Reform giver usikkerhed

Hvad kommer der til at ske? 31-årige Maja Fyenbo (tv.) håber, at politikerne vælger at bevare Neurokirurgisk Afdeling på på Glostrup Amtssygehus på trods af, at stort set den samme type afdeling ligger 13 kilometer borte på Rigshospitalet. “Selvfølgelig håber jeg ikke, at vi skal flyttes, men jeg er ikke imod forandringer,” siger Virginie Mwepele (th.), der blandt andet arbejder med video-overvågning af epilepsipatienter på neurokirurgisk. Heller ikke Maja Fyenbo er afvisende overfor mere samarbejde på tværs af de gamle amtsgrænser. Politikerne i den nye Region Hovedstaden undersøger i øjeblikket, hvilke opgaver og specialer, der skal ligge hvor i regionens sygehuse. Foto: Kirsten Fich Pedersen

"Vi bliver vel bare lukket?" Det spørgsmål har fællestillidsmand på Silkeborg Sygehus, Birthe Mossin, fået stillet adskillige gange i løbet af året.

Silkeborg Sygehus ligger i den nye Region Midtjylland - en af de regioner, der er længst fremme med forberedelserne til den nye sygehusstruktur i regionen. Regionens politikere er i øjeblikket ved at planlægge det nye sygehusvæsen, og indtil videre er der intet, der tyder på, at Silkeborg Sygehus skal lukkes. Men usikkerheden ulmer alligevel blandt sygehusets sygeplejersker.

"Det præger folk, at vi ved, at ændringerne kommer, uden at vi ved, hvad der præcist kommer til at ske. Nogle er usikre på fremtiden. Jeg prøver at berolige folk, for personligt er jeg optimist. Der vil ske ændringer, men jeg tror på, at ledelsen i den nye region arbejder for et bedre sygehusvæsen," siger Birthe Mossin.

Usikkerheden over fremtiden er den samme over hele landet. Fra hospitalsgange og operationsstuer til psykiatriske hospitaler og i hjemmesygeplejen afventer sygeplejersker i øjeblikket, hvad de forskellige regioner og storkommuner beslutter.

Den 1. januar 2007 træder den nye kommunalreform i kraft med 98 kommuner med nye sundhedsopgaver og fem nye regioner, der får sygehusene som deres primære opgave.

I den forbindelse skal regionerne have fastlagt deres sundhedspolitik og indgået aftaler med de nye kommuner, som der skal samarbejdes langt mere med end før.

De nye strukturer vil betyde ændringer i mange sygeplejerskers hverdag på længere sigt, mener Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet og en af de eksperter, der ved mest om kommunalreformens betydning for sundhedsvæsenet: "Ideen med reformen er at fremtidssikre det danske sygehusvæsen, og det gør man bl.a. ved hjælp af færre enheder, som er store nok til at have specialiserede funktioner. For den enkelte sygeplejerske vil det på længere sigt kunne betyde større afdelinger, mere specialiserede arbejdsopgaver og for nogle måske også længere til arbejde. Men det kan også betyde mere spændende opgaver," siger Kjeld Møller Pedersen, som ikke tror, udviklingen kan undgås:

"Det er den vej, sygehusvæsnet har udviklet sig de senere år, så det er egentlig en naturlig forlængelse af sundhedspolitikken i Danmark. Reformen sætter ord på ændringerne og kan måske sætte lidt ekstra skub i udviklingen enkelte steder, men selv hvis reformen ikke var gennemført, ville udviklingen gå i denne retning."

Lukninger og sammenlægninger

Både han og professor Jes Søgaard fra DSI Institut for Sundhedsvæsen (et selvejende analyseinstitut, der bl.a. forsker i det danske sundhedsvæsen, red.) ser en fremtid for sygehusene, som vil blive præget af sammenlægninger af specialer. På længere sigt vil der også blive lukket flere sygehuse og akutfunktioner.

"Loven bag reformen lægger op til, at regionerne organiserer specialerne bedre, og det tror jeg allerede, vi vil se gå i gang i 2007, hvor de første specialer vil blive flyttet eller sammenkørt. Den hidtidige tendens med sygehuslukninger vil fortsætte, og i nogle regioner er der stort potentiale for lukninger, hvis den politiske vilje og modet er til stede," siger Jes Sø-gaard, som peger på Region Hovedstaden som en region med oplagte muligheder for rationaliseringer.

For landets sygeplejersker bliver der stor forskel på, hvor meget kommunalreformen kommer til at betyde i hverdagen.

Den nye Region Nordjylland svarer stort set til det nuværende Nordjyllands Amt, bortset fra at en bid af Viborg og Århus Amter optages i regionen. I Region Hovedstaden ser situationen noget mere vanskelig ud, når tre amter og en regionskommune med vidt forskellige sygehusstrukturer skal til at samarbejde. Og samtidig har politikerne i den nye Region Hovedstaden været forholdsmæssig længe om at fordele de forskellige politiske og administrative poster, hvilket har forsinket arbejdet med sygehusstrukturen. Mens de andre regioner allerede har udpeget sundhedsdirektører, er der i skrivende stund endnu ikke ansat en fast regionsdirektør i Region Hovedstaden, om end stillingen er blevet slået op med ansøgningsfrist den 6. marts.

"Hovedstaden er afgjort den region, hvor der skal ændres mest. Hvilken sygehusmodel man ender med at vælge, er helt åbent, men man kommer ikke uden om at kigge på specialesammenlægninger og akutfunktioner. I den nye Region Hovedstaden får vi f.eks. to neurokirurgiske specialer tæt på hinanden, og i forhold til de jyske regioner har hovedstaden nærmest en skadestue på hvert gadehjørne. Der vil ske en del forandringer i løbet af en tre- til femårig periode i Region Hovedstaden," siger Kjeld Møller Pedersen.

Ingen grund til panik

I Dansk Sygeplejeråd arbejder man løbende med at informere medlemmerne om kommunalreformens konsekvenser gennem de lokale tillidsmænd og ved hjælp af informationsmateriale, som sendes ud til medlemmerne.

Sygeplejerådets formand, Connie Kruc-kow, er enig i sundhedsøkonomernes billede af et fremtidens sundhedsvæsen med øget specialisering og større enheder. Men hun mener ikke, fremtiden giver grund til panik.

"Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle sygeplejersker er nervøse. Hvis man har valgt at være ansat et specielt sted, er det ikke rart, hvis ens afdeling skal flyttes. Men det er vigtigt at understrege, at det er en gradvis proces, som vil foregå over flere år. Det bliver de færreste sygeplejersker, som oplever de store omvæltninger fra 1. januar 2007," siger Connie Kruckow, som også peger på, at specialiseringen af sygehusene kan være med til at give sygeplejerskerne mere spændende arbejdsopgaver og bedre muligheder for efteruddannelse.

De fem nye regioner, der skal overtage sygehusene fra de 14 amter.

Når kommuner og amter slås sammen, bliver det også et møde mellem forskellige lønforhold og personalepolitikker.

I Region Hovedstaden er der forskellige lønrammer for sygeplejersker i H:S og i amterne. I Region Midtjylland bruges der forskellige seniorpolitikker og politikker for medindflydelse i de fire amter, som regionen kommer til at strække sig over. Og i de mange kommuner, som skal lægges sammen, kan der både være forskellige personalevilkår og forskellige serviceniveauer inden for sygeplejen i de enkelte kommuner.

"På længere sigt vil der blive tale om, at f.eks. personalepolitikker harmoniseres inden for regionerne, men der er ikke nogen sygeplejersker, som skal være nervøse for, at de går ned i løn pr. 1. januar. Det ligger i aftalerne med kommuner og amter. Den største omvæltning kan komme for ansatte i kommunerne, som skal til at arbejde i en ny storkommune, hvor man har et andet serviceniveau end det, man er vant til. Det er ikke tilfredsstillende, hvis man som sygeplejersker skal vænne sig til et lavere kvalitetsniveau, men det kan blive konsekvensen nogle steder," siger Connie Kruckow.

Både Connie Kruckow, Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen mener, at reformen giver mulighed for at få en større sammenhæng i den danske sundhedssektor, når kommunerne får mere ansvar for behandlingen.

Tilbage i Region Midtjylland, hvor politikerne er nået længere end nogen andre regioner med forberedelserne til den nye struktur, er der godt nok usikkerhed om fremtiden. Men der er også optimisme. Fællestillidsmand på Silkeborg Sygehus, Birthe Mossin, tror på, at løn- og personalepolitikker vil blive koordineret uden de store problemer. Og fra ledelsens side gør man alt for, at sygeplejerskerne nærmest ikke vil mærke overgangen til den nye region, lover regionens sundhedsdirektør:

"Vi arbejder for, at der skal ske så få omvæltninger som muligt for den enkelte sygeplejerske i første omgang. Selvfølgelig skal vi ind og kigge på, hvordan f.eks. kræftbehandlingen skal organiseres, og vi skal også se på lægevagtordningerne og skadestuefunktioner, som kører ret forskelligt i amterne. Men det bliver en løbende proces, så alt ikke ændres på en gang. Og nej, der er ingen sygeplejersker, som kommer til at gå ned i løn her i regionen," siger Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Århus Amt, som bliver den nye sundhedsdirektør i Region Midtjylland.