Behov for hyppige pauser

"Findes der tortur i Danmark?"

"Hvordan kan nogen mennesker behandle andre mennesker på en sådan måde?"

"Den grundlæggende tillid må da helt forsvinde."

"Jeg går altså ikke, fordi undervisningen er kedelig. Jeg kan bare ikke holde ud at høre om dette emne."

"Hvordan er det overhovedet muligt at stille spørgsmålet, om patienterne har været udsat for tortur?"

Studerende reagerer meget forskelligt på den undervisning om tortur, der tilbydes på stort set alle landets sygeplejeskoler. Sygeplejeskolerne har forpligtet sig til at undervise om den torturramte patient og dennes familie som en konsekvens af FNs kon­vention af 1984 om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf (1) (se boks).

Ud af en befolkning på 5.411.405 (januar 2005) er der 452.095 udlændinge i Danmark, hvilket svarer til 8,4 pct. Størsteparten af udlændingene kommer fra tredjeverdenslande som Tyrkiet, Irak, Libanon, Somalia, Paki­stan og det tidligere Jugoslavien (2), hvoraf mange kommer som flygtninge med forfølgelse, trusler, familiesplittelser, tab og tortur bag sig. Det er disse mennesker, sygeplejersker skal ru­stes til at møde.

Det er vanskeligt at svare præcist på, hvor mange torturoverlevere der er i Danmark, da der er megen tavshed og tabu forbundet hermed. I 1994 fandt Montgomery og Foldspang, at blandt flygtninge fra Mellemøsten, som søgte asyl i Danmark, havde 55 pct. af mæn­dene og 12 pct. af kvinderne været udsat for tortur (3).

I mødet mellem patienter med fremmed kulturbaggrund og sundhedspersonalet er der risiko for misforståelser, fejltolkninger og fordomme, der kan have konsekvenser for pleje og behandling. Har patienten været udsat for tortur, kompliceres sygeplejen yderligere. Sygeplejersken må kende symptomerne for at kunne identificere problemet og bryde tavsheden, når de møder et torturoffer (4). Det er derfor naturligt allerede under uddannelsen at udbrede kend­skabet til tortur for at skabe større forståelse for patienten og dennes re­aktioner i mødet med sundhedsvæsnet.

Kendskab til tortur og rehabilitering

Som undervisere på Vendsyssel Sygeplejeskole og Frederiksborg Amts Sygeplejeskole har vi igennem godt 10 år undervist i tortur­området.

På Vendsyssel Sygeplejeskole ligger undervisningen på femte semester som en del af et fire uger langt kulturmodul. Modulet indeholder sociologi og religion, der relateres til sygeplejefaget, og afsluttes med et obligatorisk seminar, hvor de stude­rende i en uge arbejder med en selvvalgt sygeplejemæssig pro­blem­stilling i forbindelse med kultur, tortur og etnicitet.

Undervisning om den torturramte familie strækker sig over fire lektioner samlet på en dag. Formålet med undervisningen er, at den studerende:

• får kendskab til tortur og torturens følgetilstande og bliver i stand til at identificere torturoverlevere og forebygge reaktivering af torturoplevelser
• får kendskab til rehabiliteringsmuligheder af den torturramte og dennes familie.

På Frederiksborg Amts Sygeplejeskole ligger undervisningen på tredje semester, hvor temaet er sygepleje i forhold til sundheds­fremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Undervisningen om tortur strækker sig også over fire lek­tio­ner og har som formål, at den stu­derende får kendskab til særlige sygeplejefaglige problem­stillinger i forhold til torturramte patienter.

Informativ undervisning

Begge sygeplejeskoler vægter internationale, juridiske og samfundsmæs­sige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med tortur, her­under menneskerettigheder, konventioner og den internationale sygeplejerskeorganisation ICNs materiale. Der udleveres læseplan, pensum og forslag til sup­plerende litteratur på forhånd.

Omdrejningspunkterne er:

• tortur i et historisk perspektiv
• torturens udbredelse og formål
• hvem er de udsatte?
• torturmetoder - herunder billedmateriale
• torturens følgetilstande
• familiens situation - herunder forældreevne og børns traumer
• følsomme situationer i sygeplejen samt etiske aspekter
• angst og berøringsangst
• rehabiliteringsmuligheder i Danmark
• bødler.

Undervisningen er hovedsagelig af infor­mativ karakter, men vi vægter enkelte områder ud fra studerendes ønsker og behov, da de stude­rende er interesserede i at diskutere etiske og samfundsmæssige for­hold, knyttet til tortur.

Det har været en succes at lade de studerende arbejde med en konkret case inden undervisningens start og igen umiddelbart efter undervisningen. Herved tydeliggøres de studerendes kendskab

Side 42

 til den torturramtes situation før og efter undervisningen. Det er opløftende både for studerende og underviser at erfare, at de studerende tilegner sig viden, der sætter dem i stand til at finde løsninger på konkrete problemstillinger. Denne undervisningsform er dog ofte tidskrævende og ikke altid realistisk at gennemføre.

En del filmmateriale beskriver den van­skelige hverdag som flygtning og torturoverlever, samt hvilke problemstillinger der kan opstå i mødet med sundhedsvæsenet. Selv ganske korte klip giver de studerende udbytte, og de er efter det meget intense korte undervisningsforløb i stand til at reflektere sig frem til en hensigtsmæssig sygepleje.

Højt fremmøde og stor interesse for emnet

På Vendsyssel Sygeplejeskole er der ikke mødepligt til lek­tio­nerne, men fremmødet er højt, og interessen for emnet er stor. På Sygeplejeskolen i Frederiksborg Amt er der indført 75 pct. obligatorisk fremmøde for alle fag, men interessen og fremmødet har altid været meget stort.

Både før og efter undervisningen er der som regel flere stude­rende, der opsøger underviseren med henblik på uddybning af områder. Nogle søger vejledning om litteratur, nogle har oplevelser og erfaringer med torturramte. Andre er usikre på, om de tør deltage i undervisningen pga. emnets ubehagelige karakter.

Det er nødvendigt at være opmærksom på studerende med en anden kulturbaggrund end dansk. En del af dem har flygtningebaggrund og kan blive voldsomt berørt af emnet. Vi har erfaret, at det ofte er nyttigt at være konfronterende i forhold til disse studerende, så de får lejlighed til at reflektere over baggrunden for deres reaktioner. Det er muligt at henvise til skolens studievejleder og psykolog.

Allerede ved undervisningens start er der en speciel atmosfære. Mange studerende virker stille, spændte og lidt nervøse. Nogle studerende udtrykker, at de er sarte i forhold til emnet, der allerede under forberedelse til lektionerne har berørt dem følelsesmæssigt.

Underviserne må tage de studerendes forbehold alvorligt. Nogle studerende kan blive utilpasse ved at høre om tortur eller se billeder. Det kan derfor være nødvendigt at diskutere, om og hvorfor det er nødvendigt at vise billeder af forskellige former for tortur. Billedmaterialet kan fremme nogle studerendes forståelse for, hvilke følgevirkninger de skal være opmærksomme på. For andre er det ikke afgørende at se billeder.

Der er som regel behov for hyppige pauser. Nogle studerende har behov for at komme lidt bort fra emnet, mens andre ønsker at diskutere i mindre grupper. Enkelte studerende forlader undervisningen. Også her er det vigtigt, at underviserne får fat i den enkelte og samler op på oplevelserne.  

For få lektioner

Det generelle billede er, at studerende har fået helt nye aspekter på tortur og får udvidet deres forståelse for den fremmede og dennes reaktioner i mødet med sundhedsvæsenet. Til gengæld undrer de studerende sig over, at tortur og dens følger ikke er mere kendt i klinisk praksis, når det er indgået som fast element i uddannelsen i de sidste 10 år.

Der er en massiv tilkendegivelse af, at der er for få lektioner. Det viser også, at det ikke er realistisk at nå målet i løbet af de få timer.

De studerende på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole evaluerer, at det er væsentligt og nyttigt at have viden om den torturramte familie, inden de i fjerde semester kommer på de psykiatriske afsnit og på børneafdelingen, hvor de møder mange af disse patienter. Dette har Vendsyssel Sygeplejeskole ikke prioriteret, idet man her prioriterer et samlet forløb omkring den fremmede i det danske sundhedsvæsen.

Side 43

Interessen for emnet afspejler sig i, at en del studerende vælger at skrive om tortur, enten i for­bin­delse med anden eksterne prøve eller i forbindelse med bachelo­rprojektet.

Mange nye udfordringer

I forbindelse med samarbejde med andre mellemlange videre­gående uddannelser i regionale Centre for Vide­regående Uddannelser (CVU'er) ser vi mange udfordringer knyttet til undervisningen om tortur.

For det første er der stadig ringe kendskab til tortur i den kliniske undervisning på trods af, at der er under­vist på sygeplejerskeuddannelsen i en årrække. Vi mener derfor, at det er nødvendigt at fortsætte undervisningen og evt. udbyde kurser til det uddannede personale både i primær og sekundær sektor for ad den vej at udbrede kendskabet til tortur.

For det andet ser vi en udfordring i at kunne indgå i et tværfag­ligt samarbejde i CVU-regi, hvor undervisningen kan rettes til alle studerende på de mellemlange videregående sundheds­uddannel­ser. Det er en oplagt mulighed at un­dervise i et større forum, som med tiden kan øge samarbejdet, når de for­skellige faggrupper mødes i klinisk praksis.

For det tredje ser vi en udfordring i til stadighed at fastholde de studerendes interesse for området i fremtiden. Det har vist sig, at flere skoler som noget nyt og i strid med konventionerne har placeret undervisningen om tortur som valgfrit fag i slutningen af uddannelsen, så den skal konkurrere med andre valgfag. Det vil kræve endnu større engagement, opfindsomhed og profilering på området. Det nære samarbejde med Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT), herunder RCTs Dokumenta­tions­center, må fortsætte. Endelig er det nødven­digt at gøre området synligt på den enkelte skoles hjemmeside og i bibliote­kets databaser.

Man skal også være opmærksom på, at der også i fremtiden skal være undervisere, der er parate til at overtage un­der­visningen om den torturramte familie. På flere skoler vare­tager blot en enkelt underviser undervisningen - og har gjort det i en årrække. Hensigten med det tætte samarbejde mellem den enkelte skole og RCT bliver hermed sårbart. For at undgå at en skole pludselig står uden underviser, der har gennemført kur­serne på RCT, mener vi, der bør være mindst to under­visere med kundskaber inden for torturområdet på hver syge­plejeskole.

Annemarie Dalsgaard er ansat på Vendsyssel Sygeplejeskole i Hjørring.
Kirsten Behrmann var ansat på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød  indtil den 1. april 2005.

Litteratur

1. Forenede Nationer. Konvention mod tortur og anden gru­som, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; 1984. In: Larsen L, Fledelius H, Gammel­gaard J (red.). Menneskerettigheder: en tekstsamling. København: Det Dan­ske Center for Menneskerettigheder; 1988. p.229-38.
2. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration. År­bog om udlændinge i Danmark 2005 - Status og ud­vikling. København: Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration; 2004.
3. Montgomery E, Foldspang A. Criterion-Related Va­lid­ity of Screening for Exposure to Torture. Dan Med Bull. 1994;(5)41:588-91.
4. Holm G. Rehabilitering. Torturskader og deres behandling. Sygeplejersken. 1998;(25):21-3.