Imamen rykker ud på hospitalsgangen

Naveed Baig er Danmarks første hospitalsimam og koordinator for Etnisk Ressourceteam. Her ses han i det nyindrettede bederum på Rigshospitalet. Foto: Heine Pedersen

Det var midnat, og de 10 pårørende ankom til afdelingen direkte fra Kastrup Lufthavn for at besøge deres alvorligt syge slægtning. Sygeplejerskerne var i vildrede, og de henvendte sig efter episoden til den frivillige omsorgstjeneste, Etnisk Ressourceteam.

Her fik de medhold i, at det var helt i orden at give de ængstelige besøgende en venlig og bestemt henstilling om at dukke op i besøgstiden den næste dag.

Den 30-årige Naveed Baig fortæller historien. Han er koordinator for Etnisk Ressourceteam, der blev oprettet sidste år. Teamet består i dag af 21 frivillige med en bred religiøs og kulturel baggrund. Den frivillige omsorgstjeneste arbejder foreløbig på Rigshospitalet og Herlev Amtssygehus, og ideen er, at personalet kan ringe op og inden for ca. en time få stillet en støtteperson til rådighed for en etnisk patient eller pårørende i krise. Samtidig tilbyder teamet rådgivning og undervisning af sygeplejersker og andre personalegrupper.

Naveed Baig er også Danmarks første hospitalsimam. Interviewet foregår med udsigt til Rigshospitalets nyindrettede bederum med gråt væg til væg-tæppe. Naveed Baig har trimmet fuldskæg og er iført lyst jakkesæt og rød skjorte. Han smiler meget.
På en reol foran bederummet ligger en gæstebog med inskriptioner som "Tak, Danmark, fordi vi får lov at udøve vores tro."

Naveed Baig er født i Glostrup og voksede op i et ikke særligt religiøst hjem. Som ung gymnasiast ledte han efter "meningen med det hele," og efter studentereksamen tog han fem år til Pakistan for at studere islam på Det Islamiske Universitet i Islamabad.

I dag betegner Naveed Baig sig selv som dialogorienteret muslim. Han ser det som en opgave at bygge bro mellem kulturer. Der bor 200.000 muslimer i Danmark, og en af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er, at stadigt flere ældre indvandrere vil få brug for behandling de kommende år.

Naveed Baig mener, at der er brug for omsorgstjenesten. For familiesammenhold er bestemt ikke nogen selvfølge blandt etniske minoriteter. Den individualisering og familieopløsning, der præger det danske samfund, sætter også sine spor blandt indvandrerfamilier.

Samtidig fremhæver Naveed Baig, at Etnisk Ressourceteam kan støtte og undervise sundhedspersonale, så det bliver lettere at håndtere de problemer, som opstår i forbindelse med behandlingen af patienter fra andre kulturer.

Besøg er en social pligt

Et af de spørgsmål, der fylder meget i teamets arbejde, er besøgstider. Mange patienter med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra lande, hvor hospitalerne ikke har faste besøgstider, og hvor der er tradition for, at selv fjerne slægtninge aflægger patienten visit.

"Ifølge islam er det faktisk en social forpligtelse at besøge den syge, bl.a. fordi det kan være med til at udrense de personlige ugerninger. Ofte vender de pårørende tilbage til den syge og besøger ham adskillige gange," forklarer Naveed Baig og fortsætter:

"Mange indvandrerfamilier har et andet forhold til sygdom og død end danskere. Både familien og omgangskredsen står meget centralt. Det ser vi f.eks. ved dødsfald, hvor jeg har oplevet, at der nogle gange kan opstå højrøstede situationer på afdelingen. Derfor kan der være brug for en mægler, som kan komme ind og få lagt en dæmper på situationen."

Passive patienter

Når Naveed Baig underviser hospitalspersonale, tager han altid udgangspunkt i konkrete eksempler fra det virkelige liv. En af hans cases handler om en sygeplejerske, som klager over, at en ældre dame med etnisk minoritetsbaggrund sidder passivt på sengen hele dagen. Personalet vurderer, at kvinden er rask nok til at bevæge sig rundt, men alligevel vil hun have maden serveret.

Det er en problematik, som bl.a. hænger sammen med, at mange indvandrere kommer fra samfund med en sygdomsopfattelse, der går ud på, at patienten skal holde sig i ro for at komme sig.

"Det er vigtigt, at den slags konflikter håndteres i dialog. Personalet skal tale bestemt og respektfuldt til kvinden - og undgå at skælde ud og være moralsk fordømmende. I mange tilfælde kan det hjælpe, hvis afdelingen tilkalder en sygeplejerske, som er vant til at tale med patienter med en anden kulturel baggrund," siger Naveed Baig. Han understreger, at det i hver enkelt samtale gælder om at finde den rette balance mellem at stille krav og vise respekt over for patienten.

En anden af teamets cases handler om en sygeplejerske, som passer en meget syg kræftpatient. Sygeplejersken oplever det som stærkt generende, at de pårørende altid dukker op på stuen for at overvære, at patienten bliver madet. Familien kommer fra et samfund, hvor de pårørende ser det som en kollektiv opgave at deltage i pasningen og plejen af patienten. I den forbindelse er netop spisesituationen meget central.

"Men det er klart, at den pågældende sygeplejerske må sige fra, hvis det generer, at pårørende skal overvære spisesituationen. Som personale er det vigtigt at takle den slags konflikter ærligt, oprigtigt og direkte. Allerede i forbindelse med indlæggelsen skal patienter og pårørende have klar besked om, hvordan reglerne er," mener Naveed Baig.

I sine samtaler med patienter gør Naveed Baig meget ud af, at kravet om respekt går begge veje. Patienten skal også udvise respekt for personalet og den danske hospitalskultur.

Etiske problemer

Naveed Baig oplever også, at patienter med muslimsk baggrund konfronteres med etiske aspekter i behandlingen, som de søger svar på. F.eks. fik han på et tidspunkt en henvendelse fra en ung kræftpatient, som ville høre, om det var i orden, at han fik nedfrosset en portion sæd.

"Det er der ikke noget i vejen for ifølge islam - blot der ikke er tale om sæddonation," forklarer Naveed Baig. Han blev på et tidspunkt også kontaktet af en afdeling, som ville vide, om det var rigtigt, at en patient ikke kunne modtage medicin i dagtimerne under ramadanen. "Men det er faktisk helt i orden, for i islam prioriteres religiøse pligter anderledes under sygdom. For eksempel kan fasten godt udskydes, til patienten er blevet rask," fortæller Naveed Baig.

Som muslim går Naveed Baig i det hele taget ind for en religion, der er fleksibel i mødet med det omgivende samfund uden at gå på kompromis med den religiøse levemåde. "Der er utallige forskrifter i Koranen, som man ikke ville kunne udføre i Vesten i dag på grund af omstændighederne.
F.eks. kan det ikke lade sig gøre at bede fem gange om dagen, hvis man skal passe et sygt menneske, ligesom sygeplejerskerne heller ikke kan insistere på at gå med kjortel og lange ærmer, hvis klædedragten kolliderer med hensynet til hygiejnen. På samme måde må patienterne med anden etnisk baggrund også gøre deres for at tilpasse sig reglerne på hospitalet."