Overvældende respons på artikler om stress

Arkivfoto: Søren Holm

Det er usædvanligt, at redaktionen modtager flere end 5-10 henvendelser, når vi efterlyser dette og hint blandt læserne. Her bringer vi brudstykker fra nogle af henvendelserne, og lader Pia Ryom, som er ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aalborg Sygehus, kommentere udsagnene.

Det handlede kun om produktion
Sygeplejerske:
"Jeg arbejdede på en specialafdeling med mange udfordringer, omstruktureringer, lange vagter, voldsomt arbejdspres og en ledelse, som ikke påskønnede arbejdet. Det handlede efterhånden bare om at nå produktionstallet, samtidig med at udgifterne skulle holdes nede. Til sidst blev jeg ramt af stress og udbrændthed med deraf følgende voldsom depression."

Pia Ryom:
"Meget af den stress, der findes, skyldes, at man ikke er enig om kerneydelserne, men bliver ved at lægge nye opgaver på, uden at andre bliver nedprioriteret. Men når der ikke er tid til at nå alle opgaverne, må man blive enige om, hvad tiden skal bruges til. For at beskytte de menige medarbejdere mod stress bliver mellemlederne (afdelingssygeplejerskerne, red.) nødt til at sige fra over for deres ledere. De skal påtage sig at være civilt ulydige en gang imellem."

Måtte tage antidepressiva

Sundhedsplejerske:
"Trods alle odds er jeg vendt tilbage på fuld tid på mit gamle job. Gradvist over laaang tid og med enkelte tilbagefald. Men det går rimeligt godt. Jeg er nu ved at nedtrappe den antidepressive medicin, som jeg efter to år erkendte, at jeg nok alligevel blev nødt til at tage."

Pia Ryom:
"Jeg udskriver ikke selv medicin, men mange af patienterne på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus får antidepressiv medicin. Nogle synes, det er et svaghedstegn at tage medicinen, men jeg mener, den kan være god til at give patienterne overskud til at modtage terapi. Her vil jeg gerne slå et slag for motion. Motion har en formidabel effekt og er et godt element i enhver behandling. Gå f.eks. lange ture, selv om du næsten ikke orker det."

Afvist som arbejdsskade

Sygeplejerske:
"For otte år siden blev jeg syg af stress med angstanfald, depression, indlæggelse og langvarig sygemelding til følge. Arbejdsmedicineren konkluderede, at det var overvejende sandsynligt, at min sygdom skyldtes mit arbejde. Men da stressudløste lidelser ikke står på Arbejdsskadestyrelsens liste, fik jeg afslag."

Pia Ryom:
"Det virker uforståeligt, når man har været indlagt på psykiatrisk afdeling - og man selv er overbevist om, at det skyldes forhold på arbejdet - bagefter at modtage et brev om, at ens sygdom ikke kan anerkendes som en arbejdsskade. Problemet er, at der ikke er videnskabeligt belæg for at dokumentere, at stressrelaterede sygdomme udelukkende skyldes arbejde. Kun posttraumatisk stress-syndrom udløst af livstruende vold og udbrændthed i enkelte tilfælde bliver anset som arbejdsskader."

Sygemeldt med dyb depression

Anæstesisygeplejerske:
"Jeg var sygemeldt i et halvt år og fik en dyb depression. Nu er jeg tilbage som sygeplejerske på fuld tid, men kun fordi jeg har fået den perfekte hjælp og støtte fra mine omgivelser og ikke mindst fra min arbejdsplads og afdelingsledelsen. Der var ikke skarpe toner eller urealistiske krav. Der var medmenneskelig omsorg og forståelse og en usædvanlig kompetence."

Pia Ryom:
"Hvis man er påvirket af stress i lang tid, risikerer man at udvikle depression. Derfor er det vigtigt at lære sine symptomer at kende og reagere på dem. Nogle gange skal der ikke så meget til for at forbedre situationen. Måske kan man tale med sin leder om at blive skånet i en periode. Vi behøvede ikke at have al den stress, hvis bare vi talte mere med kolleger og ledelse. Det allervigtigste er at forebygge stress, inden en medarbejder bliver syg."

Min arbejdsgiver ringede og ringede

Sygeplejerske:
"Jeg blev sygemeldt i 4 måneder, og det var et rent helvede. Min arbejdsgiver ringede til mig flere gange om ugen og oplyste mig om, at mine kollegaer blev hårdt presset og var overbebyrdede med arbejde på grund af mig."

Pia Ryom:
"Nogle arbejdspladser har formuleret en såkaldt fraværs- eller stresspolitik. Den kan indeholde retningslinjer for, om det er i orden, at lederen ringer hjem til en stress-sygemeldt medarbejder. Det kaldes omsorgs-opringninger, men i dette tilfælde lyder det ikke som omsorg. Hvis det er nødvendigt at tale med en sygemeldt om arbejdspladsens forhold, skal man være meget overfladisk. Det er for detaljeret at fortælle, at det er svært at få vagterne til at hænge sammen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man bliver enige, inden nogen bliver sygemeldt, så de ved, hvad de kan forvente."

Jeg har fået en varig skade

Samme sygeplejerske - (Sygeplejerske, der ikke kunne få anerkendt sin sygdom som arbejdsskade):
"I dag er jeg i arbejde, men kommer aldrig til at kunne magte det samme pres som tidligere. Jeg kan stadig i perioder skulle arbejde med mig selv for at holde angst og depression fra livet, og jeg kan bestemt ikke tåle at blive stresset. Set med mine øjne har jeg en varig skade, selv om jeg for det meste har det godt og fungerer i mit job."

Pia Ryom:
"Jeg vil godt udtrykke stor anerkendelse til den pågældende sygeplejerske. Det er rigtig flot, at hun har kæmpet sig tilbage. Hun er et godt eksempel på én, der har lært af situationen, så hun ikke lander dér igen."

Jeg hyler over ingenting

Tidligere narkosesygeplejerske:
"Desværre bliver det aldrig helt i orden igen. Jeg hyler over ingenting. Får et forhøjet tryk i mit hoved, bare der skal foregå noget ud over det sædvanlige. Jeg døjer med stor træthed i perioder."

Pia Ryom:
"Udsagnet her kunne komme fra en af de sygeplejersker, der udadtil virker robuste over for stress. De har bidt mange ting i sig og glemt at mærke sig selv. Ofte falder de hårdere, når de så rammes af stress, og det tager længere tid for dem at komme tilbage til en normal tilstand. Det kan godt være, at den pågældende sygeplejerske aldrig bliver sit gamle jeg 100 pct., men efter en periode bliver hun sig selv 90 pct."

Jeg kan ikke læse en bog

Tidligere sygeplejerske i hjemmeplejen:
"Desværre er det gået ud over min koncentrationsevne og min korttidshukommelse. F.eks. kan jeg ikke læse en bog. Jeg har fået at vide, at det ikke er sikkert, det ændrer sig. Jeg skal skrive alle nye navne og beskeder ned. Tidligere kunne jeg have flere bolde i luften. Nu kan jeg kun klare én."

Pia Ryom:
"Det er almindeligt med koncentrations- og hukommelsesproblemer, når man er stresset. Men jeg tror også, det handler om, at man kommer til at fokusere ekstra på det, man glemmer. På samme måde er det nærliggende at fokusere på, hvad man ikke kan, frem for hvad man faktisk kan."

Tilbagefald til panik

Afdelingssygeplejerske i hjemmeplejen:
"Jeg blev modtaget meget fint i den hjemmepleje, hvor jeg havde ønsket arbejdsprøvning. Jeg fik fri hver onsdag for at kunne lade op med yoga og supervision. Men natten til den 6. arbejdsdag begyndte den gamle panik ved tanken om slet ikke at få nogen søvn, inden jeg skulle op kl. 5.30. Kl. 3.00 overvejede jeg at sygemelde mig, hvis jeg ikke fik sovet. Det blev resultatet, og jeg fik straks den gamle følelse af mindreværd og dårlig samvittighed.

Pia Ryom:
"Det er helt almindeligt at få tilbagefald, når man er tilbage i den stressende situation. Det er ens autonome nervesystem, der fortæller én, at der er fare på færde. Men det skal ikke nødvendigvis afholde én fra at gå på arbejde. Symptomer forsvinder, hvis ens arbejdssituation bliver ændret til det bedre."

Tilbage på kaffe-/kagevisit

Sygeplejerske:
"Jeg er nu nået så langt, at jeg må tage på kaffe-/kagevisit i afdelingen. Min afdelingssygeplejerske var bange for, at det ville gå ud over min selvtillid og mit selvværd, hvis jeg gik hjemme for længe. Hun ville på ingen måde presse mig, men foreslog, at jeg kom og var til stede bare en gang imellem. Og det er vejen tilbage for mig. For hver gang jeg kommer, bliver klumpen i halsen mindre."

Pia Ryom:
"Det er en meget klog afdelingssygeplejerske, sygeplejersken hér har. Modellen er anbefalelsesværdig, fordi sygeplejersken på denne måde stadig er en del af afdelingen og undgår at blive mere og mere angst for at vende tilbage. Nogle langtidssygemeldte sygeplejersker fortæller, at de bliver fysisk syge, hvis de nærmer sig deres arbejdsplads. Det har hun overvundet."

Ovenstående udsagn er bragt med afsenderens accept. Ikke alle har bedt om at være anonyme, men af hensyn til formen, de her er bragt i, er der kun angivet funktion ved citaterne. Alle navne er redaktionen bekendt.