Sygehuse taber seniorerne

Sygehusene er klemt og trængt og har forrygende travlt. Derfor kan det være svært at indgå ordninger, hvor der skal tages hensyn til ældre medarbejdere. Modelfoto: Morten Nilsson

Danske hospitaler skal inden for de kommende år holde ekstraordinært mange afskedsreceptioner. Op mod hver tredje sygeplejerske er over 50 år, og de store efterkrigsårgange nærmer sig efterløns- eller pensionsalderen. Allerede i dag mangler der 1.100 sygeplejersker på landsplan, og manglen bliver endnu større de kommende år.

Alligevel gør de færreste sygehuse noget aktivt for at tilbyde ældre medarbejdere senioraftaler, der kunne gøre det mere attraktiv at fortsætte på for eksempel operationsgangen eller den medicinske sengeafdeling.

Det viser et rundspørge, som Sygeplejersken har foretaget blandt Dansk Sygeplejeråds 15 amtskredse og flere hospitaler. Tendensen bekræftes af en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Den viser, at kun 12 pct. af de sygeplejersker, der modtager efterløn, har været omfattet af en seniorordning, inden de forlod arbejdsmarkedet.

I dag vælger halvdelen af alle sygeplejersker mellem 60 og 64 år at gå på efterløn. Og selv om sygeplejerskerne er omfattet af en rammeaftale, som sikrer, at de i princippet kan gå ned i tid uden at få forringet deres pension, fra de er 52 år, så er det reelle antal seniorordninger begrænset.

"Vi ser ikke mange seniorordninger om året, og dem, vi ser, handler primært om aftrædelsesordninger. Selvom der er mangel på sygeplejersker, gør arbejdsgiverne ikke brug af muligheden for at fastholde medarbejdere," konstaterer forhandlingsleder Anne Hedin fra Dansk Sygeplejeråd.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd i Viborg Amt, Poul Engholm, fortæller, at seniorordninger er et af medlemmernes højest prioriterede ønsker forud for overenskomsten. "Vi har set nogle enkelte forsøg med seniorordninger, men det går trægt," siger Poul Engholm.

Helle Dirksen, der er formand for sygeplejerskerne i Vestsjællands Amt, vurderer ligefrem, at antallet af seniorordninger i amtet er faldende. "Sygehusene er klemt og trængt og har forrygende travlt. Derfor kan det være svært at indgå ordninger, hvor der skal tages hensyn til ældre medarbejdere," lyder det fra formanden for de vestsjællandske sygeplejersker. På Bornholm, hvor halvdelen af øens godt 400 sygeplejersker er over 50 år, er det til dato lykkedes at skaffe en enkelt sygeplejerske en senioraftale.

En stikprøve blandt hospitaler i hovedstadsområdet viser også, at der er stor forskel på, hvor meget der gøres for at holde på ældre sygeplejersker. På Gentofte Amtssygehus har 25 sygeplejersker fået bevilget en ekstra friuge betalt af en særlig seniorpulje, mens Hvidovre Hospital med 800 sygeplejersker kun har fire senioraftaler. 

For travlt til hensyn

På Fyn kan amtskredsen konstatere en svag stigning i antallet af senioraftaler. Men amtskredsformand Bo Smith vurderer, at travlheden på sygehusene spænder ben for udbredelsen af den slags aftaler. "I stedet for at betragte en ældre kollega som en ressource så betyder travlheden, at det bliver betragtet som en begrænsning at have en kollega ansat på særlige vilkår," siger Bo Smith.

Samme melding kommer fra Københavns amtskreds: "Vi har da flere gode eksempler på seniorordninger, men det vrimler ikke med dem. Et af de store problemer på sygehusene er vagterne. Hvis seniorerne skal have færre vagter, så får de øvrige medarbejdere flere. Det kan være et problem, at lydhørheden over for kollegaens behov bliver mindre i en presset hverdag," forklarer formanden for sygeplejerskerne i Københavns amtskreds, Vibeke Schaltz.

Århus viser vejen

Hvad der synes umuligt i Vestsjælland og på Bornholm, har til gengæld været årelang praksis i Århus Amt. Siden 1997 har amtet tilbudt alle ansatte over 60 år, at de kan gå ned i tid mod at beholde den fulde pension. Amtets egen undersøgelse viser, at over halvdelen af de 281 brugere af ordningen mener, at senioraftalen har forlænget deres arbejdsliv. I øjeblikket benytter 30 af amtets ældre sygeplejersker sig af tilbuddet om at gå på nedsat tid, samtidig med at de får indbetalt pension svarende til fuld tid af deres arbejdsgiver.

"Vores undersøgelse peger på, at seniorordninger er en effektiv måde at fastholde gode ældre medarbejdere på," fortæller konsulent Rene Buch Nielsen fra Århus Amt, der har stået for evalueringen af amtets seniorpuljeordning.

Kortsigtet politik

Både Ældre Sagen og flere forskere kritiserer sygehusene for at gøre alt for lidt for at fastholde de ældre medarbejdere.
"Det er en myte, at ældre holder op, fordi de gerne vil gå på golfbanen. De fleste vil gerne fortsætte, men det kræver, at der er et arbejdsmarked, som tager hensyn til seniorer," siger konsulent Mette Nørgaard fra Ældre Sagen. Organisationen har for nylig lavet en undersøgelse, som viser, at to tredjedele af lønmodtagerne over 55 år gerne vil fortsætte, til de er 62 år eller 65 år.

Ældreforskeren Jesper Wégens fra Gerontologisk Institut i København finder det kortsigtet, at en så stor offentlig arbejdsgiver som sygehusene ikke er mere optaget af at sørge for fremtidens arbejdskraft.

Hans forskning viser, at meget få ledere sætter spørgsmålstegn ved, at medarbejdere går på pension. Han efterlyser derfor en ny kultur på sygehusene, hvor de ældste medarbejdere betragtes som velkvalificerede og erfarne. "Allerede som 45-årig skal medarbejderen begynde at diskutere en karriereplan. Der er mange fordele ved at gøre status så tidligt, for på det tidspunkt er mulighederne stadig åbne," siger Jesper Wégens.

Professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus mener, at sygehusenes manglende fastholdelse af de ældre er udtryk for en fattig personalepolitik. "Hvis ledelsen på hospitalerne er kloge, kan de lige så godt begynde at indrette sig og være på forkant frem for at blive slæbt gennem problemer om nogle år på grund af mangel på personale," mener Steen Hildebrandt.

Personligt bryder professoren fra Århus sig ikke om begrebet seniorpolitik, fordi det antyder, at seniorerne er en helt særlig gruppe.

"Det handler derimod om, at hospitalerne ligesom andre virksomheder skal blive gode til at føre en individuel personalepolitik, som rummer både yngre og ældre. Den 38-årige sygeplejerske med tre børn har jo også brug for, at der bliver taget særlige hensyn," siger Steen Hildebrandt.

Halter bagefter

Formanden for Danske Regioner, amtsborgmester Bent Hansen (S), indrømmer, at sygehusenes seniorpolitik halter bagefter. Det hænger ifølge amtsborgmesteren fra Viborg sammen med, at det de fleste steder i landet stadig er relativt let at skaffe sygeplejersker.

"Men jeg tror, at der vil ske noget i løbet af de næste fem år, fordi mange sygeplejersker nærmer sig pensionen, samtidig med at der er så få unge i den anden ende," siger Bent Hansen. Han efterlyser nye måder at organisere sygehusenes arbejde på og mener, at spørgsmålet om seniorpolitik bør indgå i overenskomstforhandlingerne.

Bent Hansen erkender samtidig, at de pressede forhold på sygehusene er en af årsagerne til, at det kan være svært at holde på de ældre sygeplejersker.

"Når vi har et sundhedsvæsen, hvor efterspørgslen på ydelser hele tiden stiger, samtidig med at den økonomiske ramme fra finansministeren er stram, så lægger det et stort pres på de ansatte," lyder det fra Bent Hansen. Regionernes førstemand er dog ikke bleg for at indrømme, at det er spild, når erfarne sygeplejersker lægger kitlen for at gå på efterløn.

"Alle vil tjene, hvis vi kan beholde sygeplejerskerne bare to år mere."