Synspunkt: Målrettet pleje kan nedbringe forbruget af medicin

I 2003 fik 28 pct. af plejehjemsbeboerne i Danmark antipsykotisk medicin. Antipsykotisk medicin er primært til behandling af skizofrene patienter. Denne type medicin frarådes til demente mennesker, fordi den kan medføre øget dødelighed og nedsat livskvalitet på grund af træthed, øget faldtendens, ufrivillige bevægelser og mental svækkelse. Når lægerne alligevel ordinerer medicinen, er det ofte, fordi de bliver presset af plejepersonalet til at give beroligende medicin til urolige plejehjemsbeboere. Hvis denne type medicin anvendes til ældre, er det meget vigtigt, at det foregår i en begrænset periode.

Der bør altid være veluddannet personale på plejehjemmene, som kan vurdere situationen, før der tilkaldes en læge.

Ofte har personalet på plejehjemmene ikke tilstrækkeligt kendskab til virkning og bivirkning af de forskellige typer psykofarmaka. Det kan være vanskeligt for personalet at skelne mellem, hvornår en plejehjemsbeboer har problemer på grund af utilstrækkelig pleje og omsorg, og hvornår det drejer sig om et lægeligt behandlingsbehov.

Når den praktiserende læge inddrages, er det vigtigt, at plejepersonalet forinden har gjort sig klart, hvad det er, lægen skal hjælpe med. Hvis den demente er urolig eller ikke kan sove, er løsningen sjældent at give beroligende eller antipsykotisk medicin. Løsningen ligger ofte i plejen. Ved pludseligt ændrede symptomer bør man først og fremmest bede lægen om at foretage nogle somatiske undersøgelser.

Der er således noget galt, hvis plejepersonalet tilkalder lægen, fordi de har problemer med at passe urolige gamle mennesker. Dette er et plejemæssigt ansvarsområde og ikke en lægefaglig opgave.

En del af plejehjemsbeboerne har specielle demenssymptomer på grund af kroniske dysfunktioner i hjernen, der gør, at de har vanskeligt ved at begå sig sammen med andre. De får det dårligt, og symptomerne forværres, hvis der stilles krav om, at de skal fungere i et socialt fællesskab, hvor deres symptomer ikke tolereres. Den dementes symptomer kan være skælden ud eller grov opførsel, at gå ind på andres stuer og tage ting, som ikke tilhører vedkommende. Symptomerne kan også være, at den demente bliver sløv, inaktiv eller isolerer sig fra andre. Ofte tror plejepersonalet fejlagtigt, at disse beboere har brug for medicinsk behandling.

Vi ser i vores arbejde mange plejecentre i Århus Amt, som yder en flot demenspleje. Det er dog vores opfattelse, at der på disse velfungerende centre stadig ligger en stor udfordring i at sikre, at de forbliver gode plejeenheder. Det drejer sig om fortsat uddannelse og om at tilpasse og udvikle nye plejetiltag.

Nutidens leve-bo-miljøer på plejecentrene har fokus på harmoni og normalitet for den ældre. Her kan mange demente dog komme i klemme og blive udsat for mobning, hvis det ikke er muligt for personalet at indrette miljøet efter den enkeltes behov, så der er rummelighed for alle. Her tænkes især på de demente, som ikke længere kan deltage i det sociale fællesskab eller de praktiske aktiviteter, fordi deres sygdom ændres og ressourcerne forringes.

I Århus Amt er der tæt samarbejde mellem kommunernes plejepersonale, praktiserende læger og den Gerontopsykiatriske specialenhed.

Mange kommuner sørger for løbende udvikling af plejen. Der er ansat demenskoordinatorer og indrettet specielle plejeenheder til ældre mennesker med specielle behov.

Læger og sygeplejersker i gerontopsykiatrisk ambulatorium ser patienterne i deres eget hjem, hvor vi yder lægelig og plejemæssig udredning og behandling og rådgiver plejepersonale.

Det tætte samarbejde mellem gerontopsykiatrien og kommunernes plejecentre har resulteret i et væsentligt lavere forbrug af antipsykotisk medicin hos ældre mennesker i Århus Amt sammenlignet med alle andre amter.

Nanna Weiss og Birgit Elleberg er ansat i Gerontopsykiatrien i Århus Amt.