. Det er naturligvis særlig ubehageligt for medarbejderen, hvis man bliver beskyldt for noget, man ikke har gjort. Ifølge chefkonsulent Lars Lennart Jensen fra Kommunernes Landsforening sker det tit for medarbejderne i hjemmeplejen, at de bliver beskyldt for at have taget et eller andet.

"Skønsmæssigt er et sted mellem 10 og 18 pct. af klienterne enten demente, psykisk syge, lider af vrangforestillinger eller har problemer med hukommelsen. Der er meget sjældent hold i beskyldningerne," siger Lars Lennart Jensen.

Hvis en klient i hjemmeplejen føler sig bestjålet, er det ifølge Lars Lennart Jensen vigtigt, at beskyldningerne kommer frem og bliver sagt åbent enten til den person, der kommer i hjemmet, eller til visitator, som er den ældres nærmeste kontaktperson. Sagsgangen er derefter, at lederen går til den pågældende medarbejder. Når det drejer sig om penge, vil tyveriet typisk blive anmeldt til politiet.

"Hvis medarbejderen erkender at have begået tyveri, er det så groft et tillidsbrud, at det er fyringsgrund. Hvis medarbejderen ikke kan erkende det, bør det ikke få nogen følger ud over, at det kan være hensigtsmæssigt, hvis den pågældende ikke kommer i hjemmet i den mellemliggende

Side 13 

periode, indtil sagen måske bliver opklaret," siger Lars Lennart Jensen.

Retssikkerhed

Bliver en medarbejder mere end én gang mistænkt, mener Lars Lennart Jensen dog, at det er påfaldende. "Som leder ville jeg nok interessere mig for det, for så mener jeg, at vi er ude i noget, der ikke er en statistisk tilfældighed. Men om det skal have følger for den ansatte, er et spørgsmål om balance mellem trygheden for borgeren og retssikkerheden for den ansatte."

Kunne det ikke tænkes, at rygterne går, når en medarbejder først én gang har været mistænkt - f.eks. hvis det foregår i en mindre by?
"Det er klart, at der nok ikke skal gælde samme regler på indre Nørrebro som i en lille landkommune, og derfor er det svært at lave generelle retningslinjer på dette område," siger Lars Lennart Jensen.

Er det rimeligt, at det skal have følger for en medarbejder at blive mistænkt for noget, som man hævder ikke at have gjort?
"Det er meget stigmatiserende at blive beskyldt for tyveri, specielt hvis man ikke har gjort det. Det er ledelsens simple pligt at spørge ind til, hvad der er sket, ikke mindst for medarbejderens skyld," siger Lars Lennart Jensen.

Kommunernes Landsforening har ikke nogen generelle anbefalinger til kommunerne for, hvordan man kan undgå, at en medarbejder bliver beskyldt for et eller andet.

"Det kan man ikke undgå. Man kan lave retningslinjer for, hvordan man fører kassekladder, hvem der skal skrive under på hvad, og at man ikke må modtage noget. Man kan bede om at se en straffeattest, inden man ansætter en person. Men man kan ikke gardere sig imod, at der opstår en mistanke," siger Lars Lennart Jensen.