Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Den nye sygeplejerskeuddannelse

Artiklen henvender sig til alle sygeplejersker og sygeplejestuderende. Hovedbudskabet er, at vi fra februar i år har fået en ny sygeplejerskeuddannelse, der forsøger at imødekomme mange af de kritikpunkter, der har været af uddannelsen.

Sygeplejersken 2008 nr. 11, s. 52-55

Af:

Kirsten Salling Rasmussen, sygeplejestuderende

Pr. 1. februar 2008 trådte en ny bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen i kraft, og samtidig var det også tidspunktet, hvor en ny national studieordning, der er gældende for alle 22 sygeplejeskoler, trådte i kraft.

Tilblivelsen af den nye uddannelse og studieordning er fremkommet på baggrund af et revisionsarbejde, der er foretaget af et udvalg nedsat af undervisningsminister Bertel Haarder (V). Udvalget var bredt repræsenteret med repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, arbejdsgivere, Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Revisionsarbejdet blev iværksat på baggrund af den offentlige debat om det høje frafald på sygeplejerskeuddannelsen samt debat om nyuddannedes manglende færdigheder i efteråret 2006.

Revisionsudvalget besluttede, at sygeplejerskeuddannelsen fortsat skal være en 3½-årig generalistuddannelse på professionsbachelorniveau, men har dog påpeget nogle behov for ændringer. Udvalget er nået til enighed om 13 anbefalinger, hvor flere dog allerede har været gældende for alle studerende siden september 2007. De resterende er indarbejdet i den nye bekendtgørelse og nationale studieordning.

Ny national studieordning:

Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen satte arbejdet med udviklingen af en fælles national studieordning i værk med det formål at tage højde for udviklingen på det sundhedsfaglige og uddannelsesmæssige område og specifikt indtænke fremtidens forventninger og krav til sygeplejerskers kvalifikationer og kompetencer.

Den nationale studieordning skal være med til at udvikle og sikre sygeplejerskeuddannelsens kvalitet. Samtidig er den lavet for at sikre gennemsigtighed i uddannelsen, og de studerende vil opleve større fleksibilitet. Bl.a. bliver det nemmere at flytte til en anden sygeplejeskole. I den nationale studieordning er det også tydeliggjort, hvilke kompetencer man har som færdiguddannet sygeplejerske (se boks 1 herunder for en kort oversigt over de mest væsentlige tiltag).  

BOKS 1. NYE TILTAG I UDDANNELSEN

De nye tiltag i sygeplejerskeuddannelsen omfatter bl.a.:

  • Et tværfagligt modul
  • Generelle og individuelle studieplaner
  • Faglig vejledning
  • Øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted (både studerende, undervisere og kliniske vejledere)
  • National projektdatabase - inddragelse af studerende, undervisere og kliniske vejledere i udviklingsarbejde
  • Udlånsstillinger, som er en koordinerende stilling, hvor en underviser også arbejder i klinikken
  • Deltagelse af undervisere fra uddannelsesinstitutionen i kliniske prøver.

Enkelte elementer i studieordningen er dog fortsat til lokal planlægning ud fra lokale muligheder. Det gælder det tværprofessionelle modul, samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted, internationale muligheder samt tilrettelæggelsen af prøver og eksaminer.

Udfordringer i den nye uddannelse

De 13 anbefalinger har medført mange både større og mindre ændringer i sygeplejerskeuddannelsen. I denne artikel er det ikke alle ændringer, der er nævnt og kommenteret. Der er i stedet udvalgt nogle centrale udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen i mine øjne står over for.

Bro mellem teori og praksis
Det største fokus med den nye uddannelse har været at skabe bedre sammenhæng mellem teori og klinik. Sygeplejerskeuddannelsen skal ses som en samlet uddannelse, men de studerende oplever ofte, at den teoretiske og kliniske undervisning foregår i to forskellige verdener. Det er bl.a. én af grundene til det store frafald, der er på uddannelsen. Derfor er der gjort en række tiltag, som skal sikre denne sammenhæng. Alle fagområder er tilrettelagt med både teoretisk og klinisk undervisning.

Der er også lavet et tiltag om udlånsstillinger, som er en koordinerende stilling, hvor en underviser arbejder både på sygeplejeskolen og i klinikken. Formålet er at fremme dialog og samarbejde. Desuden skal samarbejdet mellem undervisere og det kliniske undervisningssted intensiveres for at understøtte den studerendes læring og sammenhæng med teori og praksis. Det er nogle rigtig gode tiltag, men min største bekymring kan dog være, om de nye tiltag reelt vil medføre, at de studerende oplever en større sammenhæng mellem teori og klinik" Fremtidige undersøgelser vil vise dette.

Plads til flere typer studerende
Undervisningen skal fremover tilrettelægges således, at den tager hensyn til differentierede studentergrupper. Der skal være plads til forskellige typer studerende, så der er mere støtte og vejledning til de studerende, som har vanskeligt ved at opfylde kravene, og samtidig skal der være undervisningstilbud, som kan motivere og fastholde ressourcestærke studerende. Det bliver en stor udfordring f.eks. i klasseundervisning at rumme begge elementer, og det vil derfor være nødvendigt med nye tiltag på uddannelsesinstitutionerne som f.eks. lektiecaféer og udfordrende udviklingsarbejde.

Prøver, der giver mening
Antallet af prøver og eksaminer er blevet markant større, da hvert modul skal afsluttes med en bedømmelse. Udfordringen bliver at tilrettelægge prøver, der giver mening, og som er svarende til indholdet i modulet, og samtidig inddrager den progression, der skal være i uddannelsen. Der er nu fem eksterne prøver og fem interne kliniske prøver samt en række interne prøver i den teoretiske del af uddannelsen. Som noget nyt skal der fremover være deltagelse af undervisere fra uddannelsesinstitutionen i kliniske prøver.

Moduler og implementering

"Et modul er en afsluttet uddannelsesenhed, der har til hensigt, at den studerende udvikler en helhed af faglige kompetencer. Modulet indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf" (1). Hvert modul har et sygeplejefagligt tema, der overordnet beskriver modulets indhold, og modulbeskrivelsen er i den nationale studieordning beskrevet ved 1) temaets indhold, 2) den studerendes læringsudbytte, 3) oversigt over fagene og 4) fordeling af fagenes ECTS-point i henholdsvis teori og klinik og bedømmelsen af modulet (se boks 2 for en beskrivelse af de 14 moduler). 

BOKS 2. DE 14 MODULER

Modul 1 - Fag og profession

Den studerende præsenteres og introduceres til sygeplejefaget, professionen og til grundlæggende sygeplejesituationer og problemstillinger, sygeplejersker arbejder med.

Studiet af menneskets organisme, opbygning og funktion samt menneskets fysiologiske behov indledes i dette modul.

Desuden introduceres den studerende til forskellige studiemetoder.
 

Modul 2 - Sundhed og sygdom

Den studerende opnår viden om sundheds- og sygdomsbegreber.

Øvelse i praktiske færdigheder, der fører til udførelse af udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger, f.eks. temperaturmåling, blodtryk og puls.

Modulet indeholder også hygiejne og ergonomi.
 

Modul 3 - Somatisk sygdom og lidelse

Her lærer den studerende om at være patient med somatisk sygdom - herunder sygdomslære - og lærer at handle både lindrende og rehabiliterende. Der introduceres til ernæringslære og diætetik. Den studerende tilegner sig viden til at identificere og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger.
 

Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed

Klinisk modul, som fokuserer på grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje i sekundær og/eller primær sektor, som retter sig mod at observere, analysere og handle på patientsituationer. Den studerende skal lære at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov. Den studerende skal herunder lære at udføre udvalgte instrumentelle færdigheder samt anvende grundlæggende hygiejniske principper.
 

Modul 5 - Tværprofessionel virksomhed

Dette modul gennemføres med andre sundhedsprofessionsstuderende afhængigt af lokale muligheder. Modulet skal styrke den studerende til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde og i flerfaglig opgaveløsning. Modulet skærper den sygeplejestuderendes viden om egen fagidentitet og anerkendelse af egen profession.

Modulet har desuden fokus på sociale og kulturelle aspekter, der har betydning for borgernes sundhed. Den studerende får også indsigt i sundhedsvæsenets lovgrundlag.
 

Modul 6 - Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Modulet har fokus på folkesygdomme og kroniske sygdomme samt sygepleje til borgere/patienter i eget hjem. Modulet er et klinisk modul i primær og/eller sekundær sektor primært i forhold til sundhedsplejen og ældreplejen.
 

Modul 7 - Relationer og interaktioner

Modulet har fokus på sygepleje til mennesker med eksistentielle og psykologiske problemer. Den studerende lærer pædagogiske og kommunikative redskaber, der skal anvendes i patient-sygeplejerske-samspillet.

Den studerende introduceres til farmakologi.
 

Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Den studerende skal have fokus på individuelle patientforløb med fokus på kommunikative, pædagogiske og psykologiske aspekter. Modulet er overvejende et klinisk modul, der tilrettelægges i primær og sekundær sundhedstjeneste for mennesker med psykisk sygdom eller udsatte grupper i alle aldersgrupper.
 

Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Den studerende skal lære om menneskets kultur, viden, værdier og religion samt have indblik i og kunne reflektere over etiske problemstillinger, der knytter sig til sygeplejen.

Der er desuden fokus på sygeplejeteori samt videnskabsteori og forskningsmetodologi, hvor den studerende lærer at reflektere og forholde sig kritisk til sygeplejeteori og sygepleje i praksis, så den studerende lærer at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger.
 

Modul 10 - Akut og kritisk syge patienter og borgere

Modulet retter sig mod sygepleje, der anvendes i akutte og kritiske sygeplejesituationer, herunder forestående død. Desuden opnår den studerende viden og kompetencer i forhold til at organisere og lede sygepleje samt viden om kvalitetsudvikling af sygeplejen.

Desuden er der fokus på farmakologi, herunder lægemiddelregning og medicingivning.
 

Modul 11 - Kompleks klinisk virksomhed

Modulet er et klinisk modul, der retter sig mod komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Den studerende skal lære selvstændigt at kunne identificere, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter. Den studerende skal oparbejde færdigheder til at udføre centrale instrumentelle sygeplejehandlinger samt beherske medicinadministration til udvalgte patienter.

Modulet kan tilrettelægges i psykiatri samt primær og sekundær sundhedstjeneste.
 

Modul 12 - Selvstændig professionsudøvelse

Klinisk modul, der retter sig mod selvstændig professionsudøvelse, hvor den studerende efter modulet kan udøve sygepleje til enkelte eller grupper af patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Der er desuden fokus på sygeplejerskens ledende og koordinerende funktion herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling.

Modulet kan tilrettelægges i psykiatri samt primær og sekundær sundhedstjeneste.
 

Modul 13 - Valgmodul - sygepleje - praksis - udviklings- og forskningsviden

Valgmodulet tilrettelægges efter lokale muligheder. Valgmodulet giver den studerende mulighed for fordybelse eller toning i uddannelsen. Valgmodulet kan indeholde teoretiske, kliniske og tværprofessionelle forløb.
 

Modul 14 - Bachelorprojekt

Den studerende udarbejder her professionsbachelorprojektet, der skal indeholde et godkendt emne inden for en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Den studerende skal i opgaven vise evner til kritisk at undersøge, vurdere og formidle praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden relateret til sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed.

Implementeringen af den nye uddannelse er allerede i fuld gang ude på uddannelsesinstitutionerne, og de studerende vil allerede nu kunne opleve de nye tiltag og forandringer, der kommer til at påvirke deres hverdag og deres uddannelse til sygeplejerske.

Endnu har ingen sygeplejeskoler annonceret med overgangsordninger, så derfor er det kun studerende, der er påbegyndt uddannelsen fra den 1. februar 2008, som følger den nye nationale studieordning (se figur 1  for en oversigt over den nye uddannelse). Studerende begyndt før 2008 følger fortsat den gamle studieordning og bekendtgørelse, dog med de tiltag, der har været gældende for alle fra september 2007. 

FIGUR 1. SKEMATISK OVERSIGT OVER UDDANNELSEN

Figuren viser en skematisk oversigt over uddannelsen ved studiestart september henholdsvis februar og antal ECTS-point fordelt på teori og klinik.

Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje varer 3½ år og er tilrettelagt over 14 moduler svarende til syv semestre. Uddannelsen veksler mellem teoretiske og kliniske studier. Læs mere om uddannelsen på sygeplejerskeuddannelsen.dk

SY-2088-11-52aa

Kirsten Salling Rasmussen er formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Litteratur

  1. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje: BEK nr. 29 af 24/01/08 bilag 2 afsnit 3.
ENGLISH ABSTRACT

Rasmussen Salling K. Denmark's new nursing education. Sygeplejersken 2008;(11): 52-5.

New regulations came into force on 1 February this year regarding nursing train-ing in Denmark, as well as a new national study scheme for all 22 nursing colleges. Nursing education will still be a general, professional bachelor course lasting 3½ years, but the new nursing education will take into account developments in the health profession and the nursing education field and builds in future expectations and requirements regarding nurses' qualifications and competences An important aspect of the new nursing education has been to make for consistency and transparency and a better correlation be-tween theory and clinical practice. Teaching will in future also take into consideration differentiated student groups.

Key words: Nursing education, Denmark, professional bachelor.