Kærlig konkurrence og drilleri i mødregruppen

Foto: Søren Svendsen

"Vi er altså ikke helt færdige med den yogahistorie," siger 38-årige Marianne Selch lettere fornærmet, mens hun forgæves kæmper mod at smile.

Hun er lige vendt hjem efter en uges ferie på Gran Canaria og har nu opdaget, at der har været mytteri i mødregruppen. Halvdelen af det fire kvinder store fællesskab er begyndt til baby-yoga, mens hun har været væk, og nu er holdet overtegnet.

"Du er godt nok rigtig tøsesur," svarer 32-årige Inge Balleby grinende tilbage, mens 31-årige Rie Frank nikker smilende.

For et halvt år siden var de lykkeligt uvidende om hinandens eksistens, men at dømme efter den indforståede og drillende snak, der går rundt om spisebordet med nybrygget kaffe, hjemmebagte boller og friskskåren frugt, skulle man tro, at deres venindeskab gik langt tilbage.

"Vi kendte ikke hinanden, før vi blev introduceret til hinanden her i mødregruppen, hvor vi har det rigtig godt sammen. Ingen af os var fortsat, hvis vi ikke klikkede så godt," siger Marianne.

Generelt beskriver kvinderne deres forhold til sundhed som afslappet.

"Vores børn får f.eks. både færdigkøbt mad og hjemmelavet babymos. Vi går alle fire efter økologiske produkter og er alle meget enige om, at de ikke skal have sukker, så vidt det kan undgås, vi propper dem f.eks. ikke med frugtmos for at få det til at glide lettere ned," siger Marianne Selch.

Da de bor inden for få kilometers radius i Brådebæk og Ubberød nær Hørsholm, løber de også sammen to-tre gange om ugen, når deres mænd er kommet hjem fra job og overtager pasningen af hus og børn.

"Det handler meget om, at vi har samme interesser, bare det at vi kan være med til at gejle hinanden op til at komme i form igen her efter den anden fødsel, det er meget givende," siger Inge Balleby, der ligesom Rie er andengangsfødende, mens Marianne har en adoptivsøn på tre et halvt år.

Kyllingemos og selvsiddende børn

Ries datter Camille har siddet med ved bordet hele tiden, og efterhånden som bollerne glider ned, vågner Chad og Tristan også. Børnene er omkring seks måneder gamle, og mødrenes opmærksomhed rettes naturligt mod de tre poder, som alt efter evne ligger eller sidder på det kulørte legetæppe i det store, lyse køkken-alrum. De taler om, hvad der er sket, siden de sidst sås. Bl.a. spiste Tristan hele 210 g kyllingemos på vej hjem fra lufthavnen i forgårs, mens Camille til sin mors store ærgrelse og de andres overraskelse er begyndt at ville have bryst igen i løbet af natten, hvilket hun ellers var holdt helt op med for en måned siden.

"Camille er 14 dage ældre og kan altid lidt mere end de andre," siger Marianne, der har taget en glad og rolig Tristan op på sit skød, en egenskab som omvendt vækker misundelse hos Rie og Inge.

Marianne sætter Tristan ned på legetæppet igen, overbevist om, at han ikke selv kan sidde endnu som Camille. Med ganske lidt støtte fra mor, og derefter ingen, lykkes det dog Tristan selv at sidde oprejst i ganske få sekunder, før han tipper lidt til siden igen.

"Han kan sidde selv! Tristan kan sidde selv," siger Marianne begejstret og har vist i samme sekund helt glemt mytteriet.