Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

En fagligt argumenteret organisering af sygeplejen

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for organisering af sygeplejen. Artiklen præsenterer et projekt på Gentofte Hospital, hvor det undersøges, hvilken betydning en plejeansvarlig sygeplejerske har for bl.a. patienternes indlæggelsestid, komplikationer og dødelighed.

Sygeplejersken 2008 nr. 23, s. 51-52

Af:

Carrinna Hansen, sygeplejerske, MPH

I en travl hverdag på medicinsk afdeling kan det ofte føles, som om det er den kaotiske hverdag, der styrer sygeplejerskerne, og ikke omvendt. For at sikre, at opgaverne fordeles og varetages ud fra en bevidst og fagligt argumenteret planlægning og ikke ud fra rutiner eller tilfældigheder, besluttede vi på medicinsk afdeling C på Gentofte Hospital i 2007 at søsætte et forsknings- og kompetenceudviklingsprojekt i forhold til organiseringen af sygeplejen. Dette blev til projekt "Pleje Ansvarlig Sygeplejerske (PAS)".

Koordination afgørende

Udgangspunktet for PAS-projektet er viden om, at det er afgørende for patienternes tilfredshed, indlæggelsestid, komplikationer og dødelighed, at det er sygeplejersker, som koordinerer patientens modtagelse, plejeforløb og udskrivelse (1,2,3) - ligesom en god organisering af sygeplejen, hvor den enkelte medarbejder oplever tilfredshed med udnyttelsen af egne kompetencer, også har betydning i rekrutterings- og fastholdelsesøjemed.

Faglige argumenter skal i højsædet

Hensigten med PAS er at sikre, at sygeplejen fordeles mellem de eksisterende faggrupper ud fra faglige argumenter. Dette skal ske gennem en sygeplejefaglig bevidstgørelse af, hvordan vi bedst muligt anvender sygeplejerskeressourcerne. Hensigten er også at undersøge betydningen af en organisering af sygeplejen med plejeansvarlige sygeplejersker for patienter og sygeplejersker.

Plejeansvarlige sygeplejersker

Sygeplejersken, der skal have ansvaret for den faglige planlægning, kalder vi den plejeansvarlige sygeplejerske. Denne planlægger og koordinerer den enkelte patients indlæggelsesforløb og har bl.a. ansvaret for modtagelse af patienten, at kontaktpersonordningen fungerer, at sygeplejedokumentation er udfyldt, samt gruppelederfunktionen. Den plejeansvarlige sygeplejerske skal ikke nødvendigvis udføre opgaverne selv, men kan ud fra en faglig argumentation uddelegere hele eller dele af opgaven til enten en anden sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent. Da projektet medfører en ændring i forhold til social- og sundhedsassistenternes arbejde, arbejder vi sideløbende med faggruppens kompetenceudvikling.

Uddannelsesdelen i PAS-projektet (PAS-uddannelsen) skal styrke sygeplejerskernes evne til fagligt at argumentere for den optimale planlægning og opgavefordeling mellem faggrupperne. Frem til nu er fem sygeplejersker med 1-2 års erfaring tilbudt uddannelsen, der er etårig og består af 1-2 hele undervisningsdage pr. måned.

Undervisningstemaerne er:

  • Læring/læringsmiljø, planlægning og fordeling af arbejdsopgaver
  • Gruppelederfunktionen
  • Motivation
  • Teori-praksis-forholdet
  • Kvalitetssikring, sygeplejejournalaudit, plejeplaner
  • Kontaktpersonordningen, kontinuitet i sygeplejen
  • Sygeplejedokumentation.

Underviserne er interne; klinisk udviklingssygeplejerske, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, kliniske sygeplejespecialister og kvalitetskoordinator. På det nye hold på PAS-uddannelsen 2009, vil der også deltage sygeplejersker fra primærsektor. 

Effekten skal undersøges

Betydningen af en organisering med plejeansvarlige sygeplejersker og en fagligt argumenteret planlægning af det daglige arbejde vil blive undersøgt på følgende måde:

  1. Der måles på patienternes indlæggelsestid, komplikationer og dødelighed på tre forskellige specialeafsnit
  2. Der gennemføres en interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejerskerne på PAS-uddannelse
  3. Der udføres audit på sygeplejedokumentationen inden, midtvejs og efter interventionen.

De foreløbige erfaringer tyder på, at PAS-uddannelsen styrker de deltagende sygeplejerskers evne til at kunne argumentere fagligt for planlægningen af sygeplejen. Vi afventer derfor projektets resultater med spænding. De første vil foreligge 2009, og primo 2010 forventes resultater på alle tre måleområder.

Carrinna Hansen er ansat som klinisk udviklingssygeplejerske på Medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital.

Litteratur

  1. Dansk Sygeplejeråd 2003. Health Care at the Crossroads - strategies for addressing the Evolv-ing Nursing Crisis. Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations (Dansk oversættelse)
  2. Dansk Sygeplejeråd 2004. Din viden - Borgerens sikkerhed. Resultater fra et projekt om fagidentitet. Pjece udgivet af Dansk Sygeplejeråd, Københavns Amtskreds.
  3. Suhonen R, Schmidt LA, Radwin L. Measuring individualized nursing care: assessment of reliability and validity of three scales. J Adv Nurs 2007;59(1):77-85.