Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjælp på vej til børn af alkoholikere

Tabu. Professionelle inden for bl.a. sundhedssystemet har svært ved at tage den nødvendige samtale med forældre, hvis de er bekymrede for, at et barn lider under en eller begge forældres alkoholmisbrug. Et nationalt projekt skal over fire år uddanne frontpersonale til at bryde tabu og sikre hjælp til børnene.

Sygeplejersken 2005 nr. 25, s. 10

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

SY-2005_25_10-1-forebyggelseFoto: Søren Svendsen 

Sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, socialrådgivere og alkoholbehandlere skal blive bedre til at arbejde sammen om at opspore og hjælpe børn i familier med alkoholproblemer.

Det handler først og fremmest om at bryde tabu og spørge til børnene, når man står over for en forælder med et alkoholproblem. Sundhedsstyrelsen har søsat et nationalt projekt, der i løbet af fire år skal implementere nye arbejdsmetoder i alle landets amter og kommuner.

Midlet er kompetenceudvikling og øget samarbejde af frontpersonalet på tværs af sektorerne. 28 børnefamiliesagkyndige er blevet ansat til bl.a. at stå for undervisningen.

"Det er svært at tale om alkoholvaner, og det kræver kompetenceudvikling, så den enkelte medarbejder griber det hensigtsmæssigt an med respekt for forældrene frem for fordømmelse.

Forældre vil det bedste for deres børn, og vi skal tale med dem om, på hvilken måde alkoholen virker på deres forældreevne," siger sygeplejerske og koordinator i Sundhedsstyrelsen Kirsten Mundt.

Hun mener, at der generelt på landsplan er ved at ske et paradigmeskift, fra at alkoholproblemer bliver opfattet individorienteret, til at de bliver opfattet familieorienteret.  "Der er meget fokus på, hvad et for stort forbrug af alkohol gør ved den voksne, hvordan det påvirker forældreevnen," siger Kirsten Mundt. 

Husk børnene

Sundhedsstyrelsens projekt er videreudviklet ud fra et modelprojekt, der foregik i Fyns Amt fra 2000-2002.

Når en borger i Fyns Amt henvender sig for at få hjælp til et alkoholproblem, er det nu fast procedure, at de professionelle alkoholbehandlere har borgerens børn i baghovedet, når de stiller spørgsmål. Inden projektet gik i gang, viste det sig, at nogle alkoholbehandlere afholdt sig fra at spørge til børn i familierne af frygt for, at den voksne ville bakke ud af behandlingen. 

Hvornår er der tale om et alkoholproblem?


Der eksisterer et alkoholproblem, når:

  • brugen af alkohol har en forstyrrende indvirkning på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.
  • de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens alkoholproblem.

Kilde: Sundhedsstyrelsens projekt bruger en definition udviklet af Frid A. Hansen, Borgestadklinikken, Norge.

"Projektet har tværtimod vist, at forældre gerne vil tale om deres børns behov," siger børnefamiliesagkyndig i Fyns Amt Gitte Thygesen.

Hver tredje fynske kommune udpegede i 2000 alkoholproblemer i familierne som det største sundhedsproblem inden for familieområdet. Det blev baggrunden for, at Fyns Amt udviklede modelprojektet, der er ved at blive implementeret i hele amtet og nu også i hele landet.

Gitte Thygesen mener, at det kræver mod at tage hul på de tabubelagte alkoholproblemer. "Man skal beslutte sig for at gøre noget ved det. Det bør være en ledelsesbeslutning og en politisk beslutning i kommunerne. Jo højere oppe beslutningen bliver taget, jo bedre kan frontpersonalet arbejde med problemerne, fordi det bliver legalt at tale om dem," mener hun.

Modelprojektet fra Fyns Amt er en kvalitetssikringsmodel med en konkret struktur for, hvordan og hvornår frontpersonalet skal spørge til, om et barn er i klemme pga. forældrenes drikkevaner. Personalet bliver undervist i nyeste faglige viden om alkoholproblemer og om, hvilke signaler man skal være opmærksom på i forhold til at opspore børn og voksne med problemer.

Én i hver klasse

5 pct. af alle børn og unge, dvs. mere end én i hver klasse, eller 60.000 på landsplan, lever i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt på sygehuset pga. en somatisk lidelse forårsaget af alkohol. Mindre end hver fjerde kommune og knap halvdelen af amterne har støttetilbud til børnene ifølge en kortlægning af indsatsen foretaget af Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte i 2005.

I de fleste fynske kommuner er der i dag støttetilbud til børn, som lever i familier med et overforbrug af alkohol.

Støttetilbuddene er forskellige fra kommune til kommune. Mange har tilbud om samtalegrupper for børn og unge. I Egebjerg Kommune underviser sundhedsplejersker alle elever i fjerde klasse om alkohol og om, hvordan det er at være barn i en misbrugsfamilie, samt hvor man kan få hjælp. Hvert tiende barn har fortalt, at de har et familiemedlem, der har et overforbrug af alkohol.  

60.000 udsatte børn

5 pct. af alle børn og unge, dvs. mere end én i hver klasse, eller 60.000 på landsplan, lever i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt på sygehuset pga. en somatisk lidelse forårsaget af alkohol.

Erfaringen fra Egebjerg Kommune er, at sundhedsplejerskernes opmærksomhed på problemet har stor betydning for, hvor mange børn der henvender sig til støttegrupperne.

Materialet fra Modelprojekt Børn i misbrugsfamilier fra Fyns Amt og Sundhedsstyrelsens projekt "Støtte til børn i familier med alkoholproblemer" kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside