Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Familier må fifle sig til lægehjælp

Ingen rettigheder. En lille gruppe børn kommer i klemme, når deres forældre søger asyl eller familiesammenføring. Familierne skal selv betale for lægehjælp, og børnene kan ikke gå i børnehave eller skole.

Sygeplejersken 2008 nr. 9, s. 44-45

Af:

Britta Søndergaard, journalist

SY-2088-09-44aIllustration: Bob Katzenelson

De bor i Danmark og så alligevel ikke. De kan ikke gå i børnehave, skole, få lægebesøg og alle de andre tilbud, der betragtes som helt selvfølgelige i det danske velfærdssamfund.

En rundspørge blandt sundhedsplejersker på Københavns Vestegn og i Århus-forstaden Gellerup viser, at de støder på børn, som i kortere eller længere perioder har været afskåret fra lægehjælp og andre sociale ydelser. Som regel har familierne ikke råd til at sende deres børn til lægen og er derfor afhængige af lægernes vilje til at give gratis behandling.

Det er typisk børn, hvor den ene af forældrene har opholdstilladelse, mens den anden er kommet til Danmark for at søge familiesammenføring eller asyl med et eller flere børn. Der findes ikke noget samlet overblik over problemets omfang, men de fire kommunale sundhedsplejer, Sygeplejersken har talt med, har hver haft en håndfuld af den slags sager inden for de seneste år.

Sundhedsplejerske Anette Bryndum Larsen fra Høje-Taastrup Kommune har i mange år arbejdet med indvandrerfamilier. I øjeblikket har hun kontakt til en afghansk familie, hvor en mor og to små børn i mere end et år var afhængige af, at en lokal læge ville hjælpe uden at få behandlingen dækket af sygesikringen.

"De bor her lovligt ifølge asylcentrene, men har intet cpr-nummer, optræder ikke i folkeregisteret og kan derfor ikke komme i børnehave eller få hjælp hos en praktiserende læge. Familierne har det svært, fordi reglerne ikke tager højde for disse familiers ofte meget komplicerede situation," siger Anette Bryndum Larsen.

I både Ishøj og Brøndby Kommuner kan sundhedsplejersker også fortælle om eksempler på, at forældre selv har måttet betale for lægehjælp i en periode.

"Vi har sager, hvor en far har boet her i mange år, og mor så kommer fra hjemlandet med nogle børn på turistvisum og forsøger at søge familiesammenføring. I den periode er mor og børn uden rettigheder. Mødrene får ingen graviditetskontrol, og vi har eksempler på, at børnene kommer i klemme. Vi oplever også "pendlerfamilier", hvor børnene får opholdstilladelse, og mødrene må rejse frem og tilbage på turistvisum. Det giver nogle meget ulykkelige forhold for børnene," siger ledende sundhedsplejerske Anne-Dorthe Roland fra Ishøj Kommune.

På fødeafdelinger i Københavnsområdet nikker flere jordemødre genkendende til problematikken. Fødeafdelingen på Frederiksberg Hospital opsøges et par gange om måneden af fødende kvinder uden cpr-nummer.

På Hvidovre Hospital sker det et par gange om året, at fødende skal betale for fødslen.

"De kommer som regel så sent i forløbet, at vi ikke kan udføre forebyggende graviditetsundersøgelser. Vi afviser ingen i porten, men hvis de skal betale, sender vi regningen videre til regnskabskontoret," siger chefjordemoder Lis Helwer fra Hvidovre Hospital. Ifølge Sygeplejerskens oplysninger er hospitalerne ikke særlig nidkære med at få regningen betalt.

Find en løsning

Socialrådgiver Mette Blauenfeldt, der leder Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp, har selv oplevet, hvordan forældre og børn var afhængige af godhjertede læger, som ville give gratis behandling uden om sygesikringen, da hun arbejdede som socialrådgiver på Vestegnen.

"Det er urimeligt, at gravide og familier med børn må fifle sig til lægehjælp. Det er ikke særlig mange familier, det drejer sig om, og det burde være muligt at finde en løsning, så familierne har ret til gratis lægehjælp," siger Mette Blauenfeldt.

Flere medlemmer af Folketingets integrationsudvalg finder det også dybt kritisabelt, at børn risikerer at stå uden ret til gratis lægehjælp og sociale ydelser.

"Ifølge FN's Børnekonvention har vi en forpligtelse for børnene uanset den måde, forældrene er kommet til Danmark på. Hvis en asylansøger ikke bor på et asylcenter, men hos sin familie, har Udlændingeservice ansvaret for at gøre vedkommende opmærksom på, at børnene og familien har ret til lægehjælp," siger Morten Østergaard fra Radikale Venstre.

Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen opfordrer integrationsministeren til at se på sagen.

"Det må være sådan, at alle børn og familier, der opholder sig lovligt i Danmark, er sikret ret til lægehjælp. Og hvis forældrene opholder sig ulovligt i Danmark, har vi et ansvar over for børnene," siger Henrik Dam Kristensen. 

REGLERNE I KORTE TRÆK

 
De asylansøgere, der har en ægtefælle med ophold i Danmark, skal som udgangspunkt bo hos ægtefællen. I hovedparten af disse tilfælde er det ægtefællen, der har forsørgerpligten og også pligten til at betale sundhedsydelser for f.eks. kone og børn. Hvis f.eks. en ægtemand ikke kan forsørge sin kone, er det afgørende, om den pågældende kvinde har lovligt eller ulovligt ophold i Danmark, når det afgøres, hvem der skal forsørge kvinden, herunder også sundhedsbetaling.

Såfremt den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark, påhviler forsørgelsen Udlændingeservice. Er opholdet lovligt (herunder også i ansøgningsfasen om asyl eller familiesammenføring), er det kommunen, der kan træde til.

Udlændingeservice understreger, at reglerne er komplicerede. Yderligere oplysninger kan fås hos Forsørgelseskontoret i Udlændingeservice. Se mere på www.nyidanmark.dk