Når håndhygiejne og ærmelængde kolliderer

Ud fra et infektionshygiejnisk synspunkt drejer uniformering og håndhygiejne sig om forebyggelse af krydssmitte mellem patient og personale og mellem personale og patient. Det er vist, at mikroorganismer overføres via direkte og indirekte kontakt, og at hænderne er en vigtig faktor i den sammenhæng. Mikroorganismer kan overleve fra minutter til timer på hænder og i månedsvis på overflader. De mikroorganismer, som vi forbinder med nosokomielle infektioner, er mikroorganismer, som tåler denne overførelse fra den ene person til den anden via forurenet udstyr og hænder, der berører dette udstyr.

En effektiv håndhygiejne før kontakt med rene genstande eller før rene procedurer og efter kontakt med såvel synligt som ikke synligt forurenet udstyr eller overflader har en veldokumenteret effekt i forhold til at nedbringe forekomsten af krydsinfektioner.

Skal udføres af alle

Håndhygiejne skal udføres af alle med fysisk patientkontakt, dvs. alt sundhedsfagligt personale, der indgår i pleje, behandling og genoptræning, men også af personale, der har kontakt med organisk materiale fra patienter. Inddrager man pårørende i den daglige pleje, skal de på samme vis instrueres i korrekt håndhygiejne. Håndhygiejne er med andre ord relateret til arbejdsopgaven og ikke til den enkelte faggruppe.

Håndhygiejne indbefatter enten hånddesinfektion eller vask af håndflader, håndrygge, fingre og håndled og også underarme, når disse har været i kontakt med patienten. Lange ærmer, hånd- og armskinner samt håndleds- og fingersmykker under albueniveau umuliggør i sagens natur, at proceduren kan udføres korrekt. Det er ikke muligt at udføre håndhygiejne, der indbefatter håndled og underarme med lange ærmer. Dels afsættes mikroorganismer i tøjet, og især kanten af ærmerne forurenes, men man afsætter også mikroorganismer i selve ærmet, når man smøger det op for at udføre håndhygiejne. Hermed udgør ærmerne en risiko for, at hænderne bliver genforurenet, når hænderne berører ærmerne for at smøge dem ned igen.

Eksisterende langærmede sjælevarmere er udarbejdet til personale, der beskæftiger sig med ikke-patientrelateret arbejde, og kan anvendes af personale, der f.eks. udfører kontorarbejde. Overtrækstøjet skal efterlades på kontoret, når man igen skal beskæftige sig med den direkte patientkontakt.

Baseret på interventionsstudier

De hygiejniske retningslinjer for håndhygiejne og forudsætningerne for at kunne udføre denne korrekt er baseret på interventionsstudier, hvor der i forbindelse med udbrud med f.eks. Methicillinresistente stafylokokker er sat fokus på håndhygiejne og metodens korrekte udførelse. I sagens natur kan der ikke udføres klinisk kontrollerede forsøg, for forsøgspersoner må ikke udsættes for en behandling, som er ringere end den allerede kendte. Evidens for at udstikke retningslinjer, hvori der indgår anbefalinger for korte ærmer over albueniveau, er således begrundet i en viden om mikroorganismers overførelse og konsekvenserne heraf, samt forebyggende foranstaltninger, der har vist en effekt.

Der er således ingen hygiejnemæssig begrundelse for langærmede kitler. Derimod møder vi som hygiejnesygeplejersker i vores rådgivende og vejledende arbejde mange forklaringer, undskyldninger og argumenter for, hvorfor man har lange ærmer. Men det er en helt anden sag og har intet med viden om smittespredning og forebyggelse at gøre.

Ca. 10 pct. af alle patienter indlagt på hospital pådrager sig en nosokomiel infektion. Hvis man ønsker at mindske denne risiko, er håndhygiejnen et godt sted at tage fat.

Se hvorfor og hvordan på Statens Serum Institut

Jette Holt er hygiejnesygeplejerske på Statens Serum Institut.
Anni Petersen er amtshygiejnesygeplejerske i Fyns Amt, Catrin Reese er amtshygiejnesygeplejerske i Vejle Amt.

Video: Hånddesinfektion som intervention