Anlæggelse og pleje af perifere venekatetre

Perifere venekatetre er den mest brugte intravenøse adgang. Den mest almindelige komplikation forbundet med brugen af perifere venekatetre er flebitis, inflammation af en vene. Flebitis er ofte resultatet af en kemisk (lokal irritation på grund af medicin), mekanisk (dårlig fiksation) eller infektiøs reaktion.

Det er en smertefuld tilstand for patienten og kan beskadige den berørte vene, måske for bestandigt. Ofte vil flebitis medføre endnu en venepunktur og kan forlænge patientens hospitalsophold, idet bakteriel flebitis øger risikoen for bakteriæmier (1).

En multicenterundersøgelse fra 1983 viser, at der var syv gange flere bakteriæmier hos patienter med drop i den perifere vene end hos patienter, der ikke behøvede intravenøs infusion (2). 

Infektionshygiejniske forholdsregler som håndhygiejne og aseptisk teknik ved kateteranlæggelse, pleje mv. er alle vigtige faktorer i forebyggelsen af komplikationer og infektioner relateret til brug af perifere venekatetre. 

Håndhygiejne

Formålet med hånddesinfektion og håndvask er at forhindre smitteoverførsel via personalets hænder. Ved hygiejnisk hånddesinfektion indgnides et egnet desinfektionsmiddel på tørre hænder og håndled uden samtidig vask med vand. Ved almindelig håndvask vaskes hænder og håndled med vand og sæbe/vaskecreme uden brug af kemiske desinfektionsmidler (3).

Undersøgelser viser, at alkoholbaserede produkter er mere effektive end vand og sæbe i forbindelse med håndhygiejne (4). Desuden er alkoholbaserede desinfektionsmidler mere skånsomme over for huden end håndvask med sæbe og vand. Hygiejnisk hånddesinfektion eller almindelig håndvask foretages inden kateteranlæggelse og før skift eller manipulation af forbinding, infusionsvæsker, infusionssæt og tilkoblinger (5).  

Katetrets placering

Når perifere venekatetre anlægges, bør femorale områder og områder med sår, eksem mv. undgås på grund af en øget kolonisation med mikroorganismer. Hos voksne er der mindst risiko for flebitis ved at anlægge et perifert kateter i patientens hånd og størst risiko ved anlæggelse i underekstremiteterne (5).  

Hårfjernelse

Hvis hårfjernelse er nødvendig forud for anlæggelse af perifere venekatetre, anvendes klipper, saks eller depileringscreme. Rasering af indstiksstedet må ikke finde sted, da det skader huden og dermed øger risikoen for infektion (6). 

Desinfektion af huden

Den hyppigste infektionskilde er patientens hudflora. Derfor kan risikoen for indføring af bakterier i det modtagelige sterile væv i underhud, muskel og blodbane reduceres ved at desinficere patientens hud inden anlæggelse af et perifert venekateter. Til huddesinfektion anvendes et desinfektionsmiddel med effekt over for både bakterier og svampe for effektivt at nedsætte kolonisationen omkring indstiksstedet. Det anbefales at anvende et spritholdigt desinfektionsmiddel tilsat klorhexidin til desinfektion af huden

Side 29

omkring indstiksstedet. Desinfektionsmidlet påføres to gange på indstiksstedet. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før venepunktur for at opnå en optimal effekt (3). Indstiksstedet må ikke berøres, dvs. venen må ikke palperes efter huddesinfektion, medmindre der anvendes sterile, medicinske engangshandsker.

Når katetret er placeret, skal hudens mikroflora holdes reduceret omkring katetret. Dette sker bedst ved, at huden omkring indstiksstedet desinficeres ved skift af forbinding. Da desinfektionsmidlet skal have tid til at udøve bakteriedrabet, skal der være et par minutters tørretid, før forbindingen anlægges (5).

Forbinding

Til at dække indstiksstedet og fiksere katetret anvendes en steril forbinding. Forbindingen skal ligge så fast, at katetret hindres i at bevæge sig frem og tilbage, idet mikroorganismer ellers kan bevæge sig subkutant. Dårligt adhærerende forbindinger kan være årsag til infektion, idet de tillader mikroorganismer at nå indstiksstedet. Der må ikke ophobes væske under forbindingen, da fugt er et godt vækstmiljø for mikroorganismer. Ved perifere venekatetre anbefales, at forbindingen skiftes ved behov, dvs. når forbindingen er fugtig, løs eller forurenet (5).

Skift af kateter

Det anbefales, at det perifere venekateter skiftes hvert tredje døgn, idet forekomsten af tromboflebitis og bakteriel kolonisation af katetret øges, når katetret ikke skiftes med passende intervaller (5).

Skift af infusionssæt

Det er vist, at infektionsrisikoen ikke øges ved skift af infusionssæt og tilkoblinger hvert tredje døgn, dvs. samtidig med at katetret skiftes. Ved hyppigere skift øges risikoen for at forurene studser, tilkoblinger mv. i forbindelse med skifteproceduren. Ved tegn på kateterrelateret infektion fjernes infusionssæt og tilkoblinger samtidig med katetret (5). Infusionssæt og tilkoblinger, der frakobles systemet, kasseres.

Infusionsvæsker

Tilsætning af lægemidler til infusionsvæsker på afdelingerne skal foregå under aseptiske forhold og umiddelbart før anvendelse. Det sikreste er dog, at tilberedningen foregår på sygehusapotek (5).

Infusionsvæsker må hænge op til 24 timer. Det samme gælder for infusionsvæsker, der er tilsat lægemidler under aseptiske forhold på sengeafdelinger. Kortere holdbarhedsangivelser på pakning skal dog altid følges (5). 

Forud for indgift af lægemidler og opsætning af infusionsblandinger Side 30

skal injektionsporten desinficeres udvendig med et egnet desinfektionsmiddel. Efter indgift af medicin desinficeres injektionsporten igen udvendig, og der sættes ny steril prop på injektionsporten (5). 

Skorsten
Skorsten på det perifere venekateter udgør en infektionsrisiko, hvis proppen ikke forbliver lukket mellem hver medicinadministration. Det er derfor vigtigt, at studsen før og efter indgift af lægemiddel desinficeres udvendig med et egnet desinfektionsmiddel, og at proppen forbliver lukket mellem hver administration af lægemiddel.  

Infusionsfiltre

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at et infusionsfilter kan forebygge infektioner forbundet med intravenøs infusion og intravenøse katetre. Filtre hindrer bakteriers adgang til blodet gennem indersiden af katetret. Derimod hindrer et filter ikke bakteriers muligheder for at få adgang til katetrets yderside, og det hindrer heller ikke bakteriers indtrængen via indstiksstedet, der er den hyppigste indgangsport for kateterrelateret infektion (5).  

Retningslinjer for brug af perifere venekatetre

I Danmark findes der nationale retningslinjer for forebyggelse af kateterrelaterede infektioner fra Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne på Statens Serum Institut og en dansk infektionshygiejnisk standard fra Dansk Standard, der omhandler krav til brug af intravaskulære katetre (5,7). Anbefalingerne i de nationale retningslinjer er baseret på videnskabelig dokumentation eller god klinisk praksis, hvor videnskabelige undersøgelser ikke foreligger, ligesom alle krav i standarden er evidensbaserede (5,7). Med udgangspunkt i de nationale retningslinjer og den infektionshygiejniske standard har hygiejneorganisationerne rundt om på landets sygehuse udarbejdet lokalt tilpassede retningslinjer for brug af perifere venekatetre. Formålet med retningslinjerne er at forebygge, at patienterne får kateterrelaterede infektioner. 

Mette Christensen er sundhedsfaglig konsulent i H:S Direktionen og tidligere hygiejnesygeplejerske. 
Kirsten Kristoffersen er hygiejnesygeplejerske på klinisk mikrobiologisk speciale på H:S Hvidovre Hospital.  

Litteratur  

1. Macklin D. Phlebitis. Am J Nurs 2003; 103(2):55-60.
2. Nyström B, et al. Bacteriaemia in surgical patients with intravenous devices: A European multicentre incidence study. Can J Infect Control 1983; (4):338-49.
3. Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne. Råd og anvisninger. Desinfektion i Sundhedssektoren. København: Statens Serum Institut; 2004.
4. Girou E, Loyeau S, Legard P, Oppein F, Brun-Buisson C. Efficacy of handrubbing with alcohol based solution versus standard handwashing with antiseptic soap: randomised clinical trial. BMJ 2002;(325):362.
5. Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne. Råd og anvisninger. Infektionshygiejne ved brug af katetre - intravaskulære, epidurale og peritoneale. København: Statens Serum Institut; 1999.
6. Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne. Risikofaktor for kirurgiske sårinfektioner. Et litteraturstudie. København: Statens Serum Institut; 1995.
7. Dansk Standard. DS 2451-3 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre. København: Dansk Standard; 2001.