Vatikanet prædiker imod prævention i EU

Foto: Simon Knudsen

Når man bevæger sig gennem gangene i EU's bygninger i Bruxelles, møder man magtens mænd i jakkesæt. Politikere og embedsmænd - og så alle dem, der prøver at få indflydelse på magtens mænd: lobbyisterne. Og blandt de nålestribede suits kan man i stigende omfang møde mænd fra den katolske kirke, der ønsker at sikre kirkens interesser på de bonede gulve. 

Og kirkens repræsentanter er effektive lobbyister, fortæller Lene Sjørup, teolog og forsker ved Københavns Universitet, der har forsket i den katolske kirkes lobbyisme i EU.  

"De konservative kræfter er i det hele taget godt mobiliseret, og siden udvidelsen af EU i 2004 er påvirkningen fra de katolske kræfter blevet meget større. De østeuropæiske lande har traditionelt været ateistiske, men efter deres nyvundne selvstændighed er de blevet ny-katolikker i den konservative retning, stærkt inspireret af den forhenværende pave, som stammede fra Polen," siger Lene Sjørup.

Med de mange katolske medlemslande i EU udgør katolikkerne i dag et flertal af befolkningen i Europa. Hvorvidt et land tillader abort eller ej, hører ikke under lovgivningen i EU, men til gengæld har EU's medlemslande fælles politikker om seksualundervisning og prævention.

"Vatikanet forsøger bl.a. at påvirke seksualundervisning. Den katolske kirke mener, at den eneste legitime form for prævention er naturmetoden - altså at et par, som vil undgå graviditet, kun har samleje, når kvinden ikke har ægløsning. Men den metode har fatale konsekvenser i forhold til hiv/aids og smitte af seksuelt overførte sygdomme," siger Lene Sjørup.

Paven som præsident

Og EU påvirkes på mange forskellige måder af de katolske lobbyister. "Det er hele pointen, at det foregår på mange forskellige niveauer. Men det er problematisk, at det ikke er gennemskueligt. Vatikanet opfatter sig selv som en stat, og de har diplomatisk status over for både EU og de enkelte medlemslande - også Danmark. Men Vatikanet er ingen stat, og lederen er ikke demokratisk valgt," siger Lene Sjørup.

Alligevel har den katolske kirke stor betydning - særligt i Østeuropa. Mens kvinder under Sovjetstyret havde adgang til fri abort, strammer de konservative kræfter i de nye selvstændige nationer nu grebet om seksuelle og reproduktive rettigheder, fortæller polske Wanda Nowicka, som er koordinator af netværket ASTRA, der repræsenterer 28 lande fra Central- og Østeuropa. ASTRA arbejder for at forbedre og sikre seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed i Europa.

"I Polen har abort hidtil ikke været kontroversielt. Men efter demokratiseringen af landet fik den katolske kirke en større rolle i samfundet, og derefter blev abort en del af den politiske debat. En gang var abortmodstandere outrerede, men i dag er de mainstream - og de er meget proaktive. Abort er stadig tilladt i Polen, men i midten af 90'erne indførte regeringen - med støtte fra konservative religiøse kræfter - en del restriktioner," siger Wanda Nowicka beklagende.

Kondomer skaber skilsmisser

Den konservative, religiøse bølge går gennem store dele af Østeuropa. Læger i Litauen nægter at udføre aborter på kvinder, mens Kroatien har indført en seksualundervisning, der bygger på læren i den katolske skole. Letland har for nylig forbudt homoseksuelle vielser i sin grundlov, mens Slovakiet efter aftale med Vatikanet har givet katolske læger og sygeplejersker ret til at nægte at udføre aborter eller fertilitetsbehandling af "samvittighedsgrunde", selv om der er fri abort i Slovakiet.

"Den katolske kirke har en meget stor indflydelse på seksualundervisning i eksempelvis Polen. Der er skoler, hvor man underviser de unge i, at kondomer skaber skilsmisse, og andet religiøst inspireret sludder," siger Wanda Nowicka.

Kirken: Vi kan ikke ændre love

Den katolske kirke mener, at beskrivelsen af Vatikanet som en magtfuld politisk agent er helt forkert. "Vi har slet ikke den indflydelse. Jeg ville da ønske, vi havde, men det har vi altså ikke. Kirken kan tale til folk, som derefter selv kan træffe valg, men kirken har ikke magt til at ændre en eneste lov i de europæiske lande," siger Iben Tranholm, som er teolog og informationschef for Den Katolske Kirke i Danmark.

Men ifølge forsker og teolog Lene Sjørup er Vatikanets strategi mangehovedet og foregår på flere forskellige niveauer. "Vatikanet øver indflydelse på mange måder. Et eksempel var, da Vatikanet spredte misinformationen om, at hiv-virus sagtens kan gennemtrænge kondomer. Det førte til, at WHO og EU måtte bruge kræfter på at dementere oplysningen, der skabte tvivl om præventionens sikkerhed," fortæller Lene Sjørup.

I EU har medlemslandene hidtil været enige om, at abort ikke må bruges som præventionsmiddel, og at lovgivningen om abort hører under de enkelte landes kompetencer. Desuden har der været enighed om, at europæiske borgere skal have oplysning og uddannelse om seksuelle rettigheder, og EU har anbefalet brug af prævention.

Denne enighed ønsker den katolske kirke at bryde. Især stærkt katolske lande som Irland, Malta og Polen går forrest i kampen om at skabe splid i enigheden om seksuelle og reproduktive rettigheder på europæisk plan.

"På EU-plan forsøger Vatikanet hele tiden at sætte spørgsmålstegn ved de fælles politikker, og i de enkelte lande forsøger den katolske kirke at få aftaler med landene om sundhedspolitik. F.eks. skal de ansatte i den del af sundhedssektoren, der er ejet af den katolske kirke i hele Europa, underskrive troskabsløfter. Læger og sygeplejersker skal bl.a. fraråde kvinderne abort - også i de lande, hvor kvinderne har ret til abort. Troskabseden gælder også universitetsansatte på katolske universiteter. Det rammer især feministiske teologer, der går ind for, at kvinder bestemmer over egen krop," fortæller Lene Sjørup.

Paven er en rig lobbyist

Også folketingsmedlem Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre, der var medlem af Europa-Parlamentet fra 1994 til 2004, mener, at den katolske kirke driver effektiv lobbyisme i EU.

"Paven var meget aktiv for at få religion ind i EU-traktaten. Heldigvis lykkedes det ikke. Men den katolske kirke er en effektiv lobbyist - ligesom mange andre store lobbyister, som f.eks. medicinalindustrien. Det er et stort problem, at de er virkelig, virkelig rige og kan få indflydelse på Europa-Parlamentet, men kirken er hverken mere eller mindre end en lobbyist," siger Lone Dybkjær, som i øvrigt mener, at kvinders ligestilling og rettigheder vil blive dårligere, hvis religion skal diktere forholdene.

Teolog Lene Sjørup forsvarer katolikkernes ret til at drive lobbyvirksomhed, men er betænkelig ved, at den katolske kirke har lettere adgang til magtens centrum end andre.

"Det er et problem, at den katolske kirke har aftaler med EU om, at kirkelige organisationer skal høres. De er ret velbeslåede, og der er også mange katolske politikere i EU, og de sætter sig bevidst på kontroversielle områder - f.eks. kvindekommissionen, hvor de advokerer mod abort og følger hele den vatikane linje," siger Lene Sjørup.

Informationschef Iben Tranhom fra den katolske kirke mener, det er helt forkert at se de konservative politikere i Europa-Parlamentet som Vatikanets forlængede arm:

"De baserer deres valg og holdninger på en religiøs overbevisning, og det er demokratisk. Jeg forstår, hvis andre ikke er enige i argumenterne, men jeg synes, det er sørgeligt og udemokratisk, hvis borgere ikke må basere deres holdninger på religion - uanset om den religion i øvrigt er islam, katolicisme eller noget helt tredje."