Boganmeldelser

Tak til forfatteren, fordi hun vil lukke os ind i sin verden

Susan og Alan Binau
Mor, må jeg få din pc,

hvis du dør"

Forlaget Ceoneo Books 2008
226 sider - 229 kr.

Bogen er en personlig beretning om at blive alvorligt syg og se døden i øjnene. Fokus i bogen er: "Hvordan kan jeg tage ansvar for eget liv og skabe nærvær og kontakt med de nærmeste, så udveksling af tanker og følelser er mulig i en svær periode".

Det er lykkedes Susan Binau at skrive en håndbog til kræftpatienter, som oplever problematikken med at få en alvorlig sygdom, mens de har små børn og er midt i et aktivt liv. I bogen er der inspiration at hente til, hvordan man kan få omorganiseret sit liv, så der både er plads til familie, arbejde og behandling.

Da Susan Binau er 42 år, får hun konstateret kræft i endetarmen med indvækst i det omkringliggende væv. Fra dia-gnosen bliver stillet og halvandet år frem skriver hun dagbog og samler alle de informationer, hun har brug for. Hun er mor til fire børn i alderen to til 19 år.

Optegnelserne hjælper hende med at holde fast i livet og bevare håbet. Første del af bogen er udpluk fra dagbogen suppleret med pårørende og behandleres beskrivelser af tanker og overvejelser i forbindelse med Susans sygdom. I Susan Binaus familie er der meget nærhed og åbenhed, hun har selv usædvanligt stort livsmod og megen energi på trods af sygdom og behandling. De pårørendes beretning om forløbet viser, at der også har været svære dage i Susan Binaus sygdomsforløb.

I anden del af bogen har forfatterne fået forskellige fagfolk til at skrive artikler om de temaer, der er beskrevet i første del af bogen. De skriver bl.a. om at være pårørende, om at miste, omsorg for børn som mister forældre, om at være kræftpatient, og hvad sygeplejersken har brug for, når hun ønsker at hjælpe kræftpatienten bedst muligt.

Susan Binau er et fint eksempel på "den nye patient", hun undersøger alting på nettet, søger hjælp i sit personlige netværk, finder den bedste kirurg, bruger både det etablerede behandlingssystem og alternativ behandling, hun har en åben og klar kommunikation og forventer, at behandlere og plejepersonale ved mere, end hun selv gør, og at de er empatiske og omsorgsfulde. Det er ikke altid, hendes forventninger opfyldes.

Susan Binaus beskrivelse af sit sygdomsforløb rummer mange gode data som sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever kan blive klogere af at læse. De ser patienterne så kort på sygehuset, kan dårligt selv nå at samle viden om et sygdomsforløb og får sjældent det samlede billede med, hvor pårørendes tanker og følelser også er beskrevet.

Så tak til forfatteren, fordi hun vil lukke os ind i sin verden og forsyne os med væsentlige informationer om at være kræftpatient. Hendes beretning rummer flere informationer, end en spørgeskemaundersøgelse ville kunne frembringe.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF, og sygeplejerske.