Angsten kan være din ven

Stop op. Søvnløs. Kortluntet. Hjertebanken. Tankemylder. Ondt i maven. Du vil måske helst være fri for hverdagsangstens signaler, men hvis du i stedet vælger at lytte til dem, kan din angst hjælpe dig til at træffe de rette valg.

 

SY-2088-10-37aModelfoto: Simon Knudsen

Angst kan paralysere dig, og hvis du har en decideret psykiatrisk angstlidelse, kan den være invaliderende. Hverdagsangsten er en anden. Det er den, der rammer dig, når der er for meget pres på dit liv, og dit ansvar er større, end du kan overkomme. Det kan være angsten for at komme til at overse noget vigtigt på dit arbejde, mistolke en observation eller begå en fejl.

Måske arbejder du i et utrygt arbejdsmiljø, som der er grund til at ændre på. Måske har du påtaget dig et større ansvar, end et menneske kan magte. Din hverdagsangst kan være helt naturlig, fordi faren er reel, og kroppen reagerer, som den skal med at være ekstra lydhør. Du holder dig vågen, hjertet slår hurtigere, du er parat.

Det er usundt, hvis du er i den tilstand for længe ad gangen, og hverdagsangst kan udvikle sig til angstlidelser eller depression med psykiatriske diagnoser. Hvis man i forvejen er i risikogruppen for at udvikle en psykiatrisk angstlidelse, kan kronisk hverdagsangst være med til at skubbe på.

Sygepleje kan give angst

I nogle job er risikoen for at udvikle angst og depression større end i andre, og det er især de fag, hvor man yder omsorg og service over for andre mennesker. Jobbet som sygeplejerske er et af de job, hvor risikoen er højest. Det viser resultaterne af et ph.d.-projekt om sammenhængen mellem erhverv, angst og depression, som psykolog Joanna Wieclaw har gennemført.

"Sygeplejersker er særlig bange for tre ting: at overse noget, når de foretager deres observationer, at mistolke observationer og for at begå fejl. Hvis man er meget bange for at begå fejl, måske fordi man har prøvet det før, kan angsten lede til depression, hvis denne alvorlige hændelse forties og forbliver ubearbejdet," siger Joanna Wieclaw.

Som personalepsykolog i Region Midtjylland har hun samtaler med medarbejdere, som lider af angst, heriblandt sygeplejersker.

"Man kan betragte angsten på forskellig måde. De fleste vil gerne af med deres angst, og de ser den som en slags fjende. Men hverdagsangst har også den funktion, at den er der for at passe på os. 

Den øger vores påpasselighed. Den sørger for, at vi holder os vågne og forhindrer os i at stivne i rutiner og selvtilstrækkelighed. Den kan hjælpe os til at formindske risikoen for, at vi laver fejl, og at vi mistolker og overser noget. Den kan være vores ven," siger Joanna Wieclaw.

Hun råder angstramte medarbejdere til at overveje, hvad det er, der gør, at man bliver bange.

"Føler jeg mig kompetent nok" Er situationen sådan, at jeg skal stoppe op eller fortsætte" Skal jeg spørge nogen til råds" Skal jeg overdrage opgaven til en anden" Man skal forsøge at bruge sin angst konstruktivt ved at høre, hvad det er, den siger. Angsten kan hjælpe én til at blive en mere kompetent sygeplejerske, fordi den kan bidrage til, at risikoen for fejl mindskes," siger hun.

Støj og menneskemylder

Måske siger angsten også noget om, at det er arbejdsvilkårene, det er galt med.

"Dårlige fysiske rammer kan betyde, at man føler sig klemt. Der sker flere fejl, når der er megen støj og mange mennesker, der passerer forbi. Dårlige sociale relationer har også betydning, hvis man f.eks. ikke føler sig tryg ved sine kolleger, eller hvis man arbejder meget alene. Jo mere utryg man føler sig på sin arbejdsplads, jo mere stiger angsten, og jo større er risikoen for, at det, man er bange for, sker. Angsten for fejl er reel og naturlig," siger Joanna Wieclaw.

Hun husker en sygeplejerske, som opsøgte hendes hjælp efter en dramatisk hændelse med en patient.

"Sygeplejersken havde stået i en situation, hvor hun havde foretaget nogle observationer, der havde gjort hende i tvivl om en patients tilstand. Uheldigvis var hun i vagt med en person, som hun ikke havde gode samarbejdsrelationer til, og da hun spurgte hende til råds, blev hun afvist. Hun kunne ikke få fat i bagvagten, og der var ikke andre til at bekræfte observationen. Pludselig blev situationen dramatisk, hvor patienten skulle have et udrykningshold.

Hvis nogen havde talt med sygeplejersken, kunne hun måske have handlet hurtigere. Det har altså noget at gøre med arbejdsmiljøet, om der sker fejl, men det har selvfølgelig også noget at gøre med, hvem man er," siger Joanna Wieclaw.

Hun understreger, at angsten ikke altid er en ven, fordi deciderede angstlidelser kan være så paralyserende, at de er invaliderende for den person, der bliver ramt. Så skal sygdommen tages alvorligt på samme måde som somatisk sygdom.

"Man er nødt til at skelne mellem hverdagsangst og den angst, som er en psykiatrisk lidelse og har en diagnose."  

FRYGT ELLER ANGST

 
Det er et hverdagsfænomen, at man kan blive bange og føle frygt. Der er forskel på frygt og angst. Sædvanligvis frygter man noget konkret, veldefineret, mens angst er mere diffust og svært at sætte ord på.
 
Det er vigtigt at prøve at omsætte angsten til frygt ved at konkretisere, hvad det er, man er bange for. Det er nemmere at bearbejde frygt for noget konkret end en diffus og generel angstfølelse. 

SÆT FRYGTEN PÅ DAGSORDENEN

 
Som leder kan du skabe åbenhed om, at det er legalt og normalt at snakke om, hvordan man trives på jobbet. Det er tabubelagt at tale højt om frygt for fejl, for det kan tolkes som inkompetence - men det er vigtigt at få frem.

Angst, der handler om alt andet end arbejdet, skal du som kollega ikke forsøge at behandle. Hvis du har mistanke til, at en kollega har det dårligt, så drag omsorg ved at spørge undrende til konkrete observationer, du har noteret dig. Spørg til, om kollegaen har tænkt på at få noget hjælp, og hvem der evt. kan hjælpe, men lad være med selv at lege behandler.

Kilde: Personalepsykolog i Region Midtjylland, Joanna Wieclaw. 

NORMAL ANGST ELLER PSYKISK LIDELSE

 
Intensiteten i angstfølelsen kan variere fra en følelse af utryghed til en meget intens følelse. Udsættelse for kronisk utryghed og ængstelighed forøger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse.

Angstlidelser som social fobi, panikangst, enkelfobi og generaliseret angst (kronisk bekymring) er psykiatriske diagnoser, som skal tages alvorligt og behandles.

Alarmsignalerne kan være:

  • Du opfører dig hektisk eller isolerer dig pludselig.
  • Forøget irritabilitet, du snapper ad andre eller er kort for hovedet.
  • Du mangler overblik, struktur, har vanskeligt ved at planlægge og lider af hukommelsesproblemer.
  • Træthed. Dog vil en person, der lider af angst, forsøge at kompensere med hektisk opførsel, men bagefter er man træt.
  • Undgåelsesadfærd. De ting, du plejer at udføre uden problemer, prøver du nu at slippe for.
  • Psykosomatiske symptomer som hjertebanken, hyperventilation og problemer med at trække vejret ordentligt.
  • Sygdomsangst og forøget bekymring.

Mærker du et eller flere alarmsignaler hos dig selv, er det værd at stoppe op.

  • Arbejdsrelateret: Overvej at gå til din overordnede og bed om feedback på, hvordan andre opfatter dig.
  • Ikke arbejdsrelateret: Brug dine nærmeste og dit netværk. Overvej, om du kan omstrukturere din livsførelse, så der bliver mere plads til energigivende aktiviteter, f.eks. interesser, motion, forkælelse og ligeværdige relationer, hvor du ikke er den givende. Der skal være balance mellem pligt og forkælelse.
  • Hvis det ikke hjælper: Overvej at søge hjælp hos din egen læge eller en psykolog.

 Kilde: Personalepsykolog i Region Midtjylland Joanna Wieclaw.

Emneord: 
Psykisk lidelse
Psykisk sundhed
Arbejdsmiljø
Angst