Boganmeldelser

Sygeplejerske som hovedperson og heltinde

Lene Kaaberbøl og Agnete Friis

Drengen i kufferten

People's Press 2008
319 sider - 299 kr.

Nina Berg er sygeplejerske i et Røde Kors Center, hendes veninde beder hende hente en kuffert i et garderobeskab på Hovedbanegården. Kufferten indeholder en bevidstløs dreng på tre år. Bogens heltinde har ikke tillid til politi og hospitalsvæsen, derfor tager hun barnet med til en læge fra det frivillige netværk, der er opbygget omkring illegale indvandrere. Hun pjækker fra jobbet og forsømmer sin egen familie for at bringe barnet tilbage til sin mor. Hun er en rigtig redder og umådelig dårlig til at tage vare på sig selv. Hun kommer i livstruende situationer forfulgt af en aggressiv bodybuilder fra Litauen.

Bogen rummer de elementer, en god spændingsroman skal have. Forfatterne fortæller sidehistorierne om drengens mor i Litauen, veninden og hendes arbejdsgiver, prostituerede på Vesterbro og Ninas egen historie. Langsomt tegner der sig et billede af årsagen til, at drengen befinder sig i Danmark, og spændingen holdes helt til slut i bogen.

Det er den første spændingsroman af makkerparret forfatteren Lene Kaaberbøl og journalisten Agnete Friis. Deres plan er at skrive tre bøger med sygeplejerske Nina Berg som gennemgående person.

Bogen fanger fra start til slut. Jeg fik megen sympati for drengens mor i Litauen. Personen Nina Berg derimod er lidt sværere at forstå, hun handler indimellem ulogisk, og hun virker lidt småskør i sin iver efter at ville redde hele verden. Hovedpersonens uforudsigelighed øger spændingen i bogen, det er vanskeligt at tænke sig frem til, hvad der sker på næste side, når Nina Berg er på banen. Eneste minus ved bogen er, at den er alt for hurtigt læst.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske.  

Anmelderen ved, hvor skoen trykker

Anna Bridgwater

Søster til låns - en beretning om familiebånd, kræft og kærlighed

Thanning & Appel 2008
190 sider - 199,95 kr.

I november 2005 døde en ung kvinde, Margaret, af leukæmi. I denne meget bevægende og personlige bog fortæller Margarets søster, journalisten Anna Bridgwater, om de år, der går forud for Margarets død, om et ganske almindeligt ungdomsliv i København, om familie, kærlighed, kærestesorger og kriser, og om dia-gnosen, der ændrede alt.

Anna Bridgwaters bog "Søster til låns" ligger på mit skrivebord med en mørk dokumentarisk forside. På bogens bagside skriver forlaget med få velvalgte ord om alt det skrækkelige, som følger med, når man i ung alder får leukæmi, som ikke kan kureres, og efter års håb, behandling og jagt på en knoglemarvsdonor dør. Et liv, der bliver for kort og stopper et livsmod, som vanskeligt lader sig bremse.

Margaret og Anna bliver søstre, da Anna er fem år, og familien har besluttet at adoptere. De to søstre oplever en betingelsesløs kærlighed til låns. Nu, tre år efter Margarets død, har Anna skrevet en bog om deres liv for at lindre den pine, tabet førte med sig, nedbryde tabu om døden og ikke mindst for at hendes søster vil blive husket.

I årene inden Margaret får leukæmi oplever søstrene flere tab. Deres fars død bliver det første, og året efter mister de ved selvmord. Det forstærker deres følelsesmæssige bånd og samtidig afmagtsfølelsen, da Margaret får konstateret leukæmi. Håbet om helbredelse fylder søstrenes liv de næste år, kemobehandling, livsstilsforandringer og magisk tænkning. I jagten på knoglemarv får Margaret forbindelse med sin biologiske familie. Hun modtager kort før sin død Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat som smykkekunstner for sin sikre formfornemmelse, humor og fantasi.

Midt i bogen ændrer forfatteren skrivestil. Fra en kompakt indledning pakket med fakta, bliver bogens sidste del mere følelsesrig. Bogen afsluttes med tiden op til døden, hvor ønsket om at få det bedste ud af restlevetiden er i kamp med store forandringer, der overanstrenger Annas mestringsevne. Simon, forfatterens længe ventede adoptivbarn, skal midt i det hele hentes i Vietnam. Han er en skræmt baby, og det nyindkøbte hus er en ruin. Det er svært at rumme det hele. Utilstrækkelighedsfølelse og kaos hersker og kalder på alle typer følelser hen mod Margarets død. Det liv, der fortsætter efter døden, indeholder en omsiggribende sorg, der lammer alle funktioner, og efter flere år bliver livet væsentligt forandret.

Da jeg gik i gang med at læse bogen, spurgte min mand, om jeg var inhabil. Dette efterår er det seks år siden, min søster døde pludseligt, alt for ung. Så bogens titel fik ham til at overveje min dømmekraft. Jeg svarede: "Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på."

De læsere, der ikke har oplevet et liv med fodtøj, der trykker af voldsomme sorgoplevelser, kan med bogen få indsigt i tab og traume.

Margaret vil med bogen blive husket.

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i kursusafdelingen SOSU-Uddannelser i Greve.

Kritisk over for øget centralisme  

Janne Lehmann Knudsen, Mads Ellegaard Christensen og Bente Hansen (red.)

Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008
210 sider - 249 kr.

Bogen er den første danske af sin slags og giver læseren en samlet, grundig introduktion til regulering af kvalitet i det danske sundhedsområde. Bogen beskriver systematisk, hvordan kvalitet og regulering er en obligatorisk mangefacetteret opgave for de fagprofessionelle og lederne i det danske sundhedssystem. Bogen begrebsafklarer regulering af kvalitet ved hjælp af en gennemgående analysemodel og forholder sig kritisk til reguleringsmekanismerne og til den øgede centralisme på området. Regulering gennemgås i et teoretisk perspektiv, kvalitetsudviklingens historie beskrives, virkemidlerne til regulering af faglig adfærd og de økonomiske incitamenter gennemgås, akkreditering og Sundhedsstyrelsen som regulator behandles tillige.

Områdets politiske bevågenhed og indflydelse beskrives og problematiseres. Selve reguleringsmekanismerne illustreres gennem otte meget relevante cases: Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, Sundhedsstyrelsens stjernesystem, Den Danske Kvalitetsmodel, forløbsydelsen for diabetes i landsoverenskomsten om almen lægegerning, Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, sundhedsaftaler, regeringsaftalen om kræft som akut sygdom og Sundhedsstyrelsens tilsyn i kommunerne.

Hvis patientsikkerhed skal være en bærende, integreret værdi i det danske sundhedsvæsen, levnes den meget lidt omtale (fire sider ud af 205), og emnet behandles løsrevet fra bogens andre kvalitetsområder.

Patientens synsvinkel på regulering og kvalitet ligger implicit mellem linjerne og fremhæves ikke særskilt.

Introduktionskapitlet af de tre kvalitetserfarne redaktører giver læseren et kort og overordnet indblik i området, hvis man altså som læser kan abstrahere fra de mange (u)nødvendige henvisninger til bogens senere kapitler om emnerne. Der er ingen tvivl om, at bogens tre redaktører og de øvrige forfattere er erfarne og velbevandrede på regulerings- og kvalitetsområdet.

Bogen er velegnet som lærebog på de længerevarende sundhedsuddannelser eller på andre overbygningsdele/specialemoduler. Kliniske sygeplejespecialister/vejledere, ledere og andre erfarne sygeplejersker, som arbejder med kvalitetsområdet og regulering, kan tillige have stor glæde af denne samlede beskrivelse.

Af Birgit Simonsen, kvalitetskoordinator og centerprojektleder, ansat ved Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. 

Bekymringskulturen er omsiggribende  

Søren Hertz
Børne- og ungdomspsykiatri -  Nye perspektiver og uanede muligheder
Akademisk Forlag 2008
360 sider - 369 kr.

Her er et væsentligt indlæg i den verserende debat om et Danmark, hvor flere og flere diagnosticeres og behandles. Er vi en nation, der skal støttes og behandles, eller er der en fremtid med andre muligheder"

Søren Hertz er praktiserende børne- og ungdomspsykiater med års erfaring inden for det traditionelle behandlingssystem. Han har altid haft en reflekterende holdning til diagnosticering og eksisterende behandling.

Risikoen for, at diagnoser er med til at fastholde børn, unge og deres familier samt det professionelle netværk i en sygdomsfokuseret forståelse, hvor det anderledes og syge skal støttes og rummes, står i grel kontrast til den erfaring, Søren Hertz præsenterer fra sin nuværende praksis.

Diagnoser og bekymringskultur stilles op over for symp-tomer og adfærd set som øjebliksbilleder med potentiale til at skabe rum for ændringer og udvikling af uanede muligheder.

Bogen er i sin opbygning tro over for det traditionelle diagnosesystem, men her hører ligheden i det væsentlige også op. Autisme, ADHD, skizofreni, PTS, tilknytningsforstyrrelse og empatiforstyrrelser ses som reducerende beskrivelsesmodeller, hvor vi mister barnet/den unge til fordel for kategorien, og på den måde mister vi nysgerrigheden efter at forstå, hvad de forsøger at fortælle os og ønsker at få os med til at udvikle.

Udgangspunktet er at forstå symptomer og adfærd som barnets/den unges udtryk for dets livsvilkår, erfaringer, og tro på og forventninger til fremtiden. Barnet spejler sig i den bekymringsadfærd, det oplever hos omgivelserne. Når fokus lægges på helheden og det, der ikke ligner det problematiske, er der mulighed for en ny forståelse, der rækker ud over opfattelsen af en kronisk tilstand. Barnets og den unges samspil med omgivelserne kan indeholde muligheder for nytænkning og udvikling. Muligheder vi oftest kun kan ane.

Der bringes talrige eksempler fra forfatterens praksis. Jeg er blevet meget inspireret og har fået mange nye vinkler og konkrete ideer til mit arbejde med børn og unge.

Teoretisk bygger bogen på et bio-psyko-socialt videnskabssyn med referencer til den moderne neurovidenskab og udviklingspsykologi i samspil med et socialkonstruktionistisk menneskesyn. En transdisciplinær videnskabsteori, hvor helheden udgør mere end summen af de enkelte dele.

Bogen er tænkt som en grundbog for dem, som arbejder eller uddanner sig i det sociale, pædagogiske, psykologiske og psykiatriske fagfelt. Og denne bog, hvor alvor, alsidig teoretisk fundering og uforbederlig optimisme er gennemgående, er ikke til at komme udenom.

Af Lone Monsen, sygeplejerske, ansat i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis i Rødovre.  

Ujævnt trav  

Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg (red.)
Udsatte børn - et helhedsperspektiv
Akademisk Forlag 2008
292 sider - 349 kr.

"Udsatte børn" er en antologi skrevet af forskellige forskere på det socialfaglige område. "Udsatte børn og deres forældre har ofte omfattende kontakt med offentlige myndigheder," skriver en af bidragyderne. Hensigten med bogen er at bidrage til en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og kvalificere de professionelle omkring barnet og familien til at kunne analysere og reflektere over deres praksis.

Jens Guldager lægger ud med at beskrive forskellige helhedsmodeller for børne- og familiearbejdet.

"Et barn kan aldrig forstås i sig selv, men må ses som del af en helhed, der omfatter og medtænker afgørende forhold og faktorer i barnets livssituation."

Det enkelte barns problemer og ressourcer kan ses fra mange vinkler. Det tydeliggør Morten Ejrnæs i sit kapitel: "Praktikeres holdninger i socialt arbejde - normalitet og afvigelse". Her beskriver han resultatet af sin undersøgelse fra 2006, hvor forskellige faggrupper, bl.a. socialrådgivere, sundhedsplejersker og pædagoger, blev bedt om at analysere og perspektivere forskellige cases om udsatte børn. Det overraskende i undersøgelsen var, at den store forskel i holdninger til, hvordan problemerne skulle forstås og gribes an, ikke var at finde de forskellige faggrupper imellem, men inden for de enkelte faggrupper. Morten Ejrnæs forklarer det sådan: "Faggrupper, som i arbejdet med mennesker bruger deres egen personlighed og deres relationer til andre mennesker, har den faglige uenighed som et grundvilkår. Tydeliggøres denne uenighed, vil den give mulighed for at nuancere synet på barnet og familien.

Birgitte Zeeberg refererer i kapitlet: "Det udsatte barn blandt mange professionelle" til et andet undersøgelsesresultat i ovennævnte undersøgelse. De adspurgte professionelle delte sig i to lejre på spørgsmålet om forældreinddragelse: Cirka halvdelen mente, at forældrene ikke burde deltage i det tværfaglige samarbejde, mens den anden halvdel mente, at forældrene burde deltage.

Både børn og forældre har på en række områder krav på inddragelse, når de kommer i forbindelse med de offentlige myndigheder. Flere undersøgelser viser, at med hensyn til udsatte børn og deres forældre, er det afgørende for indsatsen, at både børn og forældre kan komme til orde og gøre sig gældende i samarbejdet med de mange professionelle. Birgitte Zeeberg henviser til undersøgelser, som viser de forskellige dilemmaer i samarbejdet set fra både familiens og de professionelles side. Dilemmaet for familien kan bestå i, at det på den ene side kan være en fuldtidsbeskæftigelse at skulle mødes og samarbejde med de professionelle omkring et barn med vanskeligheder. På den anden side er autonomi og mulighed for selvbestemmelse og kontrol over egen livssituation væsentlig for livskvaliteten. Et tankevækkende kapitel i en bog, der har praktikerne som målgruppe. Set med de øjne er travet noget ujævnt. Omkring visse kapitler er luften så tynd, at det er svært at se konturerne af praksis.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune. 

Sæt lyd på  

99 anatomikort
Munksgaard Danmark 2008
156 kr.


I 2002 udgav Munksgaard "Anatomi og fysiologi - ind under huden", anmeldt i Sygeplejersken i 2005 i forbindelse med 2. udgave. Nu udgiver forlaget et supplement til bogen: 99 anatomiske kort med flotte gengivelser af illustrationerne fra bogen. Målgruppen er formodentlig den samme som bogens. Kortene er disponeret i 10 områder ligesom bogen, hver med sin farvekode: Lymfe, urinveje, sanser, kønsorganer, fordøjelse, respiration, nervesystem, kredsløb, knogler og muskler. De fleste kort er farvelagt, udmærket udarbejdet og gengivet. Den ene side er forsynet med illustration og latinske navne, den anden side blot med illustration.

Nu kunne man fristes til at sige "merchandise", men faktisk er der tale om en pædagogisk set god idé, idet mange studerende har svært ved de latinske og græske navne. Her får de mulighed for i deres studiegrupper eller ved selvstudium at tilegne sig navnene med et moment af leg. Illustrationerne er kendte, hvis man har læst bogen, og træningen i fagterminologien ligger ligefor, dog følger den anvendte terminologi desværre ikke bogen slavisk (f.eks. vesica bilians.)

Der er mange kort vedrørende bevægeapparatet, flere kort kunne med fordel indeholde flere oplysninger på samme kort, så der kunne blive plads til kort, som jeg savner, f.eks.: Håndens knogler, nefronet og ventriklens anatomi. På enkelte kort er typografien for lille og dermed svær at læse: Det er nærmest umuligt at læse, om der står cornea eller comea, jeg synes, man skal anvende samme tydelige typografi på alle kort. Kortene er jo ment som en hjælp til studerende, der f.eks. har tilegnelses- eller måske læsevanskeligheder. En del studerende har desuden svært ved at udtale de fremmedartede navne. Det kunne måske anspore forlaget til at udvikle materiale til nettet eller på cd, så man kunne få udtalen med. Studerende, der studerer via fjernstudier, vil også have stor glæde af at få udtalen på plads.

Grundlæggende er udgivelsen af kortene en gevinst og et læringsmæssigt konstruktivt tiltag, men de kunne med fordel bearbejdes og raffineres. Den pædagogiske tanke bag udgivelsen er rigtig god, og mon ikke de studerende tager den positivt op, hvis prisen er overkommelig".

Af Ole Bjørke, lektor ved Professionshøjskolen Metropol, ansat ved Sygeplejerskeuddannelsen, Herlev.