Dilemma: En fejespån i tasken

Illustration: Bodil Molich

Kamma er op i årene, hun har haft psoriasis i snart 15 år, og sygdommen har kostet både på den ene og den anden måde. Det finder hjemmesygeplejersken ud af, da hun begynder at komme på Spurvevej for at hjælpe med indsmøringen, mens Kamma får genoptræning, fordi hun brækkede hoften ved at falde på et glat fortov uden for supermarkedet.

Kamma fortæller, at både hende og mandens venner og senere hendes veninder forsvandt, da hun fik sygdommen. "De troede, det smittede, og jeg synes heller ikke selv, det er lækkert, når sygdommen er i udbrud," forklarer Kamma.

Hun dækker så meget af kroppen til, som hun kan, så folk ikke skal få ondt af hende. "Men når det er værst, har jeg virkelig smerter, når jeg har siddet ned i lang tid," siger hun. "Huden strammer så frygteligt."

 Men det mest belastende er datteren, mener Kamma. Datteren kan ikke holde ud, at Kamma skæller så meget. Manden har prøvet at tale med datteren, men det hjælper ikke.  "Så nu har jeg altid en fejespån med mig, når jeg besøger hende, fortæller Kamma. "Så kan jeg selv rydde op efter mig."

Hjemmesygeplejersken synes, det er en forfærdelig historie, og hun tænker på, om hun dog ikke kan gøre noget, så besøgene hos datteren bliver mere afslappede.

Har du et råd til hjemmesygeplejersken?

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 25 2005

Stærkt gjort

Kamma gør noget meget klogt, og jeg ville ønske, sygeplejersken kunne klappe af hende. Det ville jeg have gjort. Det er rigtig flot, at Kamma gør noget så sundt som fysisk at fjerne årsagen til sin datters ubehag. Og det er stærkt gjort!

Måske en dag hun og datteren kan få sig et herligt grin over fejespånen - og måske ikke - men indtil da vil jeg ønske for hende, at hun må møde en sygeplejerske, der støtter hendes fremragende initiativ og samtidig er i stand til at le og græde med hende over den situation, der tilsyneladende kun kan ændres, ved at datteren ændrer sig. Og som vi jo heldigvis alle ved, kan vi ikke ændre på andre - kun på vores egen opfattelse af situationer.

Lone Hermansen, Silkeborg.

Kom på besøg

Måske er Kamma ikke optimalt behandlet for sin psoriasis. Behandlingen bør først og fremmest sigte på, at Kamma får færre smerter, generelt føler sig bedre tilpas, og også har lyst til at omgås andre mennesker socialt.

Når Kammas datter opfører sig, som det er beskrevet, kan det være, fordi hun ikke er ordentligt informeret om moderens sygdom.

Mit forslag er, at Kamma inviterer sin datter til at komme på besøg på et tidspunkt, hvor hjemmesygeplejersken også kommer. Så kan de tre få sig en god snak om sygdom, behandling, hensyntagen og socialt samvær.

Direkte kommunikation er nu engang den korteste og klareste vej til mellemmenneskelig forståelse.

Kirsa Ahlebæk, rektor på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, medlem af Sygeplejeetisk Råd.