Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2006 nr. 19, s. 51-53

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Faktuel viden til eksaminator og censor

Britta Hørdam, Birthe Kamp Nielsen

Censorbogen

2. udgave
En teoretisk og praktisk vejledning for vejledere, eksaminatorer og censorer i de sundhedsfaglige professionsuddannelser
København: Gads Forlag 2006
133 sider, 165 kr.

SY-2006-19-51aAnden udgave af "Censorbogen" har, som første udgave af bogen, fokus på eksamination og censurering i de sundhedsvidenskabelige professionsuddannelser med udgangspunkt i

sygeplejerskeuddannelsen. Den opdaterede bog beskriver rammer og procedurer for både interne og eksterne prøver samt eksaminator/censors funktioner og roller, alt sammen med det formål at sikre den studerendes retssikkerhed i forbindelse med eksamen.

Anden udgave af "Censorbogen" er udvidet med ca. 30 sider eller fire kapitler i forhold til den første udgave fra 2002. De væsentligste forskelle på de to bøger er, at den nyeste udgave er opdateret med henvisninger til den nye eksamensbekendtgørelse, at væsentlige begrebsafklaringer i forhold til sygeplejerskeuddannelsen som en professionsbacheloruddannelse er beskrevet, og at 12-karakterskalen er omtalt. Den ny udgave af bogen er mere logisk opbygget, idet rækkefølgen i kapitlerne følger arbejdsprocessen i eksaminator/censors forberedelse af prøver/eksamener til deres eventuelle sagsbehandling af klage- og ankesager.

Bogen giver en kort og præcis indføring og fortolkning af væsentligt lovstof som eksamensbekendtgørelsen, karakterbekendtgørelsen, bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor og bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen, som er yderst relevant for vejledere, eksaminatorer og censorer i forbindelse med deres vejleder- og bedømmerfunktioner på de mellemlange videregående uddannelser. Desuden gives en meget kortfattet introduktion til vejledning i forbindelse med eksamen samt spørgeteknik i selve eksamenssituationen.Disse funktioner er relateret til eksamenssituationer, men kommende eksaminatorer og censorer må supplere deres viden på disse områder, hvilket forfatterne også gør opmærksom på.

Kapitel 12, som omhandler "Etik i forbindelse med eksamination og censurering," er udbygget i forhold til første udgave af "Censorbogen," men det kan undre, at der ikke er nogen, som har taget imod forfatternes opfordring til at udarbejde etiske retningslinjer for censurering.

Bogen lever fuldt op til sit formål om at præsentere faktuel viden og redskaber, som nye eksaminatorer/censorer har behov for i deres funktion på de mellemlange videregående uddannelser. Bogen har størst interesse for eksaminatorer og censorer i den kliniske og teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen, idet sygeplejerskeuddannelsen er gennemgående reference i bogen. Bogen er letlæselig, giver en særdeles god indføring i bedømmelsesfunktionerne i det danske uddannelsessystem, og den er logisk opbygget, men desværre er der del gentagelser. Bogens målgruppe er primært nye eksaminatorer og censorer.

Af Steen Hundborg, cand.cur., censorformand i Censorformandskabet. ved sygeplejerskeuddannelsen.

En norsk perle

Unni Ranheim

Tid for å leve - tid for å dø

Norge: Uranus Forlag 2006
203 sider
ca. 395 kr.

SY-2006-19-51b"Men tanken på døden er på mange måter spennende, og tanken er også knyttet opp mot det å ta farvel. Jeg tenker at jeg etterpå skal få det godt og slippe smerter," siger Klara. Kan tanken om døden ligefrem opleves spændende? Findes der en tid til at leve og en tid til at dø? Kan man være ven med døden og samtidigt elske livet? Hvordan kan man som professionel støtte den døende i en åben og direkte kommunikation?

Denne bog handler om vores forhold til døden og den døende. Den bygger på to timers intens samtale med et døende menneske. Det er i lyset af Klaras historie og udsagn, bogen er forfattet. Hendes historie er underbygget med mange citater fra forskellige bøger, der alle handler om døden. Klara, der er midt i 40'erne og snart skal dø, oplever at have en tid til at leve og en tid til at dø. Hun bliver ven med døden, og det sker bl.a. gennem samtaler med hendes mand og med sygeplejersken og præsten.

Klaras historie bliver ikke det vigtigste i bogen - det gør derimod de centrale temaer, som hun bringer for dagen. Det er eksistentielle temaer som håb, mening, åndelighed, angst, værdighed og forsoning. Det er koncentrerede og kloge ord, der her siges om emnerne. Ved at læse andres tanker om livet og døden kan vi blive klogere og forhåbentlig tryggere i vores møde med døden.

Bogen hjælper til refleksion og opfordrer til den gode samtale, som i bogen karakteriseres som den langsomme samtale, hvor tempoet bestemmes af den, samtalen handler om. Værdighed knyttes sammen med livskvalitet, og her understreges personalets ansvar for at vise patienten respekt gennem plejen. "For Klara var verdighet det å ikke føle seg - og ikke bli sett på - som en syk person. Hun var altid velkledd, der var rent og pent rundt henne. Hun ville ikke, at andre skulle oppleve henne som en råtten nedfallsfrukt." siger Geir Dl:Jrvik, Klaras mand.

Bogen er skrevet af en norsk journalist, der behersker sproget, og som besidder følsomhed og indlevelse i dette vanskelige emne. Lad ikke det norske sprog være en hindring for at gå i gang med denne perle. Forfatteren har læst mange bøger om emnet og taget de mest centrale sentenser frem, så hun hjælper en til at få kendskab til mange forskellige forfattere. En del af disse vil være kendte for sygeplejersker, f.eks. er der en del citater af Elisabeth Kiihler-Ross, men der er også citater fra bøger skrevet af pårørende, og bogen er rigt forsynet med illustrative digte og tegninger.

Det er en bog, som man kan vende tilbage til igen og igen for at suge de mange visdomsord til sig. "Tid for å leve - tid for å dø" omhandler eksistentielle temaer, men der gives også mange kontante råd til professionelle. Der er afsnit decideret for sygeplejersker, f.eks. et kapitel om mødet mellem patient og professionelle og et meget praktisk afsnit, der handler om berøring og fysisk velvære. Bogen handler først og fremmest om, hvordan man bliver ven med døden. Klarer vi det? Bogen levner ikke tvivl om, at lykkes det, vil det være lettere at elske livet.

Af Rita Nielsen, udviklingssygeplejerske, Sankt Lukas Hospice, Hellerup. 

En pædagogisk, klog og nødvendig bog

Vibeke Østergaard Steenfeldt

Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen - om åndelig omsorg

København: Gads Forlag 2006
139 sider
199 kr.

SY-2006-19-51cDet er sygeplejerskens ansvar at imødekomme patientens åndelige behov. Men hvordan gøres det i praksis? Har personalet den viden og indsigt i patienternes eksistentielle og religiøse behov, der skal til for at give den hjælp, den enkelte patient har brug for? Denne bog forsøger at svare på disse spørgsmål gennem tre hovedafsnit:

  • Det åndeligt lidende menneske
  • Åndelig omsorg - handlekraft og nærvær
  • Åndeligt velvære

Med udgangspunkt i de tre fokusområder gennemgår for­fatteren, hvordan det er at være patient med dertil hørende åndelige lidelser og behov, men også hvordan sygeplejersken kan sætte ind med åndelig omsorg gennem nærvær og handling.
Det er en pædagogisk bog. Det er tydeligt, at det er en pædagog (sygeplejelærer), der har skrevet den.
Hele bogen har en diskuterende form, der lægger op til en inddragelse af læseren. Det er næsten som at være i undervisningslokalet. Der gennemgås fine og gode teorier, som hele tiden kædes sammen med patienthistorier. Det gør bogen forståelig og let at læse. Den er skrevet for sygeplejestuderende, men henvender sig til alle, der arbejder med pleje og omsorg. Den er velegnet som oplæg til diskussioner og samtaler i en afdeling. Debatten kunne også føres her i Sygeplejersken.

Det er en klog bog. Der ligger megen viden bag: Pædagogisk og sygeplejefagligt, men også en indsigt i religion (navnlig kristendom) og filosofi. Det er befriende, at der tages fat på religiøse problemstillinger, også inden for andre religioner. Der er bl.a. eksempler fra den muslimske verden og fra Jehovas Vidner. Det beskrives, hvordan en muslimsk sygeplejerske klarer at yde åndelig omsorg over for plejehjemsbeboere ved at synge salmer og læse fra Bibelen, og under afsnittet om Jehovas Vidner diskuteres bl.a. spørgsmålet om blodtransfusion.

Det er en nødvendig bog: For mange sygeplejersker er det vanskeligt at varetage den åndelige omsorg. Der er mange faldgruber, f.eks. ved at hovedvægten lægges på de eksistentielle forhold, så de religiøse aspekter overses - og modsat, hvis fokus kun er religiøse aspekter, kan det ske, at patientens åndelige behov ikke tilgodeses. I denne bog er der en fin balance mellem det eksistentielle og det religiøse. Sygeplejerskens rolle og muligheder i den åndelige omsorg diskuteres, ligesom personalets eget livssyn problematiseres - kan ens eget religiøse ståsted f.eks. have betydning for ens evne til at kunne hjælpe patienterne med deres åndelige lidelser?

Det er ikke længere tabubelagt at tale om sygeplejerskers ansvar for åndelig omsorg. Nu må vi så i gang med at finde ud af, hvordanvi gør det i praksis. Bogens forfatter siger:
"Det kan være en udfordring for sygeplejersken at være opmærksom på de forskelligartede eksistentielle og religiøse behov."
Bogen skærper denne opmærksomhed.

Af Rita Nielsen, udviklingssygeplejerske, Sankt Lukas Hospice, Hellerup. 

Maslow i skammekrogen

Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen (red.)

Selvrealisering - kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur

Århus: Klim 2005
282 sider
285 kr.

SY-2006-19-51dSelvrealisering kan være en besynderlig størrelse. Bedst som man er godt i gang, bliver man prikket på skulderen af nogen, som stiller tingene lidt på hovedet og frister en til at læse med. Vi bliver som mennesker konstant præsenteret for tilbud om selvrealisering og personlig udvikling, såvel i vores private som i vores arbejdsmæssige liv. Det har for de fleste af os en positiv klang.

Dykker man som læser ned i denne antologi, finder man imidlertid en anden og mere nuanceret klangbund for selvrealiseringsbegrebet. Her er en disharmoni af ændrede magtrelationer på arbejdspladsen, frelserpædagogik, bekendelsesdiskurs i folkeskolen og en tendens til at psykologisere og privatisere problemer af samfundsmæssig karakter.

Denne antologi er en udfordrende og spændende samling af 11 kritiske analyser af selvrealiseringsbegrebet, som det udspiller sig i alle afkroge af vores moderne liv. På et tidspunkt hvor vores velfærdssamfund er til debat, og hvor sundhedsfremme og sygdomsforebyggeIse for alvor er kommet på det politiske landkort, bringer denne antologi stof til eftertanke. Michel Foucaults diskursbegreb er på banen i flere af artiklerne.

Eksempelvis diskuterer Kirsten Marie Bovbjerg selvrealisering som ny metode til disciplinering af arbejdskraften, hvor den umiddelbare gevinst for den enkelte medarbejder i form af øget ansvar for de opnåede resultater ikke står mål med retten til magtudøvelse og sanktionering. Faktisk bliver det sat lidt på spidsen, at arbejdslivet i lyset af selvrealiseringstendensen flytter sig fra at være pligt til kald. Er der nogen, der tænker på kaldet i sygeplejen?

Nina 0stby Sæther diskuterer det paradoksale ved fællestræk mellem idealet om det selvrealiserende menneske og psykopatens adfærd og bringer dermed en opfordring til at nuancere synet på selvrealisering og de mulige negative konsekvenser for det sociale fællesskab. Carsten Rene Jørgensen giver et overblik over selvrealiseringens klinisk-psykologiske historie. Fra rødderne i den humanistiske psykologi frem til vor tids psykoterapi og selvhjælpsbøger.

Læseren vil nikke genkendende til Abraham Maslows teori om menneskets behov for selvrealisering som det mest sublime behov. Birgitte Graakjær Hjort anlægger en kristen synsvinkel på det problematiske i, at mennesket i vores tid konstant er til eksamen i at leve. Hun kritiserer, at selvudvikling som trend tager udgangspunkt i en grundlæggende utilfredshed hos selvet. I stedet argumenterer hun for det mere frugtbare alternativ, hun kalder sund selvudvikling, som indebærer favntag med livet og at bruge livet tillidsfuldt sammen med andre mennesker.

Der er en lysende rød tråd igennem antologien, og bidragyderne kommer med hver deres interessante diskussion af selvrealiseringsbegrebet meget vidt omkring. Misforstå det ikke derhen, at selvrealisering aldrig kan være af det gode. Det centrale i antologien er bare i denne forbindelse at præsentere nogle redskaber til konstruktiv kritik af et af tidens helt store modefænomener, selvrealisering. Det synes jeg er lykkedes rigtig godt.

Af Lisbeth Bøggild, sygeplejerske, SD, konsulent.