Resuméer af international forskning

Definition på omsorgspraksis

Spichiger E, Wallhagen MI, Benner P (2005). Nursing as a caring practice from a phenomenological perspective. Scand J Caring Sci 19; 303-9.

Sygeplejen beskrives ofte som en omsorgspraksis, men hvad der ligger i det begreb, står ikke klart. Der mangler enighed om, hvad omsorg og praksis er.

Formålet med denne artikel, der har Patricia Benner som medforfatter, er at problematisere begreberne praksis og omsorg og derefter præsentere et fænomenologisk syn på omsorgspraksis. 

Praksis bliver beskrevet ud fra filosofferne Taylor og MacIntyre. Taylor har et alment syn på praksis, det er, f.eks. hvordan man i en kultur opdrager børn, og hvad det betyder at være en god forælder, lærer eller sygeplejerske. MacIntyre skelner mellem teknisk færdighed og praksis, han taler om, at historien er indlejret i praksis, og mener, at enhver praksis har eksterne goder såsom prestige, status og penge. 

En praksis med interne goder opnås gennem erfaringsudveksling med andre. Benners fenomenologiske syn på omsorg bliver diskuteret i forhold til andre omsorgsteoretikere, f.eks. Watson, Leininger, Morse og Swanson og med Aristoteles' vidensformer phronesis og techne som analyseredskab. 

Den sidste del af artiklen præsenterer et syn på omsorgspraksis, som bygger på den foregående diskussion og ligger tæt op ad Benners omsorgsforståelse. En omsorgspraksis refererer her til en aktivitet, mennesker bliver involveret i, fordi det vedkommer dem. Denne praksis, hvad enten den er privat eller offentlig, giver mening for de involverede. 

Sygepleje er den slags praksis. En omsorgspraksis, som tager udgangspunkt i phronesis, og som ikke kan beskrives i termer som adfærd, handlinger eller resultater. Selv om vi i over 10 år har diskuteret omsorgens centrale betydning i faget, vil denne artikel bidrage til diskussionen, den tilfører et velbegrundet og nuanceret syn på, hvordan omsorgspraksis kan udlægges. 

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d.

Omsorg på sygeplejeskolerne

Beck CT. Caring within nursing education: a metasynthesis. J Nurs Education 2001; 40: 101-9.

Omsorg er centralt i sygeplejefaget, og på sygeplejeskolerne bør der derfor være et omsorgsfuldt klima blandt lærere og studerende for at understøtte omsorgens betydning.

Formålet med artiklen var at sammenskrive kvalitative undersøgelser om omsorg på sygeplejeskoler for derigennem at finde generelle træk om omsorg.

Fjorten kvalitative undersøgelser, der handlede om omsorgens betydning for lærere og studerende, udgjorde data i en metasyntese baseret på Noblit og Hares meta-etnografiske metode i syv trin, der nøje blev fulgt og ligeledes er godt beskrevet i artiklen. Totalt indgik 30 lærere og 350 studerende i undersøgelserne.

Formålet med en kvalitativ metasyntese er at udvide fortolkning og forståelse af et antal kvalitative undersøgelser om samme fænomen for til sidst at samle data i en teori eller en narrativ beskrivelse. I denne artikel udgøres syntesen af en teori. Nøglebegreber i denne omsorgsteori er nærvær, delagtighed, støtte, kompetence og opløftende effekt.

Omsorgen på sygeplejeskolerne havde en opløftende effekt, den gjorde, at lærere og studerende følte sig respekteret, de følte, at de hørte til, de udvikledes, forandredes, lærte omsorg og ønskede at yde omsorg.

Undersøgelsen er interessant af flere grunde. Den er et godt eksempel på, hvordan en metasyntese kan præsenteres, og hvilken betydning denne metode har for kvalitativ forskning. Den handler om omsorg på sygeplejeskoler, og den viser på empirisk basis, at det interne omsorgsfulde klima har betydningsfuld effekt for kompetenceudvikling og trivsel på skolerne.

Artiklen kan således bidrage med såvel metode- som substansviden. Desuden indeholder den illustrative figurer og tabeller, som gør indholdet overskueligt.

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d. 

Ordentlige projektbeskrivelser

Dixon A. (2005). Applying for financial support to facilitate professional development and/or research: a guide to success. J Neonat Nurs 1; 38-44.

Penrod J. (2003). Getting funded: Writing a successful qualitative small-project proposal. Qual Health Res 13; 6: 821-32.

Dagens sygeplejersker er meget bevidste om, at sygeplejen skal være evidensbaseret og bygge på standarder for god sygepleje. En måde at fremme evidensbaseret sygepleje på er ved selv at udføre et projekt. For at gøre det må man søge om økonomisk støtte til ideer, udviklingsprojekter og fortsat uddannelse. Projektbeskrivelsens kvalitet, indhold og opbygning kan være altafgørende for, at en ansøgning bliver succesfuld.

Formålet med de to artikler, der refereres til i dette resumé, er at hjælpe sygeplejersker til at skrive ordentlige projektbeskrivelser.

Begge artikler kommer med praktiske og nyttige råd om, hvad man skal foretage sig, hvordan man trinvis bygger projektbeskrivelsen op, og hvad man gør, når ansøgningen måske i første ombæring ikke bliver imødekommet. Dixons artikel er en guideline, der indeholder ideer om, hvordan man skal beregne omkostningerne af projektet, den præsenterer "ti step til succes" og et illustrativt flowskema, der viser trinene fra idé til offentliggørelse. Penrod krydrer de gode råd med sin egen projektbeskrivelse, i den artikel finder man et eksempel på, både hvordan en god projektbeskrivelse bør være, og hvordan den er udformet. Artiklen gennemgår omhyggeligt hver enkelt del i projektbeskrivelsen, og de overvejelser forfatteren har gjort sig.

Forfatteren råder bl.a. forskeren til at skrive ansøgningen i god tid før deadline, så der er plads til at finpudse den, inden den bliver sendt af sted. At få økonomisk støtte til at gennemføre et forskningsprojekt er afgørende for alle forskere. De her refererede artikler giver ideer om vejen til en succesfuld projektansøgning.

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d.