Marte Meo anvendt på plejehjem

Artiklen henvender sig til alle med interesse for metodeudvikling og evaluering. Hovedbudskabet er, at Marte Meo-metoden hjælper personalet til at forstå beboernes behov og handle derefter, hvilket muliggør et konflikt- og voldsfrit samarbejde mellem beboere og personale. Artiklen beskriver en evaluering af metoden på plejehjemmet Lindegården i Herning.

SY-2088-18-52a
Marte Meo-metodens filosofi er at tage udgangspunkt i det positive, det vil sige dét, der lykkes i samværet/samspillet mellem personale og beboer. En situation optages på video, hvorefter optagelserne danner baggrund for en analyse af samspillet. Metoden kræver derfor udstyr til optagelse og afspilning af en situation, og udstyret skal fungere og være let tilgængeligt. Arkivfoto: Scanpix 

På Plejehjemmet Lindegården i Herning blev der i år 2000 registreret 186 tilfælde af truende adfærd, fysisk og psykisk vold. De mange voldsepisoder var den primære grund til, at Lindegården i 2001 satte et projekt i gang, der skulle forebygge konflikter og vold ved hjælp af Marte Meo-metoden (se boks 1).   

BOKS 1. PLEJEHJEMMET LINDEGÅRDEN I HERNING

Lindegården blev opført i 1971 og er Hernings største plejehjem med 101 beboere. Lindegården har ca.100 fuldtidsansatte. Plejehjemmet modtog i 2002 Beskæftigelsesministeriets diplom for socialt ansvar for dets rød-gul-grøn-model. Modellen opdeler arbejdet i tre kategorier i forhold til belastninger i arbejdsmiljøet.

Over halvdelen af beboerne på Lindevang lider af demens eller har demenslignende symptomer, hvilket medfører behov for at opretholde et trygt og konfliktfrit miljø for beboerne. Marte Meo-metoden er i dag et integreret arbejdsredskab i den daglige pleje/kommunikation med beboerne.

Marte Meo-projektet har modtaget økonomisk støtte fra Herning Kommune. Projektet er gennemført af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) i Odense.

Ledelsen har efterfølgende ønsket en evaluering af metoden og dens implementering på stedet. Denne artikel beskriver vigtige elementer i implementeringsprocessen af Marte Meo og konsekvenser ved at anvende metoden for hhv. ledelse, personalet og beboerne på Lindegården.

Marte Meo-metoden

Metoden, som er udviklet af hollænderen Maria Aarts, tager udgangspunkt i analyse af interaktionen mellem mennesker (se boks 2 ). I Skandinavien ses metoden mest brugt på børneområdet (1,2), men anvendes også på ældreområdet (3-6). Intentionen med Marte Meo er her, at man i samarbejdet med den ældre finder frem til en kommunikationsform, der understøtter den ældres iboende ressourcer, så samspillet mellem den ældre og plejepersonen bliver så positivt og konfliktfrit som muligt (4,7).  

BOKS 2. MARTE MEO-METODEN

Metodens filosofi er at tage udgangspunkt i det positive, dvs. det, der lykkes i samværet/samspillet med et andet individ. Samspillet optages på video, hvorefter optagelserne danner baggrund for en analyse af samspillet. Metoden bygger på principperne for funktionsstøttende kommunikation og forudsætter bl.a. i forbindelse med samspillet mellem plejepersonen og beboeren (3) at

  • plejepersonen ser på og lytter til den ældre og hermed får informationer om, hvor den ældre har sit fokus i den konkrete situation
  • plejepersonen venter på den ældres reaktion
  • plejepersonen benævner egne initiativer. Herigennem får den ældre mulighed for at orientere sig i situationen og føler sig mere tryg, da plejepersonen er mere forudsigelig.

Evalueringen

Da Marte Meo allerede var implementeret på Lindegården, var et før- og efterevalueringsdesign ikke muligt. Der er derfor foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse blandt ledelse og plejepersoner, opfulgt af en spørgeskemaundersøgelse blandt de fastansatte plejepersoner samt en journalgennemgang for at undersøge ændringer i personalets sprogbrug. I boks 3 uddybes evalueringens metoder og materiale.  

BOKS 3. EVALUERINGENS METODER OG MATERIALE

Interview

Interview med to ledere, tre Marte Meo-vejledere og fire øvrige plejepersoner fandt sted i foråret 2007. Den anvendte interviewguide var udarbejdet på basis af emner og problemstillinger, som fremkom via en litteraturgennemgang af Marte Meo-metoden. Guiden indeholdt bl.a. spørgsmål om de ansattes erfaringer med videooptagelser, oplevelser af konsekvenser ved brug af Marte Meo samt organisatoriske aspekter i forbindelse med implementeringen.
 

Spørgeskemaundersøgelse

I sommeren 2007 fik de 69 fuldtidsansatte plejepersoner på Lindegården tilsendt et spørgeskema. Der blev stillet spørgsmål om jobtilfredshed og udbrændthed, erfaringer med videooptagelserne og holdninger til Marte Meo-metoden. Spørgeskemaundersøgelsens svarprocent var 91. Den gennemsnitlige alder var 46 år. 66 pct. var social- og sundhedshjælpere eller sygehjælpere, 18 pct. social- og sundhedsassistenter, og de resterende 16 pct. var sygeplejersker, plejehjemsassistenter eller ufaglærte.
 

Journalgennemgang

Indholdet i 24 beboerjournaler er gennemgået for at undersøge ændringer i personalets sprogbrug. Journalerne var fra 24 beboere, som var lægeligt demensdiagnosticeret, og som var afgået ved døden i enten 2000 eller 2006 - dvs. før og efter implementering af Marte Meo. Optegnelser, der beskrev beboerens fysiske, psykiske eller sociale tilstand, blev noteret.

Effekt på personalet

Faglig udvikling
De faktorer, plejepersonalet hyppigst angav som de mest motiverende for at bruge metoden, var: "Jeg ved, at det er godt for beboerne" (81 pct.), og "Jeg får selv udviklet mig fagligt" (77 pct.) (se tabel 1).

SY-2088-18-52bInterviewene viste endvidere, at metoden har haft stor indflydelse på den måde, plejepersonalet kommunikerer med beboerne og hinanden på: "Marte Meo gør, at der er nogle ting, man tænker over, før man siger dem. Jeg er blevet bedre til at dele ting op i små etaper med beboere, der ikke kan rumme for mange ting på én gang."

Der blev endvidere givet udtryk for, at personalets beslutninger om de enkelte beboere i dag er baseret mere på den enkelte beboers udtrykte behov i stedet for plejepersonens vurdering af beboerens behov. Dette skyldes, at man netop er blevet bedre til at aflæse beboerne og deres behov. At metoden ses som et nyttigt redskab i hverdagens omsorg for de ældre, afspejles endvidere i, at 95 pct. af respondenterne vil anbefale andre plejehjem at få metoden implementeret.

Man er som personale også blevet mere handlingsorienteret og bedre til at informere hinanden om, hvad der virker ved den enkelte beboer. Hvis en beboer bliver vred, spørger man "Hvad har vi gjort, og hvad kan vi gøre bedre?"

At blive filmet - og tilbagemelding
Personalet angav, at det gennemsnitlige antal optagelser pr. plejeperson var to gange inden for det sidste år. 84 pct. af personalet var filmet mindst én gang i løbet af deres ansættelse. De fleste optagelser blev lavet i forbindelse med beboernes personlige hygiejne, herunder især på- og afklædningssituationer. En femtedel af personalet brød sig ikke om at blive filmet (tabel 1), men for de fleste var dette ubehag blevet mindre med tiden.

Generelt gav plejepersonalet udtryk for, at de var glade for de tilbagemeldinger, de fik fra Marte Meo-vejlederne i forbindelse med optagelsen af en situation. Dette skyldes, at vejlederne kun kommer med støtte og positiv opbakning og ikke bruger optagelserne til fejlfinding. Endvidere gav personalet udtryk for, at de har opnået en højere faglighed ved, at de kan drøfte filmklippene i fællesskab og kan drage nytte af de erfaringer, kollegaerne har fået.

Høj grad af arbejdstrivsel
"Når det er gået rigtig godt, så er man helt høj." Resultater fra undersøgelsen af plejepersonalets trivsel og udbrændthed (se tabel 2) viste, at plejepersonalet på Lindegården generelt har det godt og ikke føler sig udbrændte i relation til deres arbejdsliv. Næsten 90 pct. havde en høj arbejdspræstation (dvs. at de yder det, de formår; at de føler mening ved deres arbejde) og oplevede en lav grad af depersonalisering (dvs. at de generelt har en positiv holdning over for beboerne). De fleste (80 pct.) var heller ikke følelsesmæssigt udmattede (dvs. at de ikke følte sig overanstrengte og udtømte for følelsesmæssige ressourcer).

SY-2088-18-52c
Bedre handleplaner
Journalgennemgangen viste, at der efter implementeringen af Marte Meo-metoden oftere blev sat ord på, hvad der kunne gøres i plejen for at understøtte den enkelte beboer, f.eks. i form af plejeplaner/handleplaner, hvor metodens tankegang blev anvendt.

Effekt på beboerne

 

Bedre kommunikationPersonalet tildelte Marte Meo en stor rolle i beboernes trivsel, som de vurderede var god: "Kommunikationen med beboerne er anderledes - man lytter mere." Vurderingen var, at metoden havde gjort, at beboernes behov blev tilgodeset i højere grad nu end før implementeringen af Marte Meo.

 

Markant fald i antal voldsepisoder
Der blev registreret et markant fald i antallet af psykiske og fysiske voldsepisoder (fra 186 i en 12-måneders periode mellem 1999-2000 til kun få tilfælde i 2007). Det vurderes, at faldet primært skyldes, at beboerne ikke oplever så mange afmagtssituationer, efter man er begyndt med Marte Meo. De få eksisterende voldsepisoder fremkommer primært hos nyindflyttede beboere, man endnu ikke har lært at kende.

Organisatoriske og økonomiske aspekter

I forbindelse med indførelsen af Marte Meo blev to afdelingsledere uddannet til Marte Meo-terapeuter, og 10 ansatte blev uddannet til Marte Meo-vejledere. Derudover har alt plejepersonale deltaget i en introduktionsdag om Marte Meo-metoden. En stor del af personalet har desuden deltaget i et grundkursus på 4-5 dage fordelt over et halvt år.

Højere bemanding ikke nødvendig
Da man gik i gang med at implementere Marte Meo på Lindegården, var det med en forventning om, at der nok på et tidspunkt ville opstå et behov for en højere bemanding. Erfaringer har dog vist, at dette ikke blev tilfældet. Det skyldes især, at metoden har hjulpet personalet til at blive bedre til at organisere de daglige opgaver og til at forstå og kommunikere med beboerne. Man har erfaret, at metoden har medvirket til, at samarbejdet med flere af beboerne er blevet nemmere. Dette er med til at spare tid hos nogle af beboerne i forbindelse med f.eks. påklædningssituationer.

Færre sygedage og arbejdsskader
Indførelsen af Marte Meo har resulteret i færre sygedage og arbejdsskader, hvilket understøttes af tal fra Ældreafdelingen i Herning Kommune, som viser, at fraværsprocenten i 2006 for Herning Sydøst, hvor Lindegårdens personale udgør 68 pct., er lav sammenlignet med de omkringliggende distriktsområder i (den gamle) Herning Kommune. I 2003 lå fraværsprocenten på 5 og var midt i feltet, i 2006 var fraværsprocenten på 3,6.

Nødvendige udgifter
Ressourcemæssigt kræver Marte Meo udstyr til optagelse og afspilning af en situation. Det praktiske udstyr skal fungere og være let tilgængeligt. Desuden kræves Marte Meo-grundkurser for samtlige plejepersoner (4-5 dage i opstartsfasen), kurser for vejledere samt vikaromkostninger i forbindelse med kurser. Derudover kommer potentielle omkostninger i forbindelse med den tid, vejlederne bruger på at analysere film, feedbackmøder, koordinering, intern drøftelse vejlederne imellem mv. På Lindegården har vejlederne dog kunnet organisere deres tid, så de har fået løst størstedelen af deres vejlederopgaver i arbejdstiden uden indkaldelse af ekstra bemanding. Ca. halvdelen (54 pct.) af personalet gav dog udtryk for, at der skulle være mere tid til Marte Meo på enheden, end der var på evalueringstidspunktet. Ønsket var, at dette skulle være i form af skemalagte timer.

Nødvendige ledelsesmæssige forudsætninger
En helt nødvendig forudsætning for en succesfuld implementering og vedligeholdelse af metodens brug er en ledelse, der brænder for metoden. Ledelsen skal sætte sig ind i, hvad metoden går ud på, og hvad man vil med den lokalt. De skal være parate til selv at investere tid til forklaring, deltagelse, opbakning og motivering vedrørende metoden og dens anvendelse. Ledelsen skal således finde tid og ressourcer til planlægning, undervisning og opfølgning og skal acceptere, at processen kan tage lang tid.

Den daglige metodeanvendelse kan reduceres af flere faktorer - f.eks. stor udskiftning blandt plejepersonalet, sygdom og ferieperioder, især om sommeren. Man skal som leder gøre sig klart, at selvom metoden er fuldt ud implementeret på en enhed, skal man stadig bruge ressourcer og kræfter på at videreudvikle metoden, støtte dens daglige anvendelse, lade personalet øve sig i at blive filmet og sørge for at holde personalets gejst ved metoden ved lige. Ligeledes vil der altid være brug for uddannelse af nye vejledere, ligesom der ansættes nye medarbejdere, som skal oplæres i brugen af metoden.

Anbefalet uddannelse
Det anbefaledes, at der uddannes mindst en Marte Meo-terapeut (f.eks. lederen, en af sygeplejerskerne) samt flere vejledere (gerne en pr. 10-15 ansatte), som kan fungere som de daglige tovholdere for metodens anvendelse. Genopfriskning sker i form af visning og drøftelse af filmklip på møder samt gennem mere formel undervisning.

Diskussion

Lindegårdens personale har givet udtryk for, at de gennem Marte Meo har opnået en større faglighed, hvilket bl.a. skyldes, at man har fået et fælles sprog at handle og diskutere beboerne ud fra. Plejepersonalet fandt, at metoden har gjort dem bedre til at aflæse og forstå beboernes behov og derved til at kommunikere med disse. At metoden opleves som et nyttigt redskab i dagligdagen, ses især ved, at stort set hele plejepersonalet vil anbefale andre plejehjem at få metoden implementeret.

Hvorvidt Marte Meo har bidraget til de ovennævnte gode oplevelser og er bedre end andre kommunikations-/omsorgsmetoder, kan denne retrospektive observationelle evaluering ikke sige noget om. Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvordan personalet og beboerne har haft det tidligere på Lindegården - eller ville have haft det, såfremt man havde valgt at implementere en anden omsorgsmetode.

Der har dog været et markant fald i registrering af voldsepisoder siden indførelsen af Marte Meo, og personalet har et lavt sygefravær. Lindegården havde, inden de indførte Marte Meo-metoden, haft fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og ledelsen har været kendt som værende meget synlig i det daglige. Dette må formodes også at have haft en positiv indvirkning på det lave sygefravær.

Evalueringens resultater understøttes af konklusionerne fra fire andre skandinaviske studier blandt ældre, som dog evaluerede kortere Marte Meo-forløb, typisk 3-4 måneder (5,6,8,9). Til forskel er Marte Meo-metoden blevet anvendt på Lindegården i flere år og involverer alt fastansat plejepersonale.

Der er visse forudsætninger, der, såfremt de er opfyldte, kan være med til at give implementeringen af Marte Meo optimale vilkår. Vigtigt er det, at ledelsen giver metoden fuld opbakning og sørger for at motivere plejepersonalet i brugen heraf. Ikke blot i implementeringsfasen, men også efterfølgende. Blandt andet da metoden kræver tid - der skal findes tid i hverdagen til filmoptagelser og feedbackmøder - og en vis portion mod og overvindelse fra personalets side, da mange finder det grænseoverskridende at skulle optages på film. Indføring af en metode som Marte Meo kræver endvidere, at personalegruppen har den fornødne tillid til hinanden, så de kan afprøve metoden og udvikle erfaringerne i en tryg ramme uden at føle, at de udstiller sig selv (3).

Implementeringen af Marte Meo på Lindegården har været en langvarig proces, hvilket til dels kan tilskrives plejehjemmets størrelse. Det er tvivlsomt, om man nogensinde kan sige, at implementeringen er færdig. Man skal hele tiden holde metoden i gang via opbakning fra ledelse, skemaplanlagte møder for visning og drøftelse af filmklippene, samt genopfriskning af metoden gennem kurser. Udskiftning blandt personale og beboere betyder også, at der løbende er behov for instruktion og øvelse i Marte Meo-metoden for at opretholde den erhvervede viden.

På trods af en manglende kontrolgruppe i evalueringen antyder resultaterne, at plejepersonalet har gennemgået en udvikling i kraft af Marte Meo-metoden. Den individuelle måde at løse vanskelige situationer på er ændret til en fælles tilgang, hvor funktionsstøttende handlinger beskrives i journalen og/eller under drøftelse af filmklip, der er tilgængelige for hele personalet. Marte Meo bliver nu anvendt på flere plejehjem og i nogle hjemmehjælpsgrupper i Herning Kommune, og et spændende fremtidsperspektiv vil være at undersøge, hvordan metoden virker i forhold til andre tiltag, der styrker personalets personlige ressourcer og kommunikationsfærdigheder.

Claire Gudex og Charlotte Horsted er ansat som forskningskonsulenter ved CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Odense. Lone Bakke er selvstændig Marte Meo-terapeut og licenseret Marte Meo-supervisor.

Vi vil gerne takke ledelse og personalet på Lindegården for deres deltagelse i projektet samt antropolog Gitte Lee Mortensen for hendes bidrag til udarbejdning af interviewguide.

Henvendelse vedrørende Marte Meo-metoden og dens implementering på Lindegården kan rettes til koordinerende distriktsleder Eva Østergaard (leder af Lindegården) eller uddannelseschef i Lederforum Ingelis Sander (tidligere leder af Lindegården).

Litteratur

  1. Axberg U, Hansson K, Broberg AG et al. The development of a systemic school-based intervention: Marte Meo and coordination meetings. Fam Process 2006;45(3):375-89.
  2. Bye Jensen V. Anerkendende relationer; Det får det bedste frem i mennesker. Børn & Unge - fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL 2005;3.
  3. Christensen SS. Marte Meo-metoden i arbejdet med ældre. Klin Sygepleje 2004;18(1):65-73.
  4. Bakke L. Videosupervision giver bedre samspil med demente. Sygeplejersken 2004;24.
  5. Hyldmo I, Norehus IH, Hafstad R. Marte Meo: en veiledningsmetode anvendt i demensomsorgen. Tidsskrift for norsk psykologiforening 2004;41:16-20.
  6. Lunde L-H, Hyldmo I. Samspill i fokus. Marte Meo metoden i arbeid med personer med demens. Aldring og Livsløb 2002;4:8-11.
  7. Reisberg B, Franssen EH, Hasan SM, et al. Retrogenesis: clinical, physiologic and pathologic mechanisms in brain aging, Alzheimer's and other dementing processes. Eur Arch Psychiatry Clin Neurosci 1999;249 (suppl 3):28-36.
  8. Weberskov B, Ottesen AM. Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af Marte Meo-metoden. Videnscenter for Demens i Region Nordjylland; 2007.
  9. Hatløy I, Einang Alnes R. Betring av samspel med demente. Norge: Nasjonalforeningen for folkehelsen; 2006. Report No.: 2006/01.
  10. Maslach C, Jackson SE. The measurement of experienced burnout. J Occup Behav 1981;2(2):99-113.
ENGLISH ABSTRACT

Gudex C, Horsted C, Bakke L. Marte Meo used in nursing homes. Sygeplejersken 2008;(18):52-7.

This retrospective evaluation of the implementation of Marte Meo at a Jutland care unit consisted of a qualitative interview study of management, Marte Meo tutors and staff, a questionnaire and the examination of the journals of 24 residents now deceased. The staff's conclusion was that Marte Meo was a useful tool that has helped care staff understand residents' needs and enabled to communicate better with them. They believe the method has contributed to a reduction in problematic behaviour among residents and led to greater use of function-supportive actions, which were discussed by the staff.

The evaluation concludes that Marte Meo helps improve the staff's communication skills and make them more professional. Individual ways of coping with difficult situations can be changed to a more concerted approach, with function-supportive actions discussed by the staff.

Key words: Marte Meo, nursing home, violent episodes, absence due to illness, dementia, communication with dementia sufferers.

Emneord: 
Omsorg
Ældre