Dilemma: Uhensigtmæssig smertebehandling

Illustration: Bodil Molich

Karoline på 30 år flyttede i maj til vores sygeplejedistrikt. Hun har for flere år siden været indlagt med åbent kraniebrud efter et trafikuheld. Efterfølgende har hun været indlagt et par gange med infektion i hjernen.

Karoline klager meget over voldsom hovedpine og går til kontrol på neurokirurgisk afdeling. Ordinationen herfra lyder: ”inj. nicomorphin p.n. indtil anden behandling kan iværksættes.” Karoline får som supplement anden smertestillende medicin, som hun selv administrerer.

Karoline ringer ofte og vil have flere injektioner. Hjemmesygeplejersken kontakter læge/vagtlæge og får grønt lys til at give mere nicomorphin.

Af og til ser vi Karoline køre bil umiddelbart efter injektionerne, og vi taler med hende om det uheldige i dette.
I forbindelse med vagtlægebesøg finder man ud af, at der er uoverensstemmelse med den udleverede og den injicerede mængde nicomorphin, og Karoline fortæller spontant, at medicinen er blevet stjålet. Det resulterer i, at den lægges i en aflåst boks. Derefter forsvinder uoverensstemmelserne.

Hjemmesygeplejerskerne har gennem tre måneder flere gange haft kontakt til egen læge pga. frustrationer over den uhensigtsmæssige smertebehandling. Lægens svar er altid det samme: “Jeg afventer svar fra neurokirurgerne.”

Har vi som hjemmesygeplejersker et medansvar for, at Karoline bliver narkoman? Hvordan håndterer vi situationen fremover? Kan vi som hjemmesygeplejersker sige fra overfor opgaven?

Anette Nielsen og Jette Winther er hjemmesygeplejersker i Rougsø kommune.

Kommentarer i sygeplejersken nr. 1 2006

Flere hjemmesygeplejersker er frustrerede over, at Karoline, som er 30 år og offer for et trafikuheld, får en uhensigtsmæssig smertebehandling. Desuden oplever de, at hun ofte kører bil efter at have fået smertestillende injektioner.

Vi har et medansvar

Ja, jeg synes i høj grad, at vi har et medansvar over for Karoline. Det er os, der kan have overblikket og "se, hvad vej det går."

Som ortopædkirurgisk sygeplejerske og tidligere hjemmesygeplejerske har jeg mødt lignende situation ved genindlæggelse af patient.Den ordinerede smertebehandling ved indlæggelsen slår ofte ikke til, og vi begynder at give p.n.-medicin osv.

For nylig havde jeg en ung lærling, som fik en halv finger amputeret samt beskadiget flere fingre ved en rundsav. Han bad ofte om mere smertestillende og helst som injektion, for det hjalp hurtigst. Han kunne også mærke suset! I forældrenes nærvær oplyste jeg dem alle tre om, at dette her kunne føre til noget uheldigt! Heldigvis kom han sig inden udskrivningen og fik den korrekte smertebehandling samt nedtrapningsskema med hjem.

Lene Gottlieb Christensen, ortopædkirurgisk sygeplejerske, Sygehus Vendsyssel, Hjørring.

Brug for afvænning

Mit bud på den komplicerede situation er følgende brev:

Kære behandlende overlæge
Kopi til embedslægen

Vi henvender os til dig vedrørende en behandling, som er iværksat i jeres regi. Vi kommer som hjemmesygeplejersker hos NN, som er blevet behandlet af jer efter et trafikuheld, hvorefter hun har været indlagt med infektioner i hjernen nogle gange. NN har hovedpine efter dette. Sidste ordination fra neurokirurgisk afdeling vedrørende smerter er:

"Inj. nicomorphin indtil anden behandling kan iværksættes," og dette har nu været effektueret af hjemmesygeplejen et stykke tid.

Dette har resulteret i et problem for patienten, som nu er tilvænnet stoffet uden at have den ønskede effekt af det. Som sygeplejersker står vi i det etiske dilemma, at vi medvirker til at påføre denne patient et behandlingsinduceret morfinmisbrug, men vi kan ikke få ændret ordinationen, fordi den praktiserende læge ikke ønsker at blande sig i behandlingen, så længe han afventer svar fra jer.

Vi beder jer venligst indkalde patienten og iværksætte en relevant smertebehandling. Alternativt bedes I afslutte patienten med epikrise til egen læge, så denne kan overtage behandlingsansvaret.

Venlig hilsen

Hjemmesygeplejerskerne

Desværre er problemet nok ikke løst så let, idet Karoline formodentlig har fået et problem og hermed har brug for kyndig smertebehandling/afvænning, og netop derfor foreslår jeg kopi til embedslægen.

Liv Frich, forskningssygeplejerske, Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet.