Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Nonverbal kommunikation en fordel for udenlandske studerende i psykiatrien

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, kliniske vejledere og sygeplejestuderende med interesse for udvekslingsophold. Hovedbudskabet er, at sprogproblemer ikke opleves som en hindring for de studerendes læring i psykiatrien, men at der mangler flere danske erfaringer. Artiklen udspringer af to engelske Mental Health Nursing- studerendes ophold ved Roskilde Amtssygehus Fjorden.

Sygeplejersken 2007 nr. 15, s. 48-51

Af:

Kate Carter, Mental Health Nurse-studerende,

Anna Hobden, Mental Health Nurse-studerende,

Jytte Fogtmann, sygeplejerske,

Jeanette Grefstad, cand.cur.,

Linda Kragelund, sygeplejerske, ph.d.,

Lonnie Hvass, sygeplejerske

Der var nogen skepsis blandt alle parter, da idéen med at udveksle danske og engelske sygeplejestuderende under deres kliniske uddannelse i psykiatri blev født i Roskilde en forårsdag i 2003. Betænkningen gik primært på, om engelske studerende ville have glæde af et udvekslingsophold, når de ikke taler dansk. Men lysten til at afprøve et forløb var til stede hos alle involverede, anstrengelserne bar frugt, og i foråret 2006 gennemførte to engelske Mental Health Nursing-studerende fra University of Brighton (se boks 1 og 2) to ugers observationspraktik på Roskilde Amtssygehus Fjorden. De to studerende var i sidste halvår af deres treårige uddannelse. 

BOKS 1. UDDANNELSEN TIL MENTAL HEALTH NURSE

En engelsk uddannelse til bachelor i sygepleje (BSc (Hons) Nursing degree) er på tre år. Uddannelsen er opbygget i moduler og består af ca. 50 pct. teori og 50 pct. klinisk uddannelse. Allerede ved uddannelsens start beslutter de studerende, om de vil uddanne sig i relation til voksne, mental health (psykiatri) eller børn.

Det første år er grundlæggende og bliver gennemført af alle studerende, uanset hvilken gren af sygeplejen de vælger at specialisere sig inden for.

Formålet med uddannelsen er at uddanne kompetente praktikere, som er lydhøre og forstående over for forskellige typer af klienter og deres behov, og som kan arbejde i forskellige sygeplejemæssige sammenhænge (8).

BOKS 2. MENTAL HEALTH SERVICES I SYDØSTENGLAND

Health Services i Sydøstengland udvikler sig kontinuerligt med henblik på at kunne tilgodese de skiftende behov hos en vidtspændende gruppe af klienter.

Mental Health Nurses arbejder i stor udstrækning i tværfaglige team i in-patient og community mental health services, altså på både døgninstitutioner og i lokalsamfundet, hvor de dækker alle aldersgrupper og et bredt spekter af mental health-problemer. Mental Health Nurses bruger en række specialistfærdigheder for at imødekomme den enkelte klients behov. Udviklingen af en aktiv brugerbevægelse i Mental Health betyder, at klienter og deres pårørende har en central rolle i bestemmelserne om pleje. For at kunne yde en alsidig service er det nødvendigt, at Mental Health Nurses arbejder tæt sammen med andre professionelle, bl.a. psykiatere, ergoterapeuter, socialrådgivere og psykologer. En række frivillige organisationer spiller en stor rolle for bestemmelserne om den service, der bliver ydet klienterne. Brugerbevægelserne giver også forslag til udvikling af servicen og til udvikling af uddannelsen til Mental Health Nurse (9).

Vi ønsker i denne artikel at dele vores erfaringer med andre, der overvejer at arrangere udvekslingsophold inden for det psykiatriske område. Vi vil fokusere på sprogets betydning for de studerendes læring.

Vigtigt at forholde sig til sprogets betydning

I forberedelserne gennemførte vi en litteratursøgning om udveksling af sygeplejestuderende inden for det psykiatriske område på Sygeplejerskens hjemmeside og i PubMed. Der blev søgt på udveksling af studerende i psykiatri og på sprogets betydning ved international udveksling. Resultatet inden for det psykiatriske område var sparsomt, hvorimod udveksling af studerende inden for det somatiske område er beskrevet flere steder. De danske artikler fokuserer på sygeplejestuderendes individuelle oplevelser ved at være i et fremmed land, men ikke i nævneværdig grad på sprogets betydning for udbyttet af udvekslingspraktikken (1,2,3).

Resultatet fra PubMed viste, at flere udenlandske forfattere har beskæftiget sig med sprogets betydning i relation til international udveksling af sygeplejestuderende, bl.a. evaluerer Scholes og Moore (4) i en artikel et 12 ugers udvekslingsprogram, der er udarbejdet i et samarbejde mellem England, Holland og Spanien, og som indgår i en bacheloruddannelse til europæisk sygeplejerske (Pre-registration BSc (Hons) in European Nurs-ing).

Evalueringen viser, at de studerendes læringsudbytte bliver større, hvis de kan tale værtslandets sprog, og forfatterne mener, at det ud fra ethvert perspektiv er uetisk for en sygeplejestuderende at være i en afdeling, hvis hun hverken er i stand til at kommunikere med patienter eller med afdelingens personale. Samtidig viser evalueringen, at det ikke er nemt at få f.eks. engelske studerende til at lære hollandsk eller spansk, ligesom det overrasker de studerende, at det er begrænset, hvad de forstår af kommunikationen mellem patienter og personale i værtsafdelingen. I artiklen konkluderes, at sygeplejestuderendes manglende sproglige kompetence i forhold til værtslandets sprog er et af hovedproblemerne ved europæiske udvekslingsprogrammer, og at det kun er ved udveksling i 12 uger eller mere, at de studerende kan udvikle kulturel kompetence (4).

Watt m.fl. er ud fra deres erfaringer med det europæiske udvekslingsprogram "The European Nursing Module" uenige. De mener, at kulturel læring kan finde sted ved meget kortere udvekslingsperioder, f.eks. ved to ugers observationspraktik. Men det kræver, at alle involverede - studerende, sygeplejelærere og kliniske vejledere - er velforberedte, og at engelske studerende, der kommer til et ikke-engelsktalende land, tildeles en klinisk vejleder, der kan tale engelsk (5).

Anbefalingerne fra litteraturen var således ikke entydige, men da vi, der konkret skulle involveres i udvekslingspraktikken, taler engelsk til husbehov, skulle dette ikke hindre projektet. Center for Videregående Uddannelser Sjælland (CVU-Sjælland) har som et internationalt mål at fremme adgang for studerende og undervisere til det globale uddannelses-, arbejds- og forskningsmarked og at tilskynde til professionelle kontakter og aktiviteter på sproglige, faglige og mellemfolkelige niveauer (6).

Endvidere er der fra samfundets side - herunder regeringen og Globaliseringsrådet - stor opmærksomhed rettet mod forskellige uddannelsesinstitutioners tiltag i forhold til internationalisering af uddannelserne. Regeringen ønsker, at flere danske studerende tager uddannelsesophold i udlandet med det formål at give de studerende mulighed for at få indsigt i og forståelse for andre lande og kulturer og give dem et bredere fagligt perspektiv i forhold til eget studium (7).

Forudsætninger for udveksling

For at kunne udveksle sygeplejestuderende må sygeplejeskolerne have et Erasmus University Charter. Dette er et kvalitetsstempel, som gør det muligt at deltage i EUs Erasmusprogram og godkender institutionen til at modtage EU-midler. CVU-Sjælland, som er partner til Sygeplejeskolen i Roskilde, fik et Erasmus Charter i april 2006 (se boks 3).  

BOKS 3. ERASMUS UNIVERSITY CHARTER

Erasmus er EUs program for udveksling af studerende ved videregående uddannelser. For at kunne deltage i og søge om tilskud til aktiviteter under Erasmus-programmet må videregående uddannelsesinstitutioner ansøge EU-Kommissionen om et Erasmus University Charter. I ansøgningen skal uddannelsesinstitutionerne bl.a. redegøre for deres strategiske mål i relation til arbejdet med Erasmus og for mere praktiske spørgsmål, f.eks. hvordan de vil planlægge klinisk uddannelse for studerende.

I Erasmus University Charteret forpligter uddannelsesinstitutionerne sig til at overholde forskellige principper som f.eks. ikke at tage studiegebyr for udvekslingsstuderende og at give merit for udvekslingsophold.

De engelske Mental Health Nursing-studerendes observationspraktik var udarbejdet som en professionel kontakt mellem Sygeplejeskolen i Roskilde og University of Brighton, England.

De indhøstede erfaringer

Vi har valgt at beskrive vores erfaringer med udvekslingsopholdet på den måde, at de to studerende først fortæller om deres erfaringer, og de to kliniske vejledere derefter giver deres bud på, hvordan de samlede erfaringer kan bruges af andre. Linda Kragelund har oversat de studerendes erfaringer til dansk.

Lært meget om nonverbal kommunikation
Vi, de to Mental Health Nursing-studerende, Anna Hobden og Kate Carter, forstår ikke dansk, og det påvirkede i nogle situationer vores læring under vores 14 dages observationspraktik ved Roskilde Amts Psykiatriske Sygehus Fjorden. Alligevel medførte studieopholdet, at vi i dag føler os bedre i stand til at hjælpe mennesker med at udtrykke sig og til at tolke nonverbal kommunikation. Vi har lært, at det er muligt at samarbejde til trods for sproglige barrierer.

Vi var i praktik på henholdsvis en psykiatrisk skadestue og en åben psykiatrisk afdeling. Begge steder fik vi bl.a. mulighed for at observere sygeplejersker tale med patienter. Under sådanne samtaler kunne vi ikke forstå det konkrete indhold i samtalerne. Som en konsekvens af dette kan vi have mistet vigtig information. I den betydning var sprog - eller mangel på fælles sprog - en barriere for os for at forstå og lære (om) psykiatrisk sygepleje.

Alligevel føler vi, at vi lærte meget på andre måder. Vi synes, at vores færdigheder i at tolke nonverbal kommunikation som f.eks. ansigtsudtryk og kropsholdning har udviklet sig via de erfaringer, vi gjorde under studieopholdet i Roskilde. Det skyldes, at vi ikke uden videre kunne stole på det talte ord. Derimod måtte vi forsøge at skabe mening i begivenheder og situationer ved omhyggeligt at observere, hvad der skete i dem, og tolke udtryk for nonverbal kommunikation.

Vi mener, at erfaringerne vil påvirke vores fremtidige kliniske praksis som Mental Health Nurses positivt, fordi vi vil være i stand til at arbejde mere effektivt med patienter/klienter, som finder det vanskeligt at sætte ord på deres behov og følelser.

Alle vore danske vejledere talte så godt engelsk, at de var i stand til at forklare os ting, som vi ikke forstod. Det forøgede vores læring og bevirkede, ligesom den øvrige støtte vi fik, at vi følte os trygge under praktikken.

Når vi som studerende ikke forstod meningen med en given sammenhæng, forsøgte vores vejledere at få os til at forstå, ved at vi diskuterede, lyttede aktivt til hinanden og kom med forslag til formuleringer/ord, der kunne hjælpe os. Vi oplevede, at vi alle var tålmodige og havde humor. Det hjalp os til sammen at kommunikere effektivt og meningsfuldt.

Generelt mener vi ikke, at vores læring lader noget tilbage at ønske på grund af sprogbarrierer, snarere at den er blevet forbedret på de områder, som vi har nævnt ovenfor.

Studieophold i psykiatrisk skadestue ikke egnet
Vi, de kliniske vejledere Jytte Fogtmann og Lonnie Hvass, havde planlagt observationspraktikken, så de studerende fulgte os i vores daglige arbejde.

På skadestuen observerede den studerende bl.a. samtaler, vi havde med patienter, der kom for at blive indlagt, og samtaler, hvor vi sammen med patienter planlagde deres videre behandling. Desuden deltog den studerende i konferencer og ved rapport.

På den åbne psykiatriske afdeling deltog den studerende som observatør i en kropsgruppe for patienter, i morgenmøder for patienter og personale og i konferencer. Desuden var hun "medkontaktperson" for en patient. Begge studerende besøgte et distriktspsykiatrisk center og et værested ledet af brugere og talte med en psykiatrisk patient med indgående erfaring både med dansk og engelsk psykiatri.

Som kliniske vejledere lærte vi på den ene side, hvor stor betydning sproget har i psykiatrisk sygepleje, og på den anden side, hvor vigtigt det er at kunne kommunikere nonverbalt. Det gør vi som psykiatriske sygeplejersker også i hverdagen, men uden at tænke over det. Mange psykiatriske patienter bruger et andet sprog end os, f.eks. hvis de lider af en psykose eller ikke har dansk som modersmål.

Det var en fordel, at de to studerende havde en stor psykiatrisk basisviden på tidspunktet for deres studieophold i Roskilde. Begge var de modne kvinder, gik ikke i baglås ved sprogproblemer, havde en god intuition og indfølingsevne og en naturlig omgang med psykiatriske patienter. De vidste, hvornår de skulle lytte til patienterne, og hvornår de skulle støtte dem.

Livs- og studieerfaring er derfor, tror vi, vigtige forudsætninger for at kunne lære om psykiatrisk sygepleje i et land, hvis sprog man ikke taler og forstår. Ud fra vores erfaringer mener vi også, at det vil være en fordel for udenlandske studerende, hvis de i fremtiden får studieophold i en sengeafdeling frem for på en psykiatrisk skadestue. Det synspunkt skal bl.a. ses ud fra etiske overvejelser. Mennesker, der henvender sig i en psykiatrisk skadestue, har akut behov for psykiatrisk sygepleje og behandling. Vi oplevede flere patienter, der ikke ønskede, at den engelske studerende skulle deltage i deres indlæggelsessamtale. Anderledes forholdt det sig i den åbne psykiatriske afdeling, hvor den studerende havde mulighed for at følge et patientforløb og observere gruppeaktiviteter og samtaler.

Sjovt var det at opleve, at både patienter/brugere samt plejepersonale - efter først at have været forbeholdne - syntes, at det var spændende at bruge det engelske sprog. Interesse for psykiatri i England overskyggede tilbageholdenhed i forhold til at tale engelsk.

En positiv oplevelse

Både de engelske studerende og deres kliniske vejledere oplevede de studerendes observationspraktik i psykiatrisk afdeling som positiv. De studerende følte sig efterfølgende bedre i stand til at hjælpe mennesker med at udtrykke sig sprogligt og til at tolke nonverbal kommunikation. Sprogproblemer forhindrede ikke, men var i nogle tilfælde ligefrem fremmende for deres læring om psykiatrisk sygepleje. Deres oplevelse placerer sig mellem Scholes og Moores konklusion om, at manglende sproglig kompetence er et problem ved international udveksling af studerende og Watt m.fl.s opfattelse, at det er muligt at få læringsmæssigt udbytte af et udvekslingsforløb, selvom de studerende ikke taler og forstår værtslandets sprog. Det vil derfor være nyttigt at drage flere erfaringer herhjemme og få disse udbredt i sygeplejekredse.

De kliniske vejledere oplevede de studerendes livs- og studieerfaring som vigtige forudsætninger for et vellykket ophold, der af hensyn til patienterne ikke skal planlægges i en psykiatrisk skadestue. Og begge parter lærte, at det er muligt og givende at samarbejde til trods for, at man ikke har samme modersmål.

Kate Carter og Anna Hobden er tidligere Mental Health Nurse-studerende ved University of Brighton, nu færdiguddannede. Jytte Fogtmann og Lonnie Hvass er kliniske vejledere, Linda Kragelund er forskningskonsulent, alle tre er ansat ved Roskilde Amtssygehus Fjorden, der pr. 1. januar 2007 er en del af Psykiatrien Region Sjælland. Jeanette Grefstad er international koordinator ved sygeplejeskolen i Roskilde.

Litteratur

  1. Andersen N, Mønsted L, Nielsen T. I praktik i Australien.
    Sygeplejersken 1999;24.
  2. Permin GH. Selvmordsforsøg med en gammel insektspray. Sygeplejersken 2004;25.
  3. Sandberg N, Bradtberg AA, Rönneling A et al. Fokus på håndelaget. Sygeplejersken 2004;26.
  4. Scholes J, Moore D. Clinical exchange: one model to achieve culturally sensitive care. Nursing Inquiry 2000; 7: 61-71. Blackwell Science Ltd.
  5. Watt S m.fl. Reflections Across Boundaries: The European Nursing Module. Journal of Transcultural Nursing 2002; 4: 318-324. Sage Publications.
  6. Gregersen AS. Årsrapport for det internationale område - CVU Sjælland - studieåret 2005/2006. Holbæk: CVU-Sjælland, Videnscenter 2006.
  7. Regeringen. Fremgang, fornyelse og tryghed. København: Regeringen 2006. Fra: stm.dk/multimedia/Fremgang_fornyelse_og_tryghed.pdf
  8. University of Brighton. Pre-registration BSc (Hons) in Nurs-ing Course, Pre-registration BSc (Hons) in European Nursing Course. Institute of Nursing and Midwifery, Westlain House, Village Way, Falmer, Brighton BN1 9PH - årstal ikke oplyst.
  9. University of Brighton. Mental Health Insight Experience.
    Institute of Nursing & Midwifery. Brighton 2004.
ENGLISH ABSTRACT

Carter K, Hobden A, Fogtmann J, Grefstad J, Kragelund L, Hvass L. Nonverbal communication an advantage to foreign psychiatry students. Sygeplejersken 2007; (15):48-51.

The article is based on the authors' experience as British Mental Health Nurs-ing students at a Danish psychiatric hospital and as psychiatric nurses who were clinical instructors for the British nurses, respectively.

The main conclusion is that the language barrier is no hindrance to British Mental Health Nursing students learning from vocational experience at a Danish psychiatric hospital. It is also instructive for clinical instructors to instruct non-Danish speaking students. In connection with their specific course of training, both parties realised on the one hand the importance of language in psychiatric nursing, and on the other, that of non-verbal communication.

Key words: British Mental Health Nursing students, international students exchange, language problems, psychiatry.