De vil ikke kaldes sygeplejersker

Det er ikke skaberi, der får den rumænske sygeplejerskeorganisation Asociatia de Nursing din Romania til at bruge det engelske ord for sygepleje. Det rumænske ord for pleje bruges nemlig også om det at passe hus og have og markerer derfor ikke, at der er forskel på hjemlige sysler og professionel pleje. Karakteristisk nok har de rumænske sygeplejersker da heller ikke heddet noget med pleje, men ”assistente medicale,” en betegnelse, som de nu fortsætter med, selv om deres nye bacheloruddannelse i sygepleje lever op til EU-standard. 

”Der er tale om en rigtig god uddannelse, fuldt på højde med de uddannelser, vi finder i Vesteuropa - og på visse områder bedre end den, vi har i Storbritannien, siger den engelske sygeplejerske Ann Withworth. Med en ph.d. i sygepleje har hun over en flerårig periode fungeret som konsulent på det nye uddannelsesprojekt, der er blevet til i samarbejde med det rumænske undervisningsministerium og universiteter i Rumænien.

Betegnelsen ”assistente medicale” indikerer næsten, at der er tale om en slags minilæger. Rumænerne har vægtet den naturvidenskabelige tilgang højt i deres sygeplejerskeuddannelse. De rumænske sygeplejersker er dygtige teknikere - gode til at give indsprøjtninger, gode til at bruge en defibrillator, gode til at lægge en venflon osv. Det billede, rumænerne har af deres sygeplejersker, er netop ”kvinden med sprøjten.”

”Når rumænerne fortsat insisterer på, at deres sygeplejersker skal have en solid naturvidenskabelig baggrund, hænger det sammen med kulturen i sundhedsvæsenet,” forklarer Ann Withworth.

”De rumænske sygeplejersker har skullet fungere i en bred vifte af forskellige job - fra at stå hele dagen i et laboratorium og analysere diverse prøver til at være en del af et paramedicinsk team. Det ville være uacceptabelt bare at skrotte undervisningen i disse færdigheder. Derfor har vi måttet tilpasse den nye bacheloruddannelse til den eksisterende kultur. Det er jo den virkelighed, de rumænske sygeplejersker skal fungere i. I hvert fald skal vi andre ikke komme og diktere dem, hvad de skal kunne, endsige hvad de skal kalde sig.”

Vil evidensbasere
Det bekymrer heller ikke Ann Withworth, at de rumænske sygeplejersker undervises af læger.

”Det er nødvendigt, simpelthen. Der er p.t. ikke andre til at undervise dem på et højt niveau. Det bliver der først, når vi får nogle bachelorer igennem den uddannelse til sygeplejelærer, som nu også tilbydes på universitetsniveau,” siger hun. 

”Hvis de rumænske sygeplejersker tidligere ville videre op i sundhedssystemet, blev de nødt til at søge ind på et medicinsk fakultet og læse til læge. Det er derfor, vi i dag finder læger, der ikke bare underviser

Side 17 

sygeplejersker, men som selv har en sygeplejerskeuddannelse. Disse læger har efter min mening stor forståelse for sygeplejen og har været med til at udvikle den.”

Luminita Beldean, assisterende professor ved det medicinske fakultet i universitetsbyen Sibiu - regionsby i Transsylvanien - er en af de læger, som er med i denne udviklingsproces. Inspirationen har hun bl.a. hentet i Danmark, hvor hun har haft kontakt med Dansk Institut for Sygeplejeforskning ved Aarhus Universitet og Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.

”Som læger kan vi kun være interesseret i, at også sygeplejen i Rumænien bliver evidensbaseret,” siger hun og tilføjer:

”I øvrigt er jeg uddannet sygeplejerske og har arbejdet nogle år som færdiguddannet, inden jeg begyndte at læse til læge. Sygeplejen har jeg stadigvæk i fingrene.”

Selv har hun specialiseret sig i pædiatri og har sin gang på byens store regionssygehus, som også er praktiksted for de vordende bachelorer i sygepleje.

En sej proces
Luminita Beldean står i spidsen for et nyt sygeplejeinstitut under det lægevidenskabelige fakultet på Lucian Blaga Universitetet i Sibiu. Hun lægger ikke skjul på, at det har været en sej proces at overbevise omgivelserne om det indlysende i, at Rumænien skulle have en ny sygeplejerskeuddannelse på bachelorniveau og i universitetsregi. Den rumænske sygeplejerskeorganisation, embedsmændene og politikerne i hovedstaden Bukarest og ikke mindst kollegerne i universitetsverdenen, som er meget mandsdomineret - alle skulle de overbevises om, at den kvindelige pædiater og hendes ligesindede ville sygeplejen det bedste.

Nu er instituttet en realitet, og de første studerende er indskrevet på den treårige bacheloruddannelse til ”assistente medicale.”

Hun peger på, at den nye uddannelse imødekommer et savn hos de rumænske sygeplejersker, der længe har ønsket sig en karrierevej inden for sygeplejen. Selv er hun ikke i tvivl om, at uddannelsen vil medvirke til bedre status og bedre aflønning af sygeplejerskerne, der i dag spises af med en grundløn på omkring 1.000 kr. om måneden. Det er lavt, selv i Rumænien. Men heller ikke lægerne bliver forgyldte, selv om de får det dobbelte.

Instituttet eller Universitetscenteret for Sygeplejeudvikling i Rumænien (CUDANR), holder til i Sibius gamle militærhospital, hvor man deler undervisningsfaciliteter med de lægestuderende, men har egen administration med bibliotek og edb-adgang. Det sidste er et sikkert trækplaster for de studerende, for her har de mulighed for at læse deres e-mails. Og når det nye lægevidenskabelige fakultet, der for tiden er under opførelse ved regionssygehuset, står færdigt, får sygeplejeinstituttet sin naturlige plads her - i akademisk regi og tæt på praksis.