Lys og hygge på plejehjemmet

Institutionspræg. Plejehjem skal gerne opleves som hjemlige, men de skal også indrettes og møbleres med forståelse for beboernes skrøbeligheder. Indretningsarkitekt Mette Terkildsen kommenterer en række typiske fejltagelser.

0807-24-01-2Indretningsarkitekt Mette Terkildsen i en god læsekrog på plejehjemmet Krogholmgård i Rudersdal Kommune. Ældre har brug for kraftigt lys til at se ved, og mørke kroge skræmmer mange demente. Foto: Simon Knudsen

Medarbejdere på danske plejecentre lægger megen omsorg i, at beboerne skal føle sig hjemme i dette, deres sidste hjem.

Men rammerne, som de udfolder deres bestræbelser i, er ikke altid en støtte. For nu at sige det pænt. Hvad enten det skyldes arkitekterne eller de mennesker, der indretter og møblerer - mange danske plejecentre lyser stadig langt væk af de institutioner, de er.

Indretningsarkitekt Mette Terkildsen, Dansk Farveinstitut, har set flere af dem end de fleste. Hun har besøgt plejehjem over hele landet i sine studier af, hvad lys og farver betyder for ældres livskvalitet.

Hun ser en række typiske problemer, som handler om indretning af fællesarealer, lys, køkkener og badeværelser. "Et plejehjem skal jo være et hjem for folk. Men de fleste har stadig institutionspræg - lange gange med glaskupler i loftet, som ikke er særlig hyggelige," siger Mette Terkildsen.

I opholdsstuerne har hun især undret sig over de møbler, der er købt ind. "Det er, som om de ikke er købt med tanke for ældre med dårlig mobilitet. De skal kunne komme op af stole og sofaer. Så jeg undrer mig, når jeg ser en trepersoners sofa - hvad med den, der sidder i midten?" siger hun.

"Mange stole er alt for bløde, og stolene er ofte ens. Man ser sjældent lænestole af forskellig slags. Men beboerne er jo forskellige, så det skal stolene også være. Der er forskel på, hvad der er komfortabelt for en lille spinkel dame og en mand på to meter."

Gør tingene tydelige

PH-lamper er smukke, men giver ikke så meget lys over et spisebord, at man kan se, hvad der ligger på tallerkenen. Ældre har brug for mere lys end yngre - og meget mere, end de fleste tror. Men lyset må ikke blænde. Diffust lys fra lamper, der lyser både op og ned, er bedst.

"Og så skal man undgå mørke kroge, der kan virke skræmmende på demente bebo-ere," tilføjer Mette Terkildsen. "Ligesom man skal undgå mørke felter i gulvet, som demente ser som huller og ikke tør gå ud på."

Badeværelserne med deres hvide sanitet og vægge i nuancer af hvidt og lysegråt er svære at orientere sig i, når man som mange ældre har et dårligt syn, og hvor mange demente har svært ved at genkende tingene.

Hvis væggen i stedet får en kontrastfarve, bliver toilettet og rullen med wc-papir straks lettere at få øje på. Knappen til wc-skyllet kan man f.eks. male, og der er større chance for, at en mandlig beboer kan finde ud af at slå wc-sædet op og ned, hvis det har en farve.

"Det handler om at gøre tingene tydelige, så folk lettere kan fokusere på dem," siger Mette Terkildsen. "Hvis der er trapper, kan man sætte en forkant på trinene, så man kan skelne de enkelte trin fra hinanden. Det er også en god idé at markere forkanterne på hylderne i køkkenskabene."

Køkkener til kørestole

Køkkener er et kapitel for sig. Vore dages plejeboliger er selvstændige lejligheder, så derfor skal de have eget køkken. Det er et lovkrav, selv om Mette Terkildsen aldrig har set et køkken i en plejebolig, der blev brugt til andet end kaffebrygning, når familien kom på besøg.

Det er også hendes indtryk, at man igen er lidt på vej væk fra den fælles madlavning med beboerne i de små boenheder.

"Man får måske biksemaden bragt udefra, og så laver man spejlæggene og anretter sammen med beboerne. Man skal overveje, hvor mange ældre og demente det er relevant at være for at deltage i køkkenarbejdet. Mange har måske også bare glæde af at være der og mærke lugten. Men hvis beboerne skal være med, skal man f.eks. sørge for, at de kan komme ind under køkkenbordet med en kørestol."

Flyt fjernsynet

Bygherrer og rådgivere kan med fordel sætte sig sammen med demenskyndige, før de går i gang med at projektere, tilføjer Mette Terkildsen.

Så kunne man måske blive enige om, at det ikke er nødvendigt med en vaskemaskine og tørretumbler i hver eneste plejebolig, som hun for nylig så det specificeret i et kommunalt udbudsmateriale. "Og det er måske lidt overdrevet i en bogruppe på 10 mennesker. Det er jo som en familie."

Det vigtigste? Ordentlige stole at sidde i, ordentligt lys, så man kan kigge i et blad. Flere mindre opholdsrum, så fjernsynet kan stå i et separat rum. I stedet for én stor stue, hvor fjernsynet står og kværner, mens mændene sidder foran og kigger ud i luften.

"Mange aktiviteter på plejecentrene henvender sig mest til kvinder, og tit er der heller ikke så mange mænd. Men dem, der er, kunne man måske samle i en lille klub. Eller et værksted med en høvlebænk, som jeg for nylig så et sted. "

Mette Therkildsen har skrevet bogen "Indretning af plejecentre - for svage ældre og mennesker med demens." 

Læs også artiklerne "Let livet for de demente" og "En overskuelig hverdag" i Sygeplejersken nr. 8/2007 . 

SNAK MED BRANDVÆSENET

Brandsikkerheden sætter nogle grænser for, hvor meget man kan ændre på indretningen i et plejecenter. Men man skal ikke give for hurtigt op, siger Sygeplejerskens fagredaktør Evy Ravn, der er tidligere plejehjemsleder:

"Vi havde nogle lange gange, som vi gerne ville bryde op med grupper med blomsterkummer og lænestole. Det må man ikke uden videre. Men vi kontaktede det lokale brandvæsen og fik en lokal aftale. Der kom én ud for at se på forholdene, og han fortalte, hvor vi måtte stille blomster og stole."

Emneord: 
Plejecenter