Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Afdelingssygeplejerske - Ikke supermenneske, men næsten

I frontlinjen. Kravene til en almindelig dansk sygehusafdeling vælter ind fra alle sider. Behandlingsgarantier, specialesammenlægninger, kvalitetsmodeller og tværgående patientforløb. Oveni personalemangel og voksende forventninger fra patienter og pårørende. Midt i det hele står afdelingssygeplejersken med et ansvar for, at alle krav bliver opfyldt, både de hårde og de bløde. Og hun skal kunne noget helt andet i dag end hendes egen afdelingssygeplejerske for 10 år siden. Hun skal være en supergod personaleleder, hun skal sætte driften på skinner og gå forrest med faglige initiativer. Supermenneske? Næsten.

Sygeplejersken 2009 nr. 11, s. 18-21

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

 

SY-2009-11-18a

Foto: Søren Svendsen

Personaleledelse er ved at blive den vigtigste del af afdelingssygeplejerskens arbejde - efter en lang årrække, hvor det var ansvaret for drift og økonomi, der bare voksede og voksede.

"I dag er personaledelen primært den, vi ansætter afdelingssygeplejersker på," siger oversygeplejerske Dorrit Thorsen, Hjerte-lunge-medicinsk afdeling, Hvidovre Hospital.

"Vi ser stadig på, at de kan specialet. Men deres menneskelige kvalifikationer er helt afgørende. Uden ordentlige mennesker til at stå i spidsen kan vi ikke drive afdelingerne. Og hvad de mangler andre steder, kan vi altid bygge på. Tal og økonomi er noget, man kan lære."

Når personaleledelsen er blevet væsentlig, har det noget at gøre med de stadige forandringer i dagens sygehusvæsen, mener oversygeplejerske Mette Videbech, Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus.

"Hver gang man synes, man har fået en god organisation, skal man noget andet. Sådan er det i en politisk styret organisation, men det stiller enorme krav til omstillingsparathed, og medarbejderne er ikke alle omstillingsparate," siger hun og tilføjer:

"Det kan vi heller ikke kræve af medarbejderne. Det kan vi forvente af vores ledere, men medarbejderne bliver utrygge, når gulvet gynger, og det, vi gjorde i går, ikke længere duer.

Hvis ikke vi har ledere, der spørger til dem og snakker med dem, bliver de stressede og syge eller utilfredse og rejser. Det er det, afdelingssygeplejerskerne laver hos mig. Dialog. Man skal også huske, at når der er et kæmpe patientflow, bliver der ikke tid til refleksion, medmindre nogen hjælper. Det er også afdelingssygeplejerskens opgave."

Afdelingssygeplejerskens ansvar for drift og økonomi er bare vokset og vokset, og den udvikling er ikke slut, siger Dorrit Thorsen. Lige nu vokser kravene især på det ambulante område, og derfor har hun netop delt sin ambulante blok op, så der fremover skal være tre afdelingssygeplejersker i stedet for én.

"Der er mere og mere fokus på ventetider, og vi får hjertepakke og kræftpakke. Det stiller store driftsmæssige krav at sikre, at patienterne kommer ind til deres undersøgelser og behandlinger til tiden," siger hun.

"Og selv om 17 medarbejdere ikke er meget i forhold til en sengeafdeling med 20-30 medarbejdere, så kan det være for mange, fordi de alle sammen har forskellige funktioner, lungedaghospital, hjerteambulatorium - det er en pose blandede bolsjer."

Lørdag aften kl. 23

Hvor bliver den faglige ledelse så af, klemt mellem drift og personaleansvar? Mange steder har afdelingssygeplejersken fået en klinisk sparringspartner med ansvar for den kliniske sygepleje i afdelingen. Men ikke hos Lis Nøddeskou i Medicinsk afdeling, Køge Sygehus.

"Jeg tror, det har en omkostning, hvis vi slipper kravet til afdelingssygeplejerskens faglighed," siger Lis Nøddeskou.

"Du skal vide, hvad god sygepleje er, for at vide, hvad patienterne i din afdeling har brug for, og hvad du skal motivere folk til. Du skal vide, hvad dit personale står i lørdag aften kl. 23. Ellers kan du heller ikke støtte dem på en ordentlig måde, når de står over for utilfredse pårørende eller patienter, der føler sig dårligt behandlet."

På Herlev Hospital har oversygeplejerske Lulu Wilenius netop delt en stor ortopædkirurgisk sengeafdeling op i tre team med hver sin afdelingssygeplejerske. For at styrke personaleledelsen, men sandelig også for at styrke fagligheden.

"Vi ved, at personalet efterspørger nærhed, og det er nødvendigt at have en afdelingssygeplejerske tæt på, for at medarbejderudvikling kan blive en del af hverdagen. Og så tror vi på, at specialisering i subspecialer giver øget ekspertise hos personalet," siger hun.

På samme måde afviser oversygeplejerske Dorrit Thorsen, Hvidovre Hospital, at afdelingssygeplejersken kan skille drift og personaleledelse. Man kan ikke lægge den rigtige tjenestetidsplan eller nedbringe overtrækket på lønkontoen uden at vide præcis, hvad patienterne har brug for, og hvad det kræver af personalet.

"Og vores medarbejdere brænder ud, hvis de ikke får faglig anerkendelse og ikke ved, hvad vej de skal gå."