To uger i mediestorm

Sygeplejerskerne på Fælledgården er blevet gjort ansvarlige for det, som nogle medier og politikere har kaldt skandaløse forhold. Selv tør de godt kalde plejehjemmet og arbejdspladsen for byens bedste. De står inde for, at beboerne får en forsvarlig pleje. Fra venstre områdeleder Else Grube, afdelingssygeplejerske Elsebeth Lind, souschef Carina Nimb og afdelingssygeplejerske Charlotte Andreasen. Foto: Poul Rasmussen

De gamles gøgerede. Ussel behandling. Væskende liggesår. Afføring på gulvet. Fyldte bleer i halve døgn. Eksempler på nogle af de stærke udsagn, der er blevet brugt i en sand mediestorm på plejehjemmet Fælledgården i København. Plejehjemmets sygeplejefaglige ledelsesgruppe er blevet draget til ansvar for det, der i formiddagsaviserne er blevet kaldt skandaløse forhold.

Det var et stærkt kritisk indslag om plejehjemmet i Søndagsmagasinet på DR 1 den 21. maj, der satte gang i kritikken. Optagelser med skjult kamera afslørede bl.a. personalets nedværdigende tone over for nogle af beboerne. Plejehjemmet var et par dage i forvejen blevet advaret om, at en tidligere ufaglært ansat igennem to måneder havde filmet. Den tidligere ansatte er journalist Marike Jensen fra produktionsselskabet Bastard Film.

"Det, vi er mest vrede over, er, at vores beboere bliver udstillet i tv-udsendelsen, uden de har givet deres tilsagn. Deres ansigter er sløret, men man kan genkende deres stemmer og detaljer fra deres private stuer. Hvor sjovt er det at få vist sin numse frem igen og igen på tv-spots, samtidig med at det bliver fortalt, at det er en ung spastiker? Beboerne er selvfølgelig utrygge ved, om der igen kommer én ind i deres private hjem og filmer," fortæller souschef på Fælledgården, Carina Nimb, to uger efter udsendelsen.

Ifølge Carina Nimb har pårørende og beboere sat en advokat til at vurdere de juridiske aspekter i, at en ansat optager med skjult kamera.

Dagen derpå

Dagen efter tv-udsendelsen blev beboere, pårørende og personale på plejehjemmet Fælledgården konfronteret med et bredt udsnit af den skrivende og elektroniske presse, som mødte op for bl.a. at intervi-ewe de ældre. Holdningen hos ledelsen var, at pressen kunne gå rundt og interviewe de ældre, som havde lyst og kræfter til at medvirke. Personalet blev instrueret i, hvordan de skulle håndtere pressen, men alle kunne udtale sig.

I de første dage efter tv-udsendelsen sad sygeplejeledelsen til langt ud på aftenen og samlede materiale ind til den uvildige advokatundersøgelse, der skal belyse, om der skal rejses sag mod nogle ansatte. De fire sygeplejersker erkender, at der i udsendelsen er to eksempler på nedsættende tone over for de ældre, og den opførsel tager de klart afstand fra.

"Den tone kan jeg ikke acceptere, det kan ikke undskyldes, men det kan forklares med afmagt. Man kan ikke se bort fra, at hjælperarbejdet er lavstatusarbejde for underbetalte, undertrykte kvinder. Jeg vil påstå, at man kan finde den slags alle vegne på sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Det er tegn på, at en ansat har været stresset, og jeg har det rigtig dårligt med, at det er det billede, der får lov at stå tilbage, for det er ikke den måde, vi normalt taler på," siger sygeplejerske og områdeleder, Else Grube.

Bestilt arbejde

Else Grube mener, at eksemplerne på nedsættende tone er revet ud af en sammenhæng, og at de i øvrigt er konstrueret af journalisten.

"Journalisten er bestilt til at gå ud og finde nogle eksempler. Hun skal løse sin opgave og tjene sine penge. Hun vælger at lave en scene ud af, at plejepersonalet hellere vil holde pause end at hjælpe en gammel dame på toilettet, men hvorfor hjælper hun hende ikke selv? Det er jo det, hun er ansat til. Nej, hun vælger at gå ind og spørge personalet midt i deres pause for at lave en scene," siger Else Grube.

Hun hentyder til, at det er en pårørende til en beboer på plejehjemmet, en psykiatrisk overlæge, som oprindeligt har henvendt sig til medierne med kritik af plejehjemmet.

"Jeg savner, at der er nogle fagpersoner, der forholder sig til kritikken. Men i forhold til eksemplet med den manglende hjælp til toiletbesøg, så drejer det sig om en dement beboer, som ikke kan huske, at hun lige har været på toilettet. En beboer, som har faste toilettider," siger Else Grube.

Ifølge de fire sygeplejersker har personalet på Fælledgården det dårligt med, at der har gået en spion rundt iblandt dem.

"Der er mange, der føler sig forrådt og udstillet. Hun var en utrolig god person, meget interesseret og god at tale med, og der er mange, der har åbnet sig for hende og betroet hende ting, og det har de det skidt med. I forbindelse med udsendelsen har vi et samarbejde med nogle krisepsykologer, som skal hjælpe personalet, og dem har vi haft god brug for," fortæller Carina Nimb. Hun kan ikke afvise, at den uvildige undersøgelse vil medføre påtaler til personalet.

Byens bedste

Fælledgårdens personale har selv i 2003 og 2005 gjort politikerne i Københavns Kommune opmærksomme på, at de økonomiske og personalemæssige ressourcer ikke hænger sammen med de kvalitetskrav, som bliver stillet.

"På tre år er der sparet 30 stillinger," siger afdelingssygeplejerske Charlotte Andreasen. "Kravet om, at vi skal dokumentere, bliver hele tiden større. Jo mere tid vi bruger på administration, jo mindre tid bliver der til plejen hos beboerne," siger Carina Nimb.

Fælledgårdens personale og ledelse har udviklet et såkaldt "Balance Score Card," der er en vision og mission for, hvordan de ældre kan få den bedste pleje, omsorg og aktiviteter til beboerne - ud fra de knappe ressourcer, der er til rådighed. Fælledgården vil i tråd med visionen gerne være kendt for at gå forrest med høj faglig standard, og i jobannoncer er plejehjemmet beskrevet som: "Byens bedste arbejdsplads med et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø."

"Det har vi selvfølgelig grinet lidt af, for vi havde netop en stillingsannonce i avisen, da udsendelsen kom. Vi var nødt til at ringe til ansøgerne og spørge, om de stadig var interesserede, men det var de heldigvis. Vi har faktisk fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra beboere, pårørende og tidligere ansatte. Blandt de ansatte er der et kolossalt godt sammenhold efter udsendelsen, for vi vil meget gerne vise et andet billede, men efter det her bliver det et langt, sejt træk," siger Carina Nimb.

I tv-udsendelsen bliver det hævdet, at journalisten blev sendt ud i arbejde uden introduktion, men ifølge sygeplejerskerne er der et fast introduktionsprogram til nyansatte. Journalisten fik først to dages introduktion, og derefter blev det vurderet, at hun skulle have yderligere to dage, før hun kunne indgå i vagt.

Faglig uvidenhed

Mange har taget afstand fra de forhold på Fælledgården, der blev vist i udsendelsen. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har bl.a. kritiseret, at beboere ligger med den samme ble i op til 14 timer, som det blev hævdet i tv-udsendelsen. Men den kritik mener sygeplejerskerne er endnu et eksempel på, at kritikken bunder i faglig uvidenhed.

"Vi har netop haft sygeplejefaglige og etiske diskussioner, om vi f.eks. skal vække beboerne for at skifte ble. Det er mennesker, der har stort behov for at få nogle få timers kvalitetssøvn, så de er friske om dagen. Bleerne er konstrueret, så de kan holde en hel nat," siger Carina Nimb.

Ifølge sygeplejerskerne har de beboere, der bruger ble, i hvert enkelt tilfælde fået en vurdering af, hvilken ble de skal bruge, og de er blevet spurgt, om de ønsker at blive vækket for at få den skiftet i løbet af natten. I det konkrete tilfælde, der nævnes i tv-udsendelsen, drejer det sig om en beboer, som selv vælger til og fra, om hun vil skiftes ved det natlige tilsyn kl. 5.

"Derfor kan det ske, at der går en hel nat, hvor hun har den samme ble på. Men skal vi imod beboerens vilje vække hende for at skifte hende? Det mener jeg ville være et overgreb," siger Charlotte Andreasen.

Bleen føles tør

Carina Nimb, der foruden at være souschef også er udviklings- og uddannelsessygeplejerske, fortæller, at hun i forbindelse med demonstrationer hos bleproducenten har eksperimenteret med at hælde et par liter vand i bleen og tage den på.

"Man kan ikke mærke, at den er våd. Moderne bleer føles tørre, selvom de er våde, det er bl.a. også derfor, det er så svært at vænne børn af med bleen," siger hun og nævner, at mange børn jo ligger med bleen i halve døgn, uden det af den grund vækker forargelse. Bleerne til voksne er tilsvarende større, og der er ifølge Carina Nimb ingen forskel.

"I udsendelsen ser man en beboer med liggesår, og det bliver bl.a. kædet sammen med brugen af bleer, men det er forkert. Man får liggesår af at sidde eller ligge, men ikke af at bruge bleer. I øvrigt er det liggesår ikke opstået her på plejehjemmet," siger Carina Nimb, og samstemmende med sine sygeplejerskekolleger hævder hun, at beboerne i udsendelsen ikke har liggesår, men at det er eksempler på rød og irriteret hud. Beboerne får vurderet deres risiko for at udvikle liggesår, og de enkelte afdelinger på plejehjemmet har et tæt samarbejde med husets diætist og en fysioterapeut med henblik på forebyggelse. I tilfælde af liggesår bliver der udarbejdet en behandlingsplan.

Sygeplejerskerne håber, at tv-udsendelsen trods alt kan gavne landets plejehjem generelt, fordi der bliver sat fokus på økonomi og ressourcer.

Men selvfølgelig er det ærgerligt, at det lige er os, der skal stå for skud," siger Charlotte Andreasen. "Politikerne har så travlt med at sige, at "det koster jo ikke noget at tale ordentligt," men de skal vide, at det ikke nytter noget at forlange kvalitet uden at betale mere for det. Det koster penge at tale ordentligt. Det er stress og pres i hverdagen, der fører til de uheldige talemåder og udtryk," siger Else Grube.